Ny lang vandring coming up
Juhu, verden er åbnet (lidt), og jeg vil ud i den. Så lige om lidt rejser jeg til Pyrenæerne for at vandre ad GR 11 denne sommer.
Kære bloglæsere
Som I måske har bemærket, er der frygteligt tavst på den her kanal.
Det er ikke, fordi jeg ikke online-findes mere – jeg findes bare mest (eller kun) på Instagram. I den optimale verden skrev jeg også om alt, hvad der sker vandrewise og i mit liv i det hele taget her, men så optimal er hverdagen og de sølle 24 timer i den desværre ikke.
Så jeg har valgt for nu at koncentrere mig om at dele mine oplevelser, tanker, refleksioner og fif til alt muligt på outdoor-fronten på min Instagram-profil.
OG der er I selvfølgelig helt vildt velkomne til at følge med.
Der er meget at følge med i på bagkant – diverse vandreture, nyt liv som kommunikationsdame for Friluftsrådet, en fin fin event for Scleroseforeningen, Mammutmarch, tanker om alene-vandring, nattevandring, osv. osv.
MEN især det, der kommer de næste uger, tænker jeg, at I trofaste bloglæsere måske kan være interesserede i.
For med en (lidt) åben verden igen og en frygtelig trang til at være ude i den, hopper min kæreste og jeg i morgen tidlig torsdag på et fly til Barcelona, tager tog og bus videre til Pyrenæerne, og så sætter vi ud på vandring ad GR11.
GR11 er en af Europas mange GR (som står for Grand Randonee)-ruter, der snor sig i noget, der i alt ligner 100.000 km gennem især Frankrig, men også Nederlandene og altså i tilfældet GR11 Spanien.
Den her går knapt 800 km fra Atlanterhavet til Middelhavet (og ja, der er også noget, der hedder GR10, som har samme start- og slutpunkt, bare på den franske side af Pyrenæerne. Bare hvis I synes, I har hørt om noget lignende rute samme sted).
Jeg ville virkelig gerne, at jeg kunne gå den hele fra hav til hav, men vi har (desværre!) kun tre ugers ferie, så vi når ikke samtlige 800-ish km.
Når man så skal vælge (og fravælge) strækning, vælger man (jeg i hvert fald) selvfølgelig den, man tænker er mest spektakulær, så vi rammer ruten der, hvor de højeste bjerge i Pyrenæerne starter, og så går vi så langt vi kan nå.
Forhåbentlig mindst til Andorra 300-ish km mod øst.
Selv om distancen i virkeligheden ikke er vigtig – det eneste, der er lidt vigtigt rent praktisk, er hen mod slutningen af turen at ramme en by, hvorfra vi kan komme til lufthavnen i Barcelona og nå vores fly hjem. Som er det eneste, der er booket på forhånd bortset fra fly, tog, bus og en overnatning i byen Jaca på vej derned i morgen.
Den vandring og alt hvad der sker undervejs – i bjergene, møder med folk, telt ude i naturen, refugier (og misforståelser på grund af mit elendige spanske 😉 i bjergbyerne, strabadserne (for Pyrenæerne er ikke blide bjerge!), vejret, eventuelle skader og skænderier (for den her gang er vi to afsted, og dét er noget andet end mig alene), og refleksioner over det hele kommer jeg til at fortælle om.
På samme måde, som jeg hver dag på PCT og Caminoen fortalte. Bare på Instagram i stedet for her.
Hop ind og følg med, hvis I har lyst – jeg hedder @gitteholtze derovre. Og ellers er der her (helt serviceminded, som jeg er :), et link til min profil.
Rigtig god sommer til jer alle, uanset hvor I er og hvad I skal i den ♥
kh fra Gitte