JA, der er bjerge i Danmark! Ikke så høje, nej, men Mols Bjerge Stien ér en (superflot) vandretur i det bedste, Danmark har i bjerg-kategorien. Med den bonus at ruten er opdelt i tre etaper, der møder hinanden og gør den logistisk supernem.
Efter en Corona-sommer hvor jeg ikke havde haft mulighed for at komme ud og gå i “rigtige” bjerge, var det en meget forventningsfuld mig, der i slutningen af oktober 2020 tog til Mols for at gå Mols Bjerge stien.
Jeg har venner, der bor på Mols, så jeg havde været i området, men ikke rigtigt på vandring, så jeg var meget spændt på, om ruten ville leve op til ordet “bjerge”.
Jeg afslører det med det samme – det gør den. Selvfølgelig ikke i forstanden højdesyge og mange kilometers uafbrudt asen sig opad, men med absolut nok stigninger (og nedstigninger) til, at man kommer til at hive efter vejret OG møder vilde udsigter.
Men først det faktuelle: Mols Bjerge Stien er cirka 60 kilometer lang og er opdelt i tre etaper, Kalø-etapen, Bjerg-etapen og Ebeltoft-etapen.
Hver af dem er cirka 20 kilometer lange, og er sådan anlagt, at de mødes i Femmøller. Altså: Kalø- og Ebeltoft-etapen starter i henholdsvis Kalø og Ebeltoft og slutter i Femmøller, mens Bjerg-etapen både starter og slutter i Femmøller. Hvorfra der jævnligt kører busser til henholdsvis Kalø og Ebeltoft.
Det er jo en logistisk gave, for så kan man nærmest selv sammensætte sin rute uden at skulle tænke alt for meget over alt det der med transport før og efter turen, uanset om man går hele ruten eller kun en del af den.
Min kæreste og havde ikke tid til at gå samtlige 60 kilometer (medmindre vi stormede afsted, og det havde vi ikke lyst til), så vi havde besluttet kun at gå de to af etaperne, Bjerg-etapen og Kalø, som vi valgte, fordi vi så kunne slå en rigtig fin lejr på teltpladsen ved Kalø Vig, som ruten passerer lige forbi.
Kalø-etapen er fin, men ikke – synes jeg – den mest ophidsende i verden. Eller Danmark.
Det starter godt nok rigtig smukt gennem skov, men når man er nået forbi Kalø Økologiske Landbrugsskole (og gårdbutikken – gå endelig derind og støt det lokale grøntsagssalg!), rammer man landevejen og går ad asfalt nogle kilometer, inden det bliver til lidt kedelig markvejsvandring, der igen bliver til lidt mere landevej.
Men SÅ når man Femmøller-området, og SÅ bliver det interessant.
For lige pludselig bliver landskabet til bakker (eller bjerge :), og stien bliver lige pludselig til en smal snoet sag, der går op og ned og rundt og sågar næsten i hårnålesving. Juhu.
Vi rundede toilettet på efterskolen i Femmøller for at tanke vand, og så gik vi ellers videre ad Bjerg-etapen, som fortsatte i samme kuperede stil.
Vores plan var at overnatte ved shelteret Tremosegaard, men det var optaget af en familiefest, så vi fulgte vores backup-plan og gik i det, der nu var blevet mørke (i oktober bliver det tidligt mørkt) til den nærmeste teltplads.
Vi var forberedt på det scenarie, så havde på forhånd lokaliseret en teltplads, og det vil jeg (rigtig meget!) anbefale andre også at gøre. Især om sommeren, hvor riften om shelterne jo nok er endnu højere end i oktober.
Dagen efter var lige så fantastisk vandring.
Ruten gik igen op og ned, blandt andet ned til Tinghul, som er et ret vildt 30-ish meter dybt hul i landskabet skabt af en giga-isklump i sin tid.
Og op til “toppene” Trehøje og Agri Bavnehøj, som rækker henholdsvis 127 og 133 meter op mod himlen.
Som jo ikke er sådan voldsomt meget på globalt plan, men i Mols er det altså alt rigeligt til, at man føler sig som på toppen af verden og kan se imponerende langt ud over både landskab og hav.
Jeg er sådan en, der rigtig godt kan lide dyr, så at Bjergetapen også går ind og ud ad dyrefolde, gør bestemt ikke mig noget (selv om jeg er med på, at ikke alle føler sig tryg ved det), omend det eneste dyr vi så i foldene på den tid af året, var nogle halvtrætte køer.
Vi spiste frokost på en åben “bjerg”-side midt i lyngen, inden vi gik de sidste kilometer tilbage til Femmøller.
Og lovede hinanden i bilen på vejen hjem, at når vi kommer tilbage for at gå den manglende Ebeltoft-etape, tager vi Bjerg-etapen igen – den kan sagtens SAGTENS tåle en gentagelse 🙂
Det praktiske om Mols Bjerge Stien
Hvor langt? Cirka 60 kilometer fordelt på tre etaper af cirka 20 kilometer hver.
Hvornår? Hele året.
Hvordan finder man vej? Ruten er ganske godt afmærket. Men kan også downloades som gpx-fil ligesom du kan hente appen (gratis) Mols Bjerge.
Hvad med mad? Ebeltoft-etapen starter i Ebeltoft, hvor man kan købe proviant. Undervejs kræver det en afstikker til f.eks. Rønde eller Knebel. Vil du på restaurant, er Ebeltoft samt Skovmøllen i Femmøller de nærmeste. I sommerhalvåret er Kalø Slotscafé åbent, ligesom du kan være heldig at passere forbi en åben café eller gårdbutik.
Hvad med vand? Du kan tappe vand på de offentlige toiletter i starten af alle tre etaper, dvs. Ebeltoft, Femmøller og ved Kalø Slotsruin. Derudover i besøgscentrene Øvre Strandkær og Basballe, ved Kalø gaard, Ørnbjerg Mølle, Tremosegaard, Agri Bavnehøj og ved shelteret ved Strandkær. Tjek dog op online før afgang, om det stadig gælder (ind imellem bliver nogle af hanerne desværre ødelagt 🙁
Hvad med overnatning? Der er både shelterpladser, teltpladser og fri teltning mange steder undervejs – det nemmeste er at tjekke Shelter-appen eller Mols Bjerge-appen. Hvis du vil sove under tag, kan du f.eks. gøre det på b&b i Femmøller.
Er det svært? Bjergetagen er meget kuperet og kan godt virke hård med sine mange op- og nedstigninger. Resten er relativt nemt.
