Trek and Tell

Gitte Holtze om vandring og vandreture

  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste til Pacific Crest Trail
  • CAMINOEN
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste til Caminoen
  • VANDREGUIDER
    • DANMARK
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDEN
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Nepal: Mera Peak
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
      • Afrika: Mount Kenya
      • Rusland: Mount Elbrus
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • KONTAKT
  • BLOG
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
Skip to content

Category: Camino

juni 10, 2019

Camino dag 17: Tysken, New Zealand og favoritherberget

Gået i dag: 34 km Efter fire fantastiske fridage i Madrid, hvor jeg kort opsummeret kyssede, spiste, drak vin og slentrede rundt i høj…

juni 5, 2019

Camino dag 16: Smagsprøvernes dag

Gået i dag: 19 km Med bare 19 kilometer to go i dag – til León – havde jeg meget lidt travlt. Som i…

juni 4, 2019

Camino dag 15: Me llamo Kita

Gået i dag: 26 km I dag har været temmelig begivenhedsløs. Som i at jeg bare har gået. Det gør jeg jo hver dag,…

juni 3, 2019

Camino dag 14: Halvvejs – og yndlings-overnatning

Gået i dag: 33 km Da Tanya, den lidt oversize amerikaner fra forleden, fortalte om tyskeren, der bramfrit smed tøjet, inden han hoppede i…

juni 2, 2019

Camino dag 13: Meget langt, meget støvet, meget lige ud, meget varmt

Gået i dag: 35 km I dag var lidt hård. En af den slags dage, hvor vejen virkede, som om den aldrig ville ende….

juni 1, 2019

Camino dag 12: Alle de søde spændende mennesker

Gået i dag: 34 km Da jeg vågnede i morges, var jeg alene. Som i helt alene på sovesalen. Samtlige øvrige senge var tomme,…

maj 31, 2019

Camino dag 11: Mødet med en PCT’er

Gået i dag: 31 km Det er lidt mærkeligt med distanceangivelserne på den her rute. Indimellem støder jeg på skilte, som oftest er af…

maj 30, 2019

Camino dag 10: Fra Pct-tilstande til Roskildevej

Gået i dag: 39 km I dag har været en superskør dag. Sådan en, der er definitionen på, at man aldrig ved eller kan…

maj 29, 2019

Camino dag 9: Fra social til alene-tid

Gået i dag: 27 km Okay. Det, jeg sagde i går om, at jeg ikke gider være tidligt fremme på herbergerne, tager jeg i…

Navigation til indlæg

Forrige 1 2 3 4 Næste

Bog: JEG LEVER

Fortællingen om min vandring ad Pacific Crest Trail. Baseret på bloggen, men helt sin egen.

Guidebog: GÅ LANGT!

Fuld af fif til dig, der gerne vil på en lang vandring, men er lidt lost på det med forberedelsen.

gitteholtze

Ovre på Instagram

Låge 6 i Eventyr-vandre-rejsejanuarkalenderen: Låge 6 i Eventyr-vandre-rejsejanuarkalenderen: 

Når jeg tænker tilbage på min vandring på Caminoen, tænker jeg på de tidlige morgener. At gå gennem det tavse landskab under en sol, der kun lige er ved at stå op, nå frem til en ældgammel spansk landsby og drikke cafe con leche i skyggen af et stenhus, der har ligget der i hundredvis af år, og ikke at skulle andet lige der end bare at sidde der og drikke kaffe. 
Det var magisk. 

Men jeg tænker også på de store vidder og de brede “veje”. Den franske Camino er ikke 800 km små snoede stier, den er primært grusveje, der skærer sig gennem landet og hen over mesetaen og op over de små bakketoppe på sin vej mod Santiago. 
Og selv om jeg personligt er mere til ikke at vide, hvad der er rundt om hjørnet på min vandresti, er der alligevel noget særligt over at kunne se mange kilometer frem og vide, at lige her gik pilgrimmene for over 1.000 år siden også. 
Omend nok ikke med solbriller i panden og iført “smart” regnponcho i regnvejr… 😆

#vandring #vandre #vandreliv #vandreferie #vandretur #udinaturen #friluftsliv #udeliv #eventyr #rejseblog #rejseinspiration #eventyr #hiking #hikinglife #hikingtrails #hikingadventure #hikingviews #hikingtrip #roamtheworld #neverstopexploring #goexplore #camino #caminodesantiago #caminofrances #caminoinspiration #caminofrancés
Låge 5 i Eventyr-vandre-rejse-januarkalenderen: Låge 5 i Eventyr-vandre-rejse-januarkalenderen: 

Siden jeg første gang var i Island på en tur med min far i 2011, har jeg været kæmpefan af vulkanøen og har været tilbage på den helt præcis fem gange. Og i virkeligheden kun lidt på vandreture - det har også været alle mulige andre sjove oplevelser som snorkelture, hvalture, isklatreture, en enkelt gang en helikoptur og en tur ned i en vulkan. 

En af mine bedste veninder arbejdede indtil for nogle år siden for Icelandair, så hun kender Island og alle de fiffige ikke så turistede steder, så selv om jeg også har set dem, har jeg været så heldig også at være i Island på andre måder. Blandt andet på ATV og på en “ekspedition” til højlandet midt på øen, som på grund af det barske og bumpede terræn krævede en vogn af en helt særlig støbning. Og størrelse. :) 

Tak til @karesofi - også for at introducere mig så meget til det islandske outdoor-mærke 66 North, at vi på en af vores ture sammen kom til at klæde os ret ens…. 😊❤️

#vandring #vandre #vandreliv #vandreferie #vandretur #udinaturen #friluftsliv #udeliv #eventyr #vildmarksliv #sovude #rejseblog #rejseinspiration #eventyr #hiking #hikinglife #hikingtrails #hikingadventure #hikingviews #hikingtrip #roamtheworld #getoutside #neverstopexploring #goexplore #intothewoods #intothemountains #thepowerofnature #jeglever #iceland #visiticeland
Låge 4 i Eventyr-vandre-rejse-januarkalenderen: Låge 4 i Eventyr-vandre-rejse-januarkalenderen: 

På Pacific Crest Trail så jeg bjørne helt præcis tre gange. To gange en unge og en enkelt gang en stor tyk bamse, der drønede med hovedet først ind i buskadset for at komme væk fra mig. 
Men ingen af gangene var jeg så tæt på dem og i så lang tid som dem, jeg så på en tur til Canada i efteråret 2008. 
Det var på et længere roadtrip, hvor jeg med min daværende kæreste og min veninde og hendes kæreste var kørt til Vancouver Island, fordi vi ville se bjørne. Så vi tog på en såkaldt Bear Tour fra Campbell River på østkysten, hvor man sejler (og ser spækhuggere på vejen, hvis man er heldig) langt ind i en øde inlet af fastlands-Canada, hvor bjørnene var. 

I og med det var en guidet tur, kan man måske godt sige, at det var lidt en “snydenatur-oplevelse”, for jeg sov ikke i telt med mig selv ude i bjørneland, og vi havde (billede 2) en kampklar guide med, som stod beredt med sin gun, hvis en af bjørnene skulle finde på at skifte den laksejagt, de var i gang med, ud med en turistjagt. 
Men det gjorde overhovedet ikke oplevelsen mindre. 

Jeg var mest optaget af at tage billeder af bjørneungerne og deres mor, som var så tæt på os, at den ramme lugt af rovdyr hang i luften. Men den lille pelsede familie var ikke alene. Der var også hanner, som kom luntende fra henholdsvis den ene og den anden side af den lille stentange, vi stod på, og som gjorde guiden mere og mere nervøs (men altså også virkelig dumt at slæbe en håndfuld turister på bjørnetur med ud for enden af en tange - læs: dead end). 

Vancouver Island er et de steder, jeg vildt gerne vil tilbage til, for det var en af de største dyreoplevelser, jeg nogensinde har haft. Og næste gang jeg kommer der, vil jeg også rigtig gerne vandre ad den cirka 75 km lange West Coast Trail på Vancouver Island, som skulle være en helt fabelagtig tur, rå og vild - og med bjørne i det fri :)
Låge 3 i Eventyr-vandre-rejse-januarkalenderen: Låge 3 i Eventyr-vandre-rejse-januarkalenderen: 

En af de klassiske vandreruter i Alperne hedder Tour de Mont Blanc og går cirka 170 km rundt om Mont Blanc massivet gennem Frankrig, Schweiz og Italien. Det er en tur, jeg (trods dens popularitet) længe havde haft på ønskelisten, da jeg i 2014 endelig fik slæbt min daværende (og ikke så bjergtossede som jeg-kæreste) med til Chamonix og afsted. 
De første dage var det ret blandet (læs: mest møgdårligt) vejr, men heldigvis var jeg så forgyldt, at lige præcis den dag vi gik ad den strækning, som lokalguiden fra starten havde udråbt som den mest storslåede naturwise, var der masser og masser af blå himmel. 

Strækningen var stykket mellem skibyen Courmayeur i Italien og grænsen til Frankrig vest for Mont Blanc. Det var også var den mest øde og udfordrende strækning, så selvsamme guide besluttede aftenen inden at sende turens to ældste deltagere på 69 og 70 med bus til Chamonix for at vente på os andre der. (sammen med min kæreste, der havde ondt i knæet). 

Det skabte et kæmpedrama (altså at guiden sendte dem ned, ikke at min kæreste skulle med dem 😆), for de to damer mente sig da i hvert fald nok i stand til at gå det stykke, og det skulle en ung hvalp overhovedet ikke bestemme. Og da den ene var gammel fransklærer, havde hun en ophidset diskussion med guiden, hvor man ikke behøvede at parlez francais for at forstå meningen med hendes udgydelser. 
Men de kom ikke med, og det var nok i virkeligheden meget godt, for deres tempo var for lavt og vabler for store, og det dur desværre bare ikke i barske bjerge. Selv om det var synd for dem, for naturen her ER virkelig storslået :( 

#vandring #vandre #vandretur #vandreferie #vandreinspiration #hiking #hikingviews #hikinglifestyle #hikingadventures #comfortablehikingholidays #hikinginfrance #womenwhohike #goexplore #neverstopexploring #udeliv #friluftsliv #vandreliv #eventyr #outdoorlife #backpackerlife #intothewild #wilderness #getoutside #tourdemontblanc #tmb #intothemountains #chamonixmontblanc #jeglever
Låge 2 i Eventyr-vandre-rejse-januarkalenderen: Låge 2 i Eventyr-vandre-rejse-januarkalenderen: 

I sommeren 2004 var jeg og min daværende kæreste i Norge. Ingen af os var på det tidspunkt friluftsmennesker (som i overhovedet ikke), men havde af en eller anden grund tænkt, at telt og vandring i Hemsedalen var det helt rigtige for os. 

Det var det også. Godt nok frøs vi vildt meget om natten med vores alt for tynde soveposer og sølle liggeunderlag, men om dagen og i smukt sommervejr, som det mirakuløst nok var i de dage, gik vi op til nogle af de ti fjeldtoppe i dalen, som Hemsedals turistfolk havde lavet en forkromet liste over. 
Den ene top hed Vesslehødn, som ikke er en særlig svær eller lang tur, men med de vildeste udsigter undervejs. Som for eksempel fra klippefremspringet her, som jeg selvfølgelig skulle ud og sidde på (bemærk: så optaget af at komme ud på, at lidt for dumdristige mig ikke lige bandt mine snørebånd, inden jeg kravlede derud, hvilket min kæreste var - mildest talt - rasende over. Men tog altså billedet alligevel 😆). Fremspringet troner over en lodret godt 100 meter høj klippevæg, som var helt umulig at tage gode billeder af, men gå ikke glip af at se den, hvis I kommer dertil, for den er svimlende (bogstaveligt!) imponerende. 

#vandring #vandre #vandretur #vandreferie #vandreliv #hikinglifestyle #hiking #hikingviews #hikingtrail #hikinglifestyle #hikingadventures #hikingtrail #hikinginnorway #hikinghemsedal #womenwhohike #adventures #outdoor #outdoorlife #outdoornorway #friluftsliv #friluftsliv_norge #neverstopexploring #explorenature #explorenorway #intothewild #intothemountains #thepowerofnature #jeglever
I et forsøg på at dulme mit efterhånden nærm I et forsøg på at dulme mit efterhånden nærmest sygelige savn efter at være på tur ude i verden har jeg brugt julen på at trawle alle mine gamle rejsebilleder igennem. Det er blevet til en januarkalender (bare fordi det var for sent til den klassiske julekalender) med de bedste billeder og sjoveste historier fra 31 tidligere (vandre)eventyr. 
Håber, I har lyst til at følge med, mens vi venter på, at verden åbner igen. 

Låge 1 er (selvfølgelig 😉) fra Pacific Crest Trail. 

Billedet er taget i Klamath bjergene i det nordlige Californien og er fra den dag, jeg for første gang siden jeg startede ved den mexicanske grænse, gik 30 miles på en dag - en distance, der i PCT-verdenen er en milepæl. For mig var det nu mest en milepæl og en dag, jeg husker ekstra godt, fordi jeg gik de cirka 48 kilometer med galoperende blærebetændelse. 
Jeg var vågnet i mit telt om morgenen med den meget uvelkomne svien i underlivet, der i mit normale civiliserede liv er lig med et jeg er syg-opkald til arbejde, et andet opkald til lægen for en recept, en krabben ned på apoteket efter medicin og så en klynkedag på sofaen. 
No couldn’t do here - der var 110 kilometers vandring til næste by og (måske) en læge. 
Så jeg gjorde det eneste, der var at gøre. Jeg gik. 
Og holdt - som her - ufattelig mange gange i løbet af dagen pauser i foroverbukket tilstand, fordi jeg fandt ud af, at det somehow lindrede blæresmerterne en lillebitte smule. Og gav mig (lidt) overskud til at lægge mærke til det spektakulære landskab omkring mig - Klamath bjergene er virkelig smukke! 

#vandring #vandretur #vandreferie #vandre #hikingtrail #hikingaddict #hikingadventures #womenwhohike #longdistancehiking #thruhiking #pacificcresttrail #pct2018 #hikingtheglobe #adventure #hikingnortherncalifornia #northerncalifornia #klamathmountains #shastatrinitynationalforest #thepowerofhiking #thepowerofnature #intothewild #intothemountains #outdoor #outdoorlife #outdoorliving #jeglever
Følg med på Instagram

BLIV OPDATERET


 

PRIVATLIVS- & COOKIEPOLITIK

Læs min privatlivspolitik her
Copyright 2019 Gitte Holtze
  • Facebook
  • Instagram