Så’ der foredrag

Siden jeg for noget, der efterhånden føles som 100 år siden, meldte ud, at jeg skulle skrive en bog om min tur på Pacific Crest Trail, er jeg blevet spurgt om foredrag. Om jeg holder foredrag om min tur og bog og hvis ja hvor, hvornår, hvordan, for hvem.

Især det sidste har været et tilbagevendende spørgsmål, for for de fleste er der jo ikke megen fidus i, at jeg er booket til at tale for en lukket fest i løbeklub- eller erhvervsnetværksregi. 

Jeg vil rigtig gerne fortælle min historie til alle, der har lyst til at høre den – hvad enten det er fascination, inspiration eller tanker om eget liv og lykke, der bliver sat i gang, der driver interessen – så jeg er rigtig glad for at kunne meddele, at jeg også holder det, der i foredragsverdenen hedder åbne foredrag. 

So far er der tre på programmet – desværre alle sammen i København (undskyld til jer på den anden side af Storebælt. Jeg arbejder på noget på Fyn og i Jylland også.)

Det ene er i rejseboghandleren Tranquebar og foregår 27. marts.
Billetter købes her.

De to andre er i forbindelse med noget, jeg er virkelig begejstret for at være en del af, og også ville have lagt vejen forbi, hvis jeg ikke var taler – Aktiv Ferie messen 9. og 10. marts i Lokomotivværkstedet. 

Som navnet temmelig tydeligt afslører, er det en feriemesse for alle dem (os), der godt kan lide at bruge vores ferier på noget aktivt, hvad enten det er noget med kajak, cykling eller vandring rundt omkring i verden og/eller Danmark. Og hvor udstillerne er dem, der har den slags rejser, rådgiver om den slags rejser eller sælger udstyr til den slags rejser.

Plus alt det løse, der hører med til en messe – konkurrencer,  workshops, diverse aktiviteter, en café, osv. Whats not to like?

Jeg har så fået lov at være en del af foredragsprogrammet – og bagefter, både lørdag og søndag, at stå ved en stand med en stak bøger til salg og (forhåbentlig) kløgtige svar på eventuelle spørgsmål.
Min taletid er lørdag kl. 15.10 og søndag kl. 13.00. 

Entré til messen koster 100 kr. i døren, men hvis du køber via linket her, kan du spare 40 procent. Wuhu. 

Jeg håber, vi ses. Enten i Tranquebar eller på Aktiv Ferie messen. Og så følger der lige om lidt et længere indlæg om min foredragsdebut på rejsemessen i Herning sidste weekend – og noget nyt og spændende, der er på mit program. Og DET er spændende.  

Ps. Bare lige for at rydde eventuelle kommercielle mistanker af bordet: jeg får ikke penge for at optræde ved nogle af de foredrag her. Min eneste indtjening er de bøger, nogen forhåbentlig køber.  🙂

Én kommentar til “Så’ der foredrag”

  1. Hej Gitte.
    Hvor spændende med alle de foredrag. Stort tillykke. Og jeg glæder mig til at høre om din debut fra Herning samt det nye spændende på dit program.

    Jeg ønsker dig alt det bedste med foredrag og stand her i weekenden. Jeg kan desværre ikke komme 🙁

    Jeg er næsten ved at være færdig med at læse din bog – virkelig fantastisk læsning. Godt skrevet.
    Kh Havana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.