Trek and Tell

Gitte Holtze om vandring og vandreture

  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste til Pacific Crest Trail
  • CAMINOEN
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste til Caminoen
  • VANDREGUIDER
    • DANMARK
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDEN
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • KONTAKT
  • VANDREKURSUS
  • BLOG
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
Skip to content

Kategori: Camino

maj 13, 2019

En uge til Camino take-off

En flybillet, et pilgrimspas og thats about it. Aldrig har jeg forberedt mig så lidt på en vandretur som til den her Camino-vandring. Skal…

april 13, 2019

Next stop Caminoen

Jeg havde egentlig forsvoret, at jeg skulle bunkevandre mod Santiago sammen med (alt for) mange andre, men nu gør jeg det alligevel. Fordi jeg…

Navigation til indlæg

Forrige 1 … 3 4

Bog: JEG LEVER

Fortællingen om min vandring ad Pacific Crest Trail. Baseret på bloggen, men helt sin egen.

Guidebog: GÅ LANGT!

Fuld af fif til dig, der gerne vil på en lang vandring, men er lidt lost på det med forberedelsen.

gitteholtze

Ovre på Instagram

gitteholtze
Off til Caminoen Yeah, lige om lidt er det påsk Off til Caminoen 

Yeah, lige om lidt er det påske, og for mig skal påsken i år fejres (eller ikke fejres, men i hvert fald:) på Caminoen…! 

Denne gang den portugisiske rute - og det er lidt en arbejdsrejse, for jeg skal Caminovandre som research til den tur, jeg tager afsted på med Gå for BørneTelefonen-projektet til september. 

Det projekt er sådan skruet sammen, at de cirka 100 deltagere skal gå ad tre forskellige ruter (så de ikke mosler afsted så mange mennesker oveni hinanden 😱) -  henholdsvis den franske, den engelske og den portugisiske Camino. Jeg kan (desværre!) ikke være alle tre steder, så jeg kommer til at go portugese sammen med dem, der er med i projektet fra hold Aalborg, hold Syddanmark og hold Sydsjælland. 

Derfor drøner jeg “lige”  ned og prøvegår dén rute. Eller noget af den - deltagerne skal ikke gå hele vejen fra hverken Porto eller Lissabon; de starter i Vigo cirka 100 km fra Santiago, jeg har i påsken tid til lidt mere, så min plan er at starte i den (ser det ud til, lille by) Baiona knapt 125 km fra Santiago. 

Og jeg GLÆDER mig! ❤️❤️

Er der nogle af jer (og det ved jeg, at der er) 😊), der har gået den rute og har fif til noget, jeg ikke må misse? Et særligt albergue, kirke, restaurant, en café himmelsk café con leche, noget femte? Eller som kan fortælle mig, om jeg skal prøve at lægge en dag til og begynde endnu sydligere…? Hit me. 
.
.
.
#camino #caminodesantiago #caminoportugues #caminovandring #portugisiskecamino #vandretur #vandreliv #vandreferie #vandreinspiration #vandretips #rejseinspiration #gåtur #gålangt #påeventyr #udpåtur #outdoordanmark #migtid #gåforbørnetelefonen #børnsvilkår #vandretræning
Altså - man kunne godt få den tanke, at jeg ikke Altså - man kunne godt få den tanke, at jeg ikke laver andet end at gå tur med alle mulige “kendte” fra Instagram og blogverdenen - i sidste uge Marie fra @friefodspor, i går Sarah, som har profilen @sarahinthegreen 

Det gør jeg (altså laver andet), men jeg er vild med de her møder med mennesker, jeg kun kender på skrift, og som viser sig at have en hel masse på hjerte i virkeligheden også. (Og - ikke heeelt uvæsentlig detalje - også er søde og sjove). 

Sarahs profil handler om naturoplevelser, og hun rejser rigtig meget for at tage de (i øvrigt vanvittig flotte!) naturbilleder, hun deler. Så grunden til, at vi mødtes, var for at tale om det og om vi måske på et tidspunkt skulle overveje at rejse til et vandre i naturen-sted i verden sammen. Men fik også vendt alt muligt andet.

For det er noget af det smukke ved det her medie - at der (undtagen spam-profilerne, UD med dem!) er mennesker bag, som alle har en historie og en passion for noget, og som jeg synes, det er mega-inspirerende at mødes med og høre om. Mere af det! 

Ps. Forskellen på Sarah og mig (en af dem): Jeg hiver telefonen frem og vil tage en hurtig selfie. Sarah vil først lige tjekke, at lyset er rigtigt, og hvordan kompositionen i billedet er. Den slags glemmer jeg ret tit - there is a reason, hendes billeder er så flotte, og mine opslag er mere noget med ord. 😆 Men altså - vi tog kun det her ene billede, og det blev det okay, gjorde det ikke? 😊
Kan man gå 67 km på to dage? I weekenden var je Kan man gå 67 km på to dage?

I weekenden var jeg på Bornholm. Jeg var der for at gå Højlyngsstien - vandreruten fra Sandvig ned gennem Almindingen til Aarsdale ved Svaneke. Jeg har gået den før, men jeg skulle “lige” ud på den igen for at researche på teltpladser og vandposter, inden jeg til maj skal have 8 af jer med på den på en Lær at sove ude-tur. 

Min kæreste skulle med, og fordi vi begge har latterligt travle skemaer, havde vi kun en weekend til det. Altså afsted til Bornholm fredag aften og tilbage med bus og færge søndag aften. 

“67 km på to dage, ja da, det kan vi sagtens,” sagde vi til hinanden. 
“Vi har jo gået Mammutmarch, så i princippet kan vi gå 100 km på et døgn,” gnæggede vi. Kækt. 

Lidt FOR kækt, viste det sig så, for ja, vi gik Højlyngsstien - med lidt “snyd”, for min kollegas søde mand, der bor på ruten, kørte os forbi fem trælse asfaltkilometer. Og kæmpetak til ham, for selv med de fem km cuttet af var jeg freak** træt. 

Træt, da jeg lagde mig i soveposen lørdag aften. Meget træt og med meget ømme fødder søndag eftermiddag, da vi gik ind i Aarsdale. Smadret, da vækkeuret ringede mandag morgen. Og i dag - to dage efter - gør det av-av-AV i mine lår og ankler på den der Muskler ikke brugt længe-måde.

Det var ikke en dårlig tur, overhovedet ikke, det var lige så fantastisk, som det altid er at vandre på Bornholm, jeg fik tjekket de teltpladser og vandposter ud, som jeg kom for, og det var ikke sådan, at vi spænede for fuld pedal gennem naturen og ikke oplevede noget som helst, for det gjorde vi - altså oplevede - vi holdt masser af kaffepauser i forårssolen, brugte tid på (forsøg på) fine billeder, så både rådyr og harer (men desværre ingen bisoner) og var oppe i tårnet ved Rytterknægten. Magisk 💚

Meeeen jeg ville gerne have været mindre træt og øm og brugt…! 
Og hvad kan man så lære af det: Lad være at tro, at man (jeg i hvert fald) bare lige rejser sig fra sofaen og går 67 km på to dage, når man ikke har gået langt med oppakning i noget, der ligner et halvt år. Det kræver lidt træning (eller måske en mindre ambitiøs plan 😱.)

Og nå ja, så kan man jo også lige lære ikke at være så kæk. Måske også en ganske nyttig læring 🙈😆
Kan man gå sig fra vold? Alle, der har fulgt m Kan man gå sig fra vold? 
 
Alle, der har fulgt med i mine skriverier om min vandring på Pacific Crest Trail, ved nok, at en af grundene til, at jeg tog afsted, var, at jeg havde været i psykisk voldeligt forhold (eller den mindre diplomatiske: sammen med en fucked-up stodder).
 
Det fylder normalt ikke ret meget, når jeg holder foredrag, for en +4.000 km vandring - og fortællingen om den - er meget mere end at gå med et giftigt forhold i bagagen.
 
MEN i går talte jeg meget om den del, for i går holdt jeg foredrag for kvindenetværket Zonta. 
 
Zonta er en organisation, der arbejder for bedre vilkår for kvinder - som ligestilling, mere uddannelse, ingen kvindehandel, OG så det, der især var vigtigt for mig: ingen vold mod kvinder. Som Zonta i Holbæk (som var dem, jeg talte for) meget konkret arbejder for ved at give penge til det lokale kvindekrisecenter. 
 
Jeg kom heldigvis væk, inden et krisecenter blev min vej ud af den psykiske vold, men jeg er fa** glad for, at der findes den slags steder til de kvinder, der er mindre heldige end mig. 
 
Og hvor vil jeg så hen med det, når nu den her profil handler om vandring? Jeg vil derhen, at vold – fysisk eller psykisk - ødelægger mennesker. Piller dem (os!) ned og fra hinanden, så man til sidst tror, man er absolut ingenting værd. For det er de syge mænd rigtig rigtig gode til at få os til at tro på: “Det er dig, der er dum/grim/ulækker/noget galt med, så det er din egen skyld, at jeg nedgør/ydmyger/håner/truer/overvåger/voldtager eller slår dig.”

Hvordan får man nogensinde sin tro på sig selv tilbage efter det?
 
Jeg gik.
 
Jeg tog til USA og PCT og gik. Og ja, jeg voksede også (meget!) af at klare ting og situationer på turen, som jeg ikke troede jeg kunne, af at møde gode mennesker, af at lære, at ting løser sig. Men især gik jeg. 

Gik og gik og gik, og undervejs på de tusinder af kilometer jeg gik, blev der somehow, og nogle dage med rigtig meget tuden og rasen, ryddet op i mine tanker og mentale skrammer og forvredne overbevisninger, så der blev plads til en ny tro på mig selv og at jeg faktisk er okay, præcis som jeg er. 

Så for mig er vandring meget mere end eventyr - det er/var også min redning.❤️
I dag gjorde jeg noget, jeg normalt er ret dårlig I dag gjorde jeg noget, jeg normalt er ret dårlig til. 

I dag gik jeg fra arbejde kl 15, hoppede på et tog til Lyngby Station og en bus et par kilometer videre. Og så gik jeg en tur i eftermiddagssolen rundt om Bagsværd Sø, spiste en sandwich på en bænk, så på søen, hørte på fuglene, og snakkede med søde Marie fra @friefodspor, som jeg gik med. 

Klokken 18 var jeg tilbage på Lyngby Station og før 19 var jeg hjemme. Totalt høj på den i virkeligheden lille, men mentalt store ting jeg havde gjort: Et hverdagseventyr ud i naturen på en helt almindelig mandag…! 💚

Og ja, jeg er priviligeret at jeg kan gå fra arbejde kl 15 og ikke har nogen børn, der skal hentes eller have aftensmad på et bestemt tidspunkt. Men så har jeg så meget andet, jeg skal - så mest tror jeg, det handler om at prioritere det lillebitte eventyr i hverdagen der, hvor man kan. 

For mig gjorde det i hvert fald, at den her mandag gik fra at være any other monday i marts til en megadejlig dag. Uden at der skulle mere til end en lille ikke normalt på en mandag-tur ud i naturen. 💚 

Er I gode til at lave små (eller store) sjove, fine, anderledes ting (altså det, man kalder mikroeventyr) i hverdagen …? 
.
.
.
#hverdagseventyr #hverdagsmagi #hverdagsliv #hverdagslykke #hverdagsluksus #hverdagsglæde #mikroeventyr #vandretur #vandretureidanmark #vandreliv #bagsværdsø #gåtur #påeventyr #udpåtur #vandretips #mentalsundhed #levlivet #gladereliv #jeglever
3 dages vandretur på Sjælland - hvor???  “Je 3 dages vandretur på Sjælland - hvor??? 

“Jeg vil gerne afsted på en tur på ca. 60-70 km - 3 dage/2 overnatninger (telt). Helst Sjælland. Ok forbindelser med det offentlige eller en rundtur. Gerne nogle andre ture end de sædvanlige. Har du nogle bud?”

Det spørgsmål landede i dag i min indbakke - og jeg var egentlig gået i gang med at svare, men tænkte så, at måske kan andre af jer også bruge svaret. Så som en anden Spørg Gitte-brevkasse kommer her mine bud 😄

1. Sydsjællandsleden. Hele ruten (fra Næstved til Rødvig) er ca. 170 km - jeg har gået stykket mellem Vordingborg og Præstø, som er 63 km gennem en blanding af skov, strand, marker og små fine landsbyer. Min kæreste og jeg var der i sommeren 2020 og mødte meget få andre (og kun på dagsture), så ruten er i hvert fald ikke overrendt :) Den er nem i forhold til offentlig transport (bus mellem Vordingborg og Præstø), og der er flere teltpladser undervejs. 

1. Den Danske Pilgrimsrute. Går på Sjælland fra Helsingør (eller København) mod Korsør (og Rødby). Stykket fra Helsingør til Farum er cirka 70 km og fører gennem noget af alt Nordsjællands fine natur. Fordi det er en pilgrimsrute, er den (de fleste steder, men ikke alle, så medbring kort eller gps 😊) godt afmærket med muslingeskaller eller gule pile. Jeg har ikke gået den med overnatning, men der er mange både telt- og shelterpladser (f.eks. de små hyggelige langs Esrum Sø - billede 4 og 5). 

1. Nordkyststien. Det er en af “de sædvanlige”, I know, men jeg nævner den lige alligevel, fordi det er supersmuk kystvandring (især hvis du går ad stranden i stedet for at følge ruten - som også er en cykelrute - når den svinger ind i sommerhusområder). Jeg er også vild med Nordkyststien, fordi den er nem i forhold til offentlig trafik: der kører tog mellem Hillerød og begge ender af ruten (Hundested og Helsingør), OG så er der flere fine overnatningssteder. 

Der er selvfølgelig mange andre ruter og ture, men de fleste af dem jeg har gået på Sjælland, er enten dagsture eller en af de kendte ruter, så søde mennesker: Kender I en “hemmelig” rute på Sjælland, som passer til 3 dages vandring og er nem ift offentlig transport?  Kom meget gerne med dem 💚
Følg med på Instagram

BLIV OPDATERET


 

PRIVATLIVS- & COOKIEPOLITIK

Læs min privatlivspolitik her
Copyright 2021 Gitte Holtze
  • Facebook
  • Instagram