Drømmer du om en tur i Sverige med vandring som hovedingrediens, men hvor du bor dejligt, spiser dejligt, OG hvor der også er tid til hygge og til at opleve, hvad området ellers har af fine steder? En oplagt mulighed: Öland. Se her, hvordan mine fem vandre-hygge dage på den svenske ø så ud.
Reklame i samarbejde med Visit Småland
Jeg har været meget i Sverige, men aldrig på Öland.
Som – ved jeg nu – da klart har været en fejl, for simpelthen så fin en ø. På alle mulige måder, men især til at vandre, som jo er mig og det, jeg allerhelst gør, når jeg rejser et sted hen.
Jeg var imidlertid ret obs på, at jeg ikke havde lyst til “bare” at gå en af de to længere ruter, som der er på øen – jeg ville gå meget, men også have tid til og mulighed for at opleve andet af øen end vandrestien . Og – vigtigt – drikke kaffe og spise kage aka fika mere end hvad jeg måske lige ville komme forbi på én lang rute.
SÅ: Det blev til fem dage med bil, to virkelig hyggelige steder at bo, dejlig dejlig mad (også dét klart en opgradering i forhold til min normale “mad” på brænder og gryde :)), fika, sights og en hel masse kortere vandreture i både syd og nord (for der er stor forskel på de to dele). Og en måde at være på vandreferie på, som er ret anderledes end mine normale gå-gå-gå-ture – men som jeg godt kunne blive stor fan af (også).
Her er turen, som jeg (og min veninde) tog – dag for dag. Inklusive det praktiske med priser, åbningstider, links og alt det andet vigtige i en guide. 💙💛
DAG 1
Efter fire timers kørsel fra København: Først på eftermiddagen trillede vi over den seks kilometer lange bro fra Kalmar på det svenske fastland med gps’en sat på det første stop: Paradisverkstadet i byen Färjestaden – et kombi creperie og (virkelig fin) keramikbutik, som også sælger alt fra håndudskårne fugle i træ til krukker med pepparkakssocker.
Det sidste var jeg tæt på at købe – bare fordi så hyggeligt svensk – men holdt stand og nøjedes med pandekager med sukker og citron, som vi, ledsaget af lokal most, spiste i haven med udsigt til Kalmarsund.
Bedste start på Öland-tur.
Paradisverkstaden
Hvor: Paradisvägen 2, Färjestaden
Pris: Crêpe med citron og sukker 85 SEK (sept ’26)
Åbent: Butik hverdage 10–18, weekend 10–17. Crêperiet 10–17, køkken 11–16.30 (sept ’26).
Paradisverkstaden
Fra Paradisverkstaden var der en lille halv times kørsel til vores overnatning de første to nætter: Gammalsbygårdens Gästgiveri. Som ligger direkte på det, der er døbt Fågelvägen – fuglevejen – på den sydøstlige kyst. Navnet er ikke tilfældigt: hundredvis af fuglearter yngler eller raster i vådområder og strandenge i området her, og ifølge vores vært er der i særlige perioder kæmperun på hans sted af fugleentusiaster.
Efter checkin tog vi vores udgave af en fugletur i nærområdet: en vandretur gennem Gammalsby sjømarker, som er et fredet naturreservat – OG en del af den cirka 80 km lange Mørbylångaleden, der snor sig rundt på det sydlige Öland.
Ruten er markeret med let genkendelige skrigrøde stolper (og malede sten der, hvor der ikke er stolper). Man skulle tro, det var nemt at finde vej i så åbent et område som sjömarkerne, men lur mig, om ikke der kan ligge så tæt tåge her, at man kun kan høre fuglene, ikke se dem.
Fascinerende.
Parkering er ved den fine lille havn, Gräsgårds Fiskehamn i den ene ende af naturreservatet, hvor vi selvfølgelig lige tjekker det lillebitte museum om havnens (lidt tragiske) søfartshistorie.
Aftenprogrammet: 3-retters dejlig middag i de mormorhyggelige lavloftede lokaler, som udgør restauranten på Gammalsbygården.
Bagefter slappen af i salonerne, som stuerne bliver kaldt, samt – fra vores vært – underholdende fortællinger om Sydölands historie + fif til gode fika-steder.
Gammalsbygårdens Gästgiveri
Pris: Fra 1.000 SEK per nat (afhængig af værelse og sæson) inkl. morgenbuffet
Middag i restauranten: 260 SEK for hovedret, 470 for tre retter
gammalsbygarden.se
DAG 2
Store vandredag på det sydlige Öland.
Første stop er Ottenby. Som ikke – hvad man ellers kunne få en idé om ud fra navnet – er en by. Ottenby er et naturreservat, som især er guf for fuglekiggere på jagt efter trækfugle. Men her er også vilde orkieer (som blomstrer i foråret), historiske monumenter tilbage fra Stenalderen, får, der græsser frit – og også på mest nuttede vis tusser rundt på den smalle asfaltvej gennem Ottenby – og så vandreruter gennem det hele.
Vi har planlagt at gå to af dem.
Begge med det oplagte og praktiske udgangspunkt Södra Lundparkeringen midt i det hele (stor p-plads med toilet og masser af bord bænke-sæt).
Den første tur er Skogsuddeslingan på 1,5 kilometer, som udover små skilte undervejs med info om områdets flora og fauna går lige forbi et imponerende fugletårn, fra hvis top man har en uhindret udsigt over det slette-agtige Schäferiängarna og fyret Långe Jan for enden af øen.
Vi er her i sol over Ottenby, men på regndage er fugletårnet så dejligt indrettet, at man kan sidde under tag med en kop kaffe. Bonus i sig selv.
Tilbage på p-pladsen krydser vi over vejen til den 3,4 km lange tur på oddens modsatte side: Västra Markslingan. Går på primært stridt græs forbi (masser af) ivrigt græssende får, gravhøjen Orminge rör, gravpladsen Kungstenarna, de allestedsnærværende stensætninger, og med evig udsigt til havet.
Jeg har aldrig været i Irland, men her ser ud, som jeg forestiller mig et irsk landskab: Smukt på den bare barske måde.
Med en detalje, som måske er knapt så irsk: Her er også dådyr i store flokke. Som desværre er langt mere sky end fårene, så vi ser mest deres hvide bagdele i elegante hop væk fra os.
Fyret Långa Jan er næste stop et par kilometer nede ad vejen.
Med sine 42 meter er fyret Sveriges højeste, og vi har kunnet se det fra lang afstand. Også tæt på er det et imponerende syn. Både set fra caféen ved dets fod og fra den allersydligste spids af Öland – som man kan dog skal være glad for køer for at gå ud på: Her græsser de frit for ligesom fårene at holde vegetationen nede.
OTTENBY
Åbent: året rundt
Fyret Långe Jan er åbent dagligt fra forår til efterår. At komme ind/op i det koster 50 SEK for voksne, 30 SEK for børn
Naturrum Ottenby: gratis udstilling om Ottenbys historie og natur. Åbent forår til efterår
Restaurang Fågel Blå serverer bl.a. klassiske ölandske retter til priser fra 160 SEK for frokost. Åbent dagligt fra slut-marts til start-november, restfagelbla.se
Dagens næste vandretur er på Store Alvaret, som ligger en lille times kørsel væk, og på vejen passerer vi lige forbi noget af det, som Öland også er kendt for: Sine mange ringborge.
Der ligger cirka 15 – eller resterne af 15 – spredt ud over øen, en af dem tæt på Ottenby, og ovenikøbet den bedst bevarede: Eketorp.
Som ikke kun er bevaret, men også genopbygget, så man for real får fornemmelsen af, hvordan den stod i jernalderen. Inklusive de to Af træ-snyde-udgaver af bueskytter, der står klar til kamp på ringmuren (og som man kan komme op på).
EKETORP
Åbent året rundt og gratis at besøge
Tjek eketorpsborg.se for åbningstider på det lille tilknyttede museum og turistbutik
Store Alvaret breder sig over 260 km2, så jeg har researchet lidt for at finde det “bedste” (hvis noget sådan findes) sted at vandre i det specielle landskab.
Mit valg (efter at have tjekket oland.se, som er en nemt overskuelig guldgrube med bl.a. vandreruter) faldt på Bårby Källa – en 6 km rundtur (det sidste vigtigt, når man skal parkere sin bil et sted), som ifølge beskrivelsen skulle give et ret godt indtryk af de forskellige typer natur på alvaret.
Udgangspunktet er parkeringspladsen Möckelmossen – en af dem med toilet og bord bænke-sæt, og så fulgte vi ellers varderne (afmærkningen her) ud i ingenting. På det, der er særligt ved Store Alvaret: at underlaget er kalksten med kun et tyndt lag jord ovenpå, og man går omgivet af buske i ikke meget mere end knæhøjde.
Ingen træer, ingen huse, ingen civilisation, ingenting, der bryder udsynet. Bare meget fladt land og meget stor himmel. Og meget farveløst – i september, for det ville det ikke være i foråret, hvor tusindvis af blandt andet vilde orkideer blomstrer.
For mig føltes det lidt som at være i en skandinavisk udgave af en ørken. Råt og meget fascinerende i al sin brutalitet, for jeg kunne levende forestille mig det sted i voldsomt uvejr: mennesket prisgivet elementerne.
At det er så åbent, er ikke kun en naturting. Store Alvaret er en del af Södra Ölands odlingslandskap, som er på UNESCOs verdensarvsliste – fordi mennesker har dyrket jorden og ladet dyr græsse her i århundreder og dermed været med til at skabe og bevare det åbne landskab.
Dyr som i blandt andet den ko, der pludselig dukker op bag en busk og ikke ænser os på sin vej mod et vandhul. Eller dem, der gør os selskab under vores kaffepause ved p-pladsen efter vandreturen.
STORE ALVARET
Åbent året rundt
Vandring: Der er flere markerede ruter i forskellige længder. Find ruter, kort, startsteder, parkering og toiletter m.v. på oland.se
DAG 3
Flyttedag fra syd til nord.
Fordi Öland er så lang – to timers kørsel fra spids til spids – giver det rigtig god mening at bo to forskellige steder i løbet af et ophold. Ligesom det giver mening at planlægge sin køretur, så det er mindst mulig ren transport, mest muligt roadtrip med fine stop.
Vi triller som noget af det første forbi et af Ölands store historiske trækplastre: De gamle stubmøller, som står spredt ud over øen.
Engang var der omkring 2.000, for stort set hver gård havde sin egen mølle til at male korn, i dag er der godt 350 – nogle mere bevarede end andre, og nogle steder flere samlet end andre. For eksempel Lerkaka og Störlinge, hvor der står henholdsvis fem og syv møller på række.
Et ret flot syn, men vær beredt: Du vil på en tur til Öland hele tiden se møller, så det er ikke sikkert, de to steder med flest samlet er dem, du ender med at huske bedst.
Bagefter: Borgholm Slot.
Som egentlig ikke var øverst på min to see-liste, men jeg er vildt glad for, at vi stoppede der alligevel, for sjældent har jeg oplevet noget så imponerende: en gigantisk slotsruin, som jeg faktisk næsten synes er forkert at kalde en ruin, for rigtig meget af den står stadig.
Så meget at der er en udstilling indenfor (både en permanent og en pop-up), og at jeg tusser rundt derinde og skal bruge meget lidt fantasi til at se for mig, hvordan kongen og hans følge holdt de vildeste fester i riddersalen, hvorefter han spankulerede tværs over den gigantiske “gård” i midten. Bare wauw.
Borgholm Slot
Hvor: Sollidenvägen 5, Borgholm
Åbent: Slut-marts til 1. november. Tjek aktuelle tider på borgholmsslott.se.
Pris: At komme ind på slottet (og det skal du unde dig selv) koster 140 SEK for voksne.
Parkering: Gratis ved slottet
I nærheden af Borgholm Slot ligger Solliden Slot, som er der, hvor den svenske kongefamilie holder ferie, når de er på Öland.
Men slottet er også – og det vigtige for os ikke-kongelige: gode fika-muligheder.
For lige udenfor slotshaven ligger Kaffetorpet. Den hyggeligste lille træbygning med de hyggeligste sidde og spise kage-bænke udenfor. Hurra og mums (for Sollidentårta, som jeg – selvfølgelig – fik).
Kaffetorpet
Hvor: Sollidenvägen 5, Borgholm
Åbent: maj–september. Tjek aktuelle tider på sollidensslott.se
Entré: Ingen – Kaffetorpet ligger uden for slotshaven
Fra Borgholm kan man tage hovedvejen videre nordpå. Det gør vi ikke, for der findes en langt smukkere rute: Kustvägen, som på engelsk hedder the Stone Road.
Den er cirka 30 kilometer lang og snor sig – indimellem på grus og er så smal, at det mest ligner en cykelsti – langs Ölands vestkyst. Lig med hav på den ene side og slettelignende landskab på den anden.
Den vej skal vi selvfølgelig køre ad – specielt fordi den ikke kun er natur, der er også et fint historisk stop at gøre undervejs: Jordhamn. Hvor der står en mølle, som ved første øjekast ligner endnu en af Ölands mange vindmøller.
Denne mølle er dog særlig, for den blev ikke brugt til at male korn, men til at slibe og polere den kalksten, der blev brudt langs kysten. Vildt. Især fordi den ligner noget, der kan falde sammen, hvis en voldsom vind kommer fejende ind fra havet – som der at dømme efter de enebærbuske, der alle er bukket mod øst – ofte gør.
Udover Jordhamn stopper vi ved et sted uden et officielt navn, men som man ikke kan undgå at se: Et stykke kyststrækning, hvor nogen har stablet sten i vildskab.
Hundredvis af små, store, slanke, tykke varder troner mod himlen – flere af dem ligner noget, der rent tyngdelovsmæssigt ikke burde kunne stå.
Kustvägen slutter ved Byrums Raukar, som også er en attraktion værd at stå ud af bilen for: Fritstående kalkstensformationer – formet sådan af havet, der gennem millioner af år har eroderet den blødere kalksten væk, så der nu er 600-ish meter kyst med de her ret særlige formationer.
Som er et flot syn, men også – som legesyg voksen i hvert fald – sjovt at hoppe rundt på.
Kustvägen
Starter (i syd) i byen Äleklinta. Slutter i nord ved Byrums Raukar.
Sidst på eftermiddagen checker vi ind på vores “hjem” de næste to nætter: Skäftekärr.
Skäftekärr ligger midt i Ekopark Böda – et 5.800 hektar stort skovområde på det nordlige Öland, som rummer alt fra vindblæste fyrretræer til løvskov, egetræer, vådområder og orkidéer. OG vandreruter på kryds og tværs i parken.
Skäftakärr tilbyder af samme grund vandrepakker: Et 3-dages ophold med morgenbuffet, middag, madpakke med på tur samt (ikke mindst) grundige tips, råd og kort over de mange vandreruter i området.
Hotellet er ejet af det sødeste, meget entusiastiske par, som indlogerer os i et af de otte værelser i en sidebygning til den superfine meget svenske hovedbygning (der i dag “kun” bruges som spisesal og konference) – og under middagen får vi en ditto entusiatisk fortælling (og et hav af kort og nyttige informationsark) om Ekoparkens – og Nordölands – muligheder for vandring.
Til vores spørgsmål om, hvilken tur man skal gå for at se en elg, må de dog desværre skuffe os: Elge findes på Öland, men parret har på 20 år desværre kun spottet dem to gange. Øv. 🙂
SKÄFTEKÄRR
Hvor: Kullenvägen 86, Löttorp – midt i Ekopark Böda på Nordöland
Pris: Fra 1.795 SEK for et dobbeltværelse m morgenmad. Vandrepakker fra 2.595 SEK pp.
*OBS: Har også golf- og cykelpakker.
Mere info. skaftekarr.se
DAG 4
En vandredag på Nordöland, som starter med det måske mest kendte område på den del af øen: Trollskogen.
Skoven har fået sit navn efter de gamle, krogede egetræer, og både dem og vindblæste fyrretræer, der har fået lov at vokse i alle mulige troldeagtige former, gør det navn ret sigende.
Der er flere (virkelig godt markerede) ruter gennem skoven. Vi tager den røde, Trollskogsstigen, som med 4,5 km er den længste og som fører både gennem skov-skov, skov ved kyst, forbi et skibsvrag, hen over åbent overdrev og med stop i hyggeligt overdækket bord bænke-sæt.
TROLLSKOGEN
Åbent: året rundt
Vandreruter: Fire markerede ruter på 1–4,5 km
Naturum Trollskogen: gratis besøgscenter med udstilling om områdets natur. Åbent på udvalgte dage/tider forår til efterår
Parkering: stor (gratis) parkeringsplads ved Naturum
Café Tångsnällan: Åbent samtidig med Naturum, men lukker 30 minutter før
naturumtrollskogen.se
Næste vandretur er et stykke af Bödaleden: En 60 km rute gennem det nordlige Öland, som vi ikke skal gå det hele af, men en lille bid ved Grankullaviken, hvor der er et shelter, og det vil jeg se.
Bare for at vide, hvordan det er, hvis jeg en dag kommer tilbage og går hele Bodäleden.
Shelteret er fint, og det er turen også, omend en anden oplevelse end i Trollskogen, hvor ruten de fleste steder er bred og jævn og barnevognsvenlig – det er den ikke her.
Et par kilometer til shelteret plus det samme retur er, hvad vi tager af Bödaleden, men det er nok til, at den rute nu er på min ønskeliste, for stien er smal, og skoven ganske tilgroet. Spændende 🙂
To vandreture og så frokost: Vi har madpakke med fra Skäftekärr, som spiser vi for foden af Långa Erik – fyrtårnet i nord, og bagefter triller vi forbi Neptuni åkrar – et måneagtigt landskab af strandvolde med løse kalksten – og så til Byxelkrok på jagt efter fika.
Desværre uden succes: Byxelkrok er uden tvivl et superdejligt sted om sommeren, men i september er meget lukket for sæsonen, så vi sætter gps’en på ICA i nærmeste by, Löttorp, for at indkøbe de kanelbullar, som altid er på hylden i en svensk dagligvarebutik (og tak for det).
Med den bonus, at vi kommer forbi Ullcentrum.
Og siger det bare: Drømmer man om noget i uld – trøje, vanter, hue – eller om garn, så man selv kan fremstille – det sted virkede til at have det hele. Inklusiv alverdens bordskånere, æggebægere og andet i filtet uld. Og hvem kan stå for et får at stille sine varme gryder på? Ikke mig.
På vej tilbage på Skäftekärr går vi en kort tur i Ekoparken med udgangspunkt fra hotellet og slentrer i den parklignende have bag hotellet – hvorfra der er få minutters gang til Skäftekärrs jernalderby, hvor der ligger rester af omkring 20 huse fra år 300-700.
Og så er der elgbøf på menuen i den hyggelige spisesal efterfulgt af afslapning i skoven – eller næsten-skoven i form af tapetet på væggen bag sengen i vores værelse. Sød detalje.
DAG 5
Sidste dag og hjemtur, så programmet består blot af to punkter: Vinter (eller ret beset efterårs-)badning og fika.
Det første sker i det vildt fine Kallbadhus i Borgholm.
Den over 100 år gamle badeanstalt står på pæle ude i Kalmarsund og ligner med sin træfacade næsten en miniatureudgave af et gammelt badehotel. Indendøre er der heller ikke meget sterilt moderne over det. Separate omklædningsrum og badeområder til mænd og kvinder, og udenfor hvert badeområde et stort trædæk, hvor man kan slænge sig i solen før og efter dyppet.
Jeg septembersolede ikke, gik bare direkte ned i Kalmarsund, og ja, det var koldt, men dejligt.
Borgholms Kallbadhus
Hvor: Ved havnen i Borgholm
Åbent: Dagskort giver adgang kl. 05-23
Adgang: Dagskort købes online, og du får en kode til døren. Obs: Som danskere løb vi ind i problemer, da bookingsystemet bad om svensk BankID. Vi fik hjælp i Borgholms Badehus
Sauna: Bookes separat og skal tændes ca. 30 minutter før brug.
Info og booking: borgholm.se / borgholmsbadhus.se
Fika sker på Mormors Stenugnsbageri i den lille by Stora Rør. Og dét er det omtrent hyggeligste sted ever. Vildeste duft af bagværk, bageren i gang i det halvt åbne baglokale, og en indretning, som råber mormor. Og så det allervigtigste: en kanelbulla, som smager af 100 flere.
Udenfor kan man sidde i et orangerie eller i haven mellem blomster og buske og med førsteparket udsigt til havet. I dag er vejret ikke helt til det, så jeg indtager min kaffe og mit kanelhimmerige i en blød lænestol ved siden af et lillebitte bord med strøget mormordug og lampe med frynser – helt okay sted for årstiden.
Og HELT perfekt afslutning på 5 dages jättebra kombi hygge-vandretur i det svenske.
Mormors Stenugnsbageri & Kaffestuga
Hvor: Stora Rörs hamnplan 9, Stora Rör
Åbent: Alle dage kl. 9–17. Tjek aktuelle tider, da de kan ændre sig med sæsonen.
mormorsihamnen.se
(EKSTRA) Godt at vide om Öland
Transport: Der er busser på Öland, men klart nemmest med egen bil.
Logistik: Der er to timers kørsel fra syd til nord, så læg god tid ind i programmet, hvis du skal opleve hele øen (som jeg klart vil anbefale).
Åbningstider: Mange restauranter, caféer, m.v. holder kun åbent i sommersæsonen – eller indtil den sidste weekend i september, hvor Skörde-festen, en form for høstfest, som foregår over hele øen, finder sted. Læs mere om den på skordefest.nu
Vanlife: Öland er – tilsyneladende – oplagt for autocampere. Jeg så MANGE, og også mange faciliteter. I selv den mindste havn er der bl.a. el og særlig parkeringsplads til dem, der kommer i autocamper.
Overnatningssteder: Der findes på Öland både hoteller, pensionater, B&B, campingpladser, vandrerhjem, osv. Bedste overblik er på oland.se.
Vandreruter: For mere info om de forskellige vandreruter, tjek oland.se/hike (og vælg evt. engelsk, hvis du er ikke så skarp på svensk). Her er stort set alle øens ruter beskrevet med info om længde, parkering, toilet, pausesteder (bord-bænke) undervejs samt et kort, så du kan se, hvor på øen, ruten er, og om det er en rundtur, osv. Super-brugbart.