Skip to content

Trek & Tell

  • PACIFIC CREST TRAILExpand
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSER
  • Tissekluden
  • GUIDESExpand
    • CAMINOENExpand
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARKExpand
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig
  • Shop
Shopping Cart 0
Trek & Tell
Shopping Cart 0

Mammutmarch: 100 og 55 km

Hvis du virkelig vil udfordre dig selv fysisk og mentalt – og vandre i smuk natur og dele oplevelsen (og anstrengelserne) med mange andre: Mammutmarchen er your thing.

Jeg kan ikke helt huske, hvorfor det var, at jeg og min kæreste i sommeren 2019 fik den lyse idé at ville være med på den første 100 kilometer Mammutmarch i Danmark.

Men uanset – den sidste lørdag i august stod vi på stranden i Vedbæk sammen med knapt 1.000 andre tosser og havde 24 timers og 100 kilometers vandring foran os. Klokken var 15.30, og det var en hed, hed sommerdag.

Som ikke blev mindre hed af, at vi i starten af turen gik nærmest i konvoj med mange andre. Det første depot lå efter cirka 20 km, og først efter der blev “feltet” spredt lidt ud.

Ruten var ikke ad en i forvejen etableret vandresti, men udstukket af folkene bag Mammutmarchen, og gik på de første 50 km fra Vedbæk til Lyngby Sø, videre til Furesøen og Farum Sø, forbi Maglemose til Nybølle og Lynge og gennem skoven i Ravnsholt til Allerød.

Herfra gennem Store Dyrehave til Hillerød, lige lidt ind i Stenholtsvang, Grønholtvang, Grønholt Hegn, gennem Karlebo, over Hørsholm Golfklub til østsiden af Sjælsø, og videre gennem Høsterkøb og Rude Skov, inden man skal stik øst mod Vedbæk Havn. (OBS. I 2020 blev sidste del af ruten ændret, så man nu ikke skal forbi Sjælsø, men en masse asfalt-vandring omkring Kokkedal.)

Ruten var det første år ikke imponerende afmærket (det er siden blevet meget bedre), så vi var rigtig glade for at have den downloadet digitalt. 

Men afmærkningen aside: ruten var (og er) Helt.Vildt.Fantastisk.

Varieret, smuk, i og langs og med masser af natur. Også asfaltvandring, ja, men meget af det om morgenen (altså efter 70-ish km), hvor man er træt og ikke har behov for at snuble over trærødder.

Undervejs er der fire depoter. Derudover kan det klart anbefales at få søde mennesker til at lege Trail Angels og komme med lidt ekstra (mad eller andet godt) undervejs.

Man (i hvert fald jeg) kan gå virkelig mange kilometer på forventningen om pommes frites eller at sætte sig ned med en kop kaffe og sprødt bacon, røræg, frugt og en kage serveret, mens man sidder på asfalten med skoene af.

Pure heaven.

Gør man brug af depoterne, er der masser at gå ombord i – blandt andet drueagurker.

Som jeg til at starte med syntes var ret bizart, men da der jo både er salt og vitaminer og alt muligt vigtigt halløj i dem, er det måske ikke så dum en idé alligevel. Altså hvis man har lyst til en lille grønlig saftig sag kl. 23 eller kl. 6 om morgenen (!)

Det har jeg kun haft få gange, til gengæld har jeg på “alle” (hvis man kan sige det om tre gange) mine 100 km-Mammutmarcher altid haft lyst til den øl, der følger i hælene af medaljen, krammene, high fives og vilde klap, når man passerer målstregen tilbage i Vedbæk.

Det er lige der verdens bedste øl! Og jeg har følt mig som verdens sejeste vandredame!

Læs hele den (meget detaljerede) beretning om min første 100 kilometer-march


MINI-MAMMUT – 55 KM

Første gang der blev afholdt såkaldt Mini-Mammutmarch på 30 eller 55 km i Danmark, var i 2020.

Så den blev Corona-aflyst. Flere gange. Men blev endelig – i november det år – gennemført, og vi var med.

Det var vi også i foråret 2021 og 2022 og så tog jeg den “lige” en gang til i 2023. 😉

Fordi det hver gang har været lige så sjovt (og lidt mere overskueligt) end 100 km-marchen.

Men også fordi folkene bag Mammutmarchen er gode til at lave gode ruter.

De følger ikke i forvejen etablerede ruter, men laver sine egne, og på 55 km-turen går man gennem smuk nordsjællandsk natur: Gennem Mølleådalen fra Bagsværd Rostadion til Farum Sø, langs Bastrup Sø til Buresø, rundt om søen til Ganløse og så det klart kedeligste stykke ad asfalt i et par kilometer.

Derfra heldigvis ind i skov igen og til Søndersø ved Værløse, videre gennem Jonstrup Vang og Hareskoven og så tilbage til start.

Det hele godt afmærket. Og da det ikke når at blive rigtigt mørkt (fordel for march i foråret) nemmere at se markeringerne, så selv om det stadig er en rigtig god idé at have ruten digitalt, er det ikke helt så stort et must som på 100 km-turen.

Derudover: Jeg har aldrig været nogen raket, men det er lidt mere okay på Mini-turen, for til 55 km har man 15 timer, og det når ikke at blive mørkt ligesom på 100 km Mammutmarchen, og det gør altså en mental forskel.

Det praktiske om Mammutmarchen 

Hvor langt? 100, 55 eller 30 km

Hvornår? De to events bliver afholdt i henholdsvis sommermånederne og forår eller efterår.

Hvordan finder man vej? Når man har tilmeldt sig, får man tilsendt link til en gpx-fil over ruten. Den er også afmærket, men det er et krav for at være med, at man medbringer telefon OG powerbank med ekstra strøm.

Hvad koster det? Det er dyrt. (Også FOR dyrt, synes jeg). At deltage i 100-km marchen koster (i 2023) 645 kr. De øvrige to marcher (i 2024) henholdsvis 515 og 460 kr. For de penge får man forplejning i fire depoter, en medalje, diplom og en øl, når man kommer i mål.

Hvad med vand og mad? Der er vand (og snacks, kaffe, frugt, energibarer, suppe m.v.) ved depoterne undervejs. Det er dog formentlig ikke nok – du skal have rigeligt med både væske og mad, der kan holde dig kørende hele vejen (især vigtigt på 100 km). Hvad du skal spise (og har lyst til at spise!), varierer fra person til person, men noget saltholdigt er rigtig godt – også i det, du drikker.

Hvad med træning? Jeg trænede inden den lange tur ved at gå en håndfuld ture på op til 30 km i månederne inden + en enkelt tur på 50 km to uger inden marchen, hvor jeg gik om natten for at prøve det.

Men afhængig af ens grundform er det en god idé at træne så meget, som man har tid til – 100 km på en gang er mange pludselig at kræve af sin krop. Det er dog ikke nødvendigt at have prøvet op og gå 100 km – de færreste maratonløbere løber et helt maraton inden for at øve det.

Hvad skal jeg have med? Udover noget at spise og drikke er ekstra sokker en rigtig god idé – 2-3 par, så du kan skifte flere gange. En pandelampe og en (opladet) telefon + powerbank er obligatorisk, det samme er en regnjakke og varmt tøj. Det betyder ikke 20 par vanter, men en ekstra trøje bliver du formentlig glad for, når det bliver mørkt og måske koldt.

Kan jeg gå alene? Sagtens – det er der mange, der gør. Enten hele vejen eller som starter ud alene og så teamer op med nogen undervejs.

Overnatter man undervejs? Nogle farer afsted i en sådan fart, at de i princippet har tid til at sove undervejs, men for langt de fleste vil de 24 timer blive brugt på at gå. Og nej, man falder ikke i søvn, mens man går, selv om det er nat (jeg gjorde i hvert fald ikke 🙂

Er det svært? Vandringen er ikke svær, man går ad gode stier og veje, og selv om det er en smule kuperet i nogle af skovene, er det absolut sværeste længden – i kilometer og i tid. Både for fødderne og hovedet.

Bedste råd:
– Gå i noget, du kan gå i! Sko, støvler, crocs – up to you, bare dine fødder er glade.
– Hav eventuelt ekstra sko med og i hvert fald sokker at skifte med 2-3-4 gange.
– Drik og spis nok (vigtigt!).
– Husk, at det er (mindst) lige så meget en mental udfordring som en fysisk.
– Nyd det – det er hårdt, men også sjovt og vildt og med masser af fællesskabsfølelse med alle de andre derude. OG følelsen (af sejhed) når du træder over målstregen i Vedbæk: Magisk!

Vil du læse mere om Mammutmarchen?

Min (meget lange) og lidt mere personlige beretning om at gå 100 kilometer på 24 timer. Som var et studie i smerter, vildt vejr og overvældende hjælpsomhed fra søde mennesker. Læs den her.

Du kan også finde en masse billeder fra mine Mammut-marcher + film og gode råd på min Instagram-profil. Tjek højdepunkter – de hedder (sjovt nok 🙂 noget med Mammut.

Følg med på instagram

gitteholtze

@gitteholtze

Kodeord for min uge: Mange flere, end der kan stå Kodeord for min uge: Mange flere, end der kan stå her, men de vigtigste: vandring, bjerge, nye venskaber og en massen bryden grænser. 

Jeg har været i Marokko. 

På en bjergvandring - idé, som min gode ven Jacob Klaris og jeg fik tilbage i november: Kunne det ikke være fedt at lave en særtur (som vi så flot kaldte det :) for dem, der drømmer om at vandre + prøve lidt af det med bjergbestigning til toppen af Atlasbjergene? 

Mindre detalje, at jeg så i virkeligheden overhovedet ikke havde tid til at smutte til Marokko og lege guide midt i 4 millioner forberedelser til lang vandring i USA lige om lidt. 

Stor detalje, at jeg er megaglad for, at jeg gjorde det alligevel. 

For der skete lige præcis det, jeg / vi havde håbet: Den her uge har ikke bare været smuk vandring i flotte bjerge, den har også været en heftig rykken grænser-tur for flere af dem, der var med.

Nu skal man jo aldrig tale på andres vegne, men ud fra refleksioner udtalt: De var et godt stykke ude af den famøse komfortzone. 

Bjergvandring og især -bestigningsdelen var nyt - og drønhårdt - land. Vandring på sne og klipper og løst grus, stejle op- og nedstigninger, tynd luft, mentalt pres, og så lige den joker, der hed så styg en vind på vej mod toppen, at mange andre opgav.

Det gjorde vi ikke. “Vores” deltagere på den her bjergtur blev og lærte, hvordan man undgår at blive trimlet omkuld. (Inklusiv mig, for vindstød af den slags, der får en til at føle, at man lige så godt kunne have en fjer, har jeg indtil nu ikke været så “heldig” at opleve i bjerge. Thank God, for vind er mit hade-vejr nummer 1..!).

Alle de ti, vi havde med, var freaking seje. Især dem, der kæmpede rigtig meget med både vind og fysikken eller højden eller alt muligt negativt / frygtsomt tankespind, var klasse-eksempler på den med, at man kan så skidemeget mere, end hvad ens hjerne har det med at forsøge at bilde en ind.

Crazy inspirerende. 

Så helt okay at jeg måtte sætte alle mine tusind to do’s inden USA-vandring på pause i den her uge. Og endnu mere okay fordi de nyslåede bjergbestigere også var et dream team som mennesker ❤️. Bedste, sjoveste uge længe. 

Ord om billeder i kommentarer. 
.
.
.
#toubkal #vandring
Rudersdal-ruten: 42,2 km smuuuuuuuk søndagstur 💚

I februar gik jeg sammen med to veninder noget af Rudersdal-ruten i - ja, surprise - Rudersdal Kommune. Vi havde en bagkant, så gik ikke hele ruten, men det ville jeg rigtig gerne, så i dag skete det: Hele Rudersdalruten på helt præcis 42,2 km. 

Og min “dom”: Megafin tur…! Det hjalp selvfølgelig, at der var forårssol og fuglepip og får og rådyr og en ugle og smuk solnedgang og alt det der, men der ér bare vildt meget pæn natur i skovene og ved søerne nord for København. Så selv om der også er stræk med asfalt og cykelsti, er det helt klart en rute, jeg sagtens kunne finde på at gå igen. Især måske om sommeren, hvor man også lige kan udnytte alle de søer og snuppe en tur i vandet. (Og til gengæld måske undgå oversvømmet sti - billede 5 :) 

Billede 13 - screenshot over ruten fra appen Alltrails. Og som I kan se: rundtur. Som er logistisk hurra, så man slipper for bøvl med bil i hver ende eller andet transport-roderi. 

Vi startede og sluttede på Skodsborg Station, men man kan også tage tog til og fra Vedbæk, Holte eller Birkerød (og vælge forskellige til og fra-stationer, hvis man ikke vil gå 42 km på én gang. Start f.eks. i Birkerød og slut i Vedbæk - cirka 21 km). 

Vi havde frokost og diverse med, men vil man hellere caféspise (eller handle spise- og drikketing) undervejs: Masser af ja til det i bl.a. Vedbæk, Birkerød, Holte (som også har kaffe - den tog vi). 

Ps. En maraton-vandring var en af de sådan lidt længere dagsture, men jeg ville gerne “lige” teste min form, inden jeg skal gå langt hver dag i mange måneder, og Nadja, som var med i dag, kender jeg fra 100 km Mammutmarchen, så sammenlignet med dét var 42 km jo ingenting 🤣. 

Og min form er heldigvis ganske okay, viste det sig - eneste issue var, at jeg gudhjælpemig fik en vabel (!). Men det var det værd - skønneste søndagstur! 💚
.
.
#rudersdal #rudersdalruten #nordsjælland #vaserne #sjælsø #rudeskov #geelskov #furesøen #dyrehaven #vandretureidanmark #vandring
Den italienske sti - nu på Mols 🇮🇹 I den h Den italienske sti - nu på Mols 🇮🇹

I den her weekend har jeg været på Mols. Som en sidegevinst til en outdoorfest på Djursland - og en god sidegevinst, for på Mols bor gode venner, OG på Mols ligger jo smukke Mols Bjerge, som min veninde og jeg gik en tur i. 

En for mig lidt ny tur, for selv om jeg har gået der maaaange gange, havde jeg aldrig hørt om den rute, der hedder Den italienske sti. 

Den har fået dét navn, fordi den skulle forestille at ligne Toscana. Det ved jeg nu ikke helt, om den 1:1 gjorde - men det kræver nok også lidt meget at få Danmark i marts til at få en til at føle, at man render rundt i Toscana. 

Men der var bakker og udsigter - og hvis man synes, 3,5 kilometer, som den italienske sti er, er for kort: masser af mulighed for at kombi’e med andre ruter og gå længere. Som vi også gjorde - inklusiv et lille stykke på cykelsti for at komme til to superhyggelige cafeer ved Femmøller Strand. Som ligger lige ved siden af hinanden (og så Molskroen som næste nabo. Vi nøjedes dog med frokost og kaffe-kage på cafeerne. :) 

Men tip til jer, der gerne vil gå i Mols Bjerge: tjek Mols Bjerge-appen. 

Den har 72 ruter - fra de helt korte til den længste (Mols Bjerge Stien på 80 km) og med overskuelige kort og info om parkering osv. osv. Jeg er stor fan af appen Alltrails, men f.eks. den italienske sti er ikke på Alltrails, så hurra for andre apps. 

Ps. Meget uredigerede film, så her også min op ad bakke-løbestil (som jeg ikke har - plejer ikke at løbe (eller forsøge på det), når det går opad 😆). 
.
.
#molsbjerge #molsbjergenationalpark #vandring #vandringidanmark #vandreruter #vandreruteridanmark #forår
Mange af jer har sikkert ikke opdaget det, men jeg Mange af jer har sikkert ikke opdaget det, men jeg har holdt et mini-break fra Insta. 

Ikke bevidst, men jeg blev ramt af ond influenza og var så sølle, at jeg ikke orkede noget med skærm. Og det fortsatte, da sygdom var slut, fordi jeg fik den åbenbaring, at minimal skærmtid er lig med max tid til andre ting. 

Det gjorde også, at jeg overvejede, om jeg skal droppe helt ud af Insta. Med den bonus også at slippe for en masse ligegyldigt i mit feed, herunder mange flere og flere tydeligvis AI-genererede opslag. Og ja, AI kan meget, men interessant: No. Giv mig hellere stavefejl og slørede billeder end ikke-ægthed. 

Anyway, AI or not - jeg forsvinder ikke helt; jeg er for vild med at skrive og dele ting fra mit vandreliv med jer. Så her er deling af noget af det, jeg har lavet i min næsten tre uger IG-pause:

Gået noget af Rudersdalruten
En stor anbefaling til den! 42 km loop forbi bl.a. Sjælsø, Furesøen, gennem Rude Skov, Dyrehaven og diverse andet pæn natur i Rudersdal Kommune. Vi gik kun 27 km af den (inkl. Irish Coffee-pause 🤩), men jeg skal klart den hele på et tidspunkt. 

Booket et opmagasineringsrum til alt mit habengut, når jeg lige om lidt flytter. Længere proces, for jeg kan afsløre, at der er (meget) stor forskel på dem. De fleste lagerhoteller opererer dog for some weird reason med billeder som det her på deres “Så meget er der plads til i dit rum”-sider. Spørgsmål: Hvem opmagasinerer sin kaffemaskine på dén måde? :) 

Spist fastelavnsboller med mine kolleger i Friluftsrådet. (Og en datter - SÅ unge er vi heller ikke på det sted.)

Set på solnedgangen fra min lejlighed. 

Brugt tid på en FB-gruppe for Continental Divide Trail. Hvor nogen delte det her billede af en flodkrydsning i Wyoming. Tror, jeg går udenom, når jeg når dertil :) 

Været til country-koncert. Med Sturgill Simpson (på scenen) og Gaby, min vandrebuddy på den lange tur gennem bl.a. countrymusic-land til sommer. Yihaa.

Besøgt hundehvalpe.…! Kæmpe fantastisk og meget (MEGET!) svært ikke at “låne” en af dem med hjem som erstatning for Futte, der nu har været i hundehimlen i næsten et år og som jeg stadig vold-savner.

Været syg.
Vintervandring (og 8 ting jeg gør for ikke at fry Vintervandring (og 8 ting jeg gør for ikke at fryse) ❄️

Kan man godt sove ude om vinteren? Og hvorfor skulle man - er det overhovedet fedt at vandre og sove i telt eller shelter lige nu, når det er pis**koldt?

Jeg synes (kæmpe) JA. 

Fordi ja, det er koldt, men vinter er også flot og særligt, og for mig, giga frossenpinden: helt særlig hell yeah-følelse ved at “klare” vinter-udesovning uden at ønske mig hjem i min varme seng. 

Her er, hvad jeg gør for ikke at fryse:

1. Lige inden sovetid: Jeg går en speed-tur, laver englehop, eller står i planke, så jeg går i “seng” varm. 

2. Varmedunk: En Nalgene-flaske fyldt op med kogende vand, ned i en sok, ned i bunden af soveposen. Er det meget koldt, har jeg to flasker med - den anden er mit krammedyr til hænderne. 

Flaskerne holder hele natten, altså er stadig lunkne om morgenen - især hvis de er fyldt helt op og med sokker udenpå.

Hack: Medmindre de vandresokker, jeg har gået i om dagen, er MEGET fugtige/svedige, er det dem, jeg bruger til flaskerne. Så er de varmet op til næste dag. 

3. Jeg sover i lange uldunderbukser + langærmet uldtrøje + hue. OG knæ-dunbukser. 🤩 til mig, der altid bliver iskold på baller & lår.

4. Dunfutter: Vejer ikke ret meget, varmer meget. Har jeg ikke dem med, sover jeg i fleecesokker, aldrig stramme vandresokker. 

5. Liggeunderlag: Mega-vigtigt at det er godt (R-værdi på mindst 3), så der ikke kommer koldt nedefra. Mit er Thermarest Neoair Xlite til kvinder med R-værdi på 5,4.

6. Jeg sover i såkaldt double-down: min sommersovepose indeni min 3-sæsoners quilt. Obs: Den model fungerer kun, hvis der er plads til pose indeni pose - stramt lag på lag varmer ikke. 

7. Jeg har drukket (vand altså ;-), spist og “tisset af”, inden jeg sover. Og hvis jeg vågner og skal tisse: mega-irriterende, men jeg mosler ud og gør det, fordi kroppen bruger energi på at “holde sig” = mindre energi til det med at holde varmen.

8. Hvis jeg fryser i løbet af natten: planken. It works - og bare det at møve mig om på maven og komme op på albuer og tæer.. varme :)

Ps. Alle de her fif kan selvfølgelig også bruges om ikke-vinteren til kolde typer. 
.
.
#vinteridanmark #vintervandring #vandringidanmark
HVORFOR vil jeg gå fra Mexico til Canada igen? HVORFOR vil jeg gå fra Mexico til Canada igen? 

Min klare nummer 1 på listen over mental forberedelse:

Mit why. 

At kende svaret på, hvorfor jeg gør det. Fordi det er sat** svært at holde motivationen i noget, hvis ikke man ved hvorfor man gør det. Det gælder alt - vægttab eller rygestop f.eks. - men altså også en vandretur, hvor “målet” ligger lysår fremme, og hvor der 1000 procent kommer hårde dage. 

På min tur på Pacific Crest Trail var mit hvorfor krystalklart: Jeg ville tilbage til den udgave af mig, der troede på, at jeg var noget værd, og som var forsvundet i en hel masse tungt i mit liv, mest i et psykisk giftigt forhold, der havde fucket med mit selvværd. Så når der på PCT skete ting, der var hårdt, eller som jeg var bange for, sagde min hjerne (ind imellem bævende, men den sagde det): bring it on. 

For jeg var kommet for at rykke mig, og det gør man kun udenfor den famøse tryghedszone.

PCT gav mig ikke kun det - jeg fandt også ud af, hvor afsindigt lykkelig jeg er i sådant et vandreliv. Hvor meget jeg føler, at jeg, trods alt hårdt og svært, er lige præcis der, hvor jeg allerhelst vil være, når jeg bor i en rygsæk på en vandresti. 

Fordi friheden, eventyret, nærværet, naturen (og dens vilde mirakler), det (befriende) simple liv uden kalender og to do’s og makeup og statusting dit og dat, mødet med det gode i mennesker, den vilde taknemlighed for et bad og koldt vand og alt det andet, man tager for givet i hverdagen, men er en gave out there, hvor man ikke har det, det magiske i at vågne om morgenen og ikke vide, hvad dagen vil bringe, men tænke, at det garanteret bliver noget godt, og at seemingly håbløse ting freaking altid vil løse sig: INGENTING kan slå det. 

Slet ikke i kombi med det, vandring (kort eller langt) gør for min øverste etage: Ro, balance, perspektiv, mod, klarhed og en hel masse andet.

Og det er mit why på den her nye tur. At leve. Drømmen. Som man skylder sig selv og sit liv at gøre. (Sagt før, nu sagt igen.)

Ps. Jeg skal nok blive testet på mit hvorfor, så husk mig lige på det her opslag, hvis I følger med til sommer og begynder at se tegn på, at jeg har glemt alle mine bevingede derfor-ord ;-)
HVORFOR FUCK ER JEG HER..?!? Jeg vil påstå det HVORFOR FUCK ER JEG HER..?!? 

Jeg vil påstå det her: Det by far vigtigste at forberede til en lang vandring (eller andet hårdt) er hovedet.

Fordi der VIL komme hårde og svære øjeblikke, hvor man kan have det bedste grej og fysiske form i verden, men er hovedet ikke med (eller endda imod): Kæmpe op ad bakke.

Jeg kan skrive MEGET om det emne, men (for nu ;) bare nogle ord om, hvad jeg gør for at forberede mig mentalt til min nye Mexico-Canada vandring.

Som er flere ting, men de vigtigste: 

1. HVAD ER JEG BANGE FOR?

Jeg skriver ned, hvilke ting på turen jeg frygter. Den liste er (heldigvis) ikke så lang som før Pacific Crest Trail, hvor jeg var bange for nærmest ALT. Med flodkrydsninger som en klar nummer et.

Det gode ved at gøre ting, man er bange for: Jeg har lært ikke at være det. Så at komme over floder er ikke på min liste nu - det, jeg er klart mest utryg ved på den her tur, er vildt Lyn og torden-vejr og at “møde” grizzlybjørne.

Jeg forbereder mig ved at sætte mig GODT ind i what to do, hvis eller når det sker (OG - rationelt - vurdere, hvor stor sandsynligheden egentlig er).

Lyn ER desværre meget sandsynligt, så jeg sørger for at medbringe kort med bailout points (stier væk/ned), og at lære  præcis, hvad der er det bedste at gøre, hvis jeg bliver fanget i det på et sted, hvor jeg ikke kan komme væk.

2. MANTRAER

Ikke så meget en før afgang-ting, men noget, jeg ved, jeg sandsynligvis får brug for undervejs.

Og ja, mantraer virker for mig. (Selv om jeg ikke råber dem højt ud i skoven :) 

Især dem her:

Det går over. (Som ALTING jo gør - det regner ikke fra nu af til for evigt, og lang kold nat bliver til morgen på et tidspunkt).

Alting løser sig. (Min favorit - og den virker; ting løser sig altid! Og at tro på det = utrolig meget ro på systemet). 

3. HVORFOR gør jeg det her? 

Kæmpevigtigt at have svaret på dét klar til de hårde øjeblikke. Så vigtigt, at det fylder et helt opslag i sig selv - kommer snart.

Ps. Billederne er screenshots fra uddrag af min Gå Langt-bog. Med, synes jeg, ret mange guldkorn og gode råd (fra den Team Danmark mentaltræner, som er eksperten i kapitlet - han har æren for dem, ikke mig :)
Forberedelse til +4.000 km vandretur: fysisk træn Forberedelse til +4.000 km vandretur: fysisk træning 💪

Hvordan træner man sig bedst op til at gå +10 timer hver dag i 5-ish måneder med fuld oppakning og i bjerge? 

Man går mange timer. Hver dag. Med rygsæk. I bjerge. 

Ikke særlig realistisk i flade DK og travl hverdag, så jeg gør de her fire ting for at forberede mig til Mexico-Canada vandring: 

1. Det, jeg også gjorde før PCT: stoler på min okay grundform og satser på at gå mig i langvandre-form de første (relativt nemme fordi ørken) uger på turen. 

Så ikke en masse daglige kilometer de næste måneder - udover de ture i weekender, jeg alligevel ville have taget. F.eks. Amarminoen (billederne), som jeg gik en søndag for nogle uger siden. Nul højdemeter, men fin tur. 

2. Jeg er meget lidt fan af fitness-centre, men det ER bare federe at starte turen med mere overskud og mindre risiko for skader, fordi min krop er bare lidt sener-led-muskler stærk. 

Jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg ikke får hjemmestyrketrænet, så jeg har meldt mig ind i et center og fået lagt et personligt program, der gør noget for mine ben, ryg og core. Og klap lige af mig: det er sg* lykkedes mig at komme afsted både 2 og 3 gange om ugen, siden jeg meldte mig ind efter nytår! 😎 (Og så taler vi ikke om pauser i træningen - billede. 🙈)

3. Pulstræning: For nu træner jeg kun det ved at cykle til (næsten) ALT, men tænker at udvide med ture op og ned ad Amager Bakke (mit nærmeste “bjerg”). 

4. I april, som er sidste måned inden afgang, sker der lidt mere vandring: Jeg skal på bjergvandring til Toubkal i Marokko (sammen med nogen af jer 🤩), og i påsken planlægger jeg en vandretur med lange dage og tung rygsæk. Hvor har jeg ikke besluttet endnu, men måske Bornholm, Thy eller en hel masse gange ad Bjergetapen i Mols Bjerge :) 

Disclaimer: Min fysiske forberedelse er min - den er ikke, hvad jeg 1:1 anbefaler jer/ALLE andre at gøre. Nogen (supermennesker) har ikke brug for eller lyst til at gøre noget som helst, andre har brug for at gøre vildt meget mere. Fysisk træning er desværre ikke en one size-ting.

Ps. Der blev ikke plads til noget om mental forberedelse i det her opslag. Det får sit eget en af dagene.

Instagram Facebook

© 2025 Trek & Tell | Made by DEL2

CVR: 38820796
gitte.holtze@gmail.com
50710006

Privatlivspolitik
Handelsbetingelser

Scroll to top
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSER
  • Tissekluden
  • GUIDES
    • CAMINOEN
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARK
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig
  • Shop