Skip to content

Trek & Tell

  • PACIFIC CREST TRAILExpand
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
  • CAMINOENExpand
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSUS
  • BLOGExpand
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
  • GUIDESExpand
    • DANMARKExpand
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDENExpand
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • Om mig
  • Kontakt
Instagram Facebook
Trek & Tell

Mols Bjerge Stien

JA, der er bjerge i Danmark! Ikke så høje, nej, men Mols Bjerge Stien ér en (superflot) vandretur i det bedste, Danmark har i bjerg-kategorien. Med den bonus at ruten er opdelt i tre etaper, der møder hinanden og gør den logistisk supernem. 

Efter en Corona-sommer hvor jeg ikke havde haft mulighed for at komme ud og gå i “rigtige” bjerge, var det en meget forventningsfuld mig, der i slutningen af oktober 2020 tog til Mols for at gå Mols Bjerge stien. 

Jeg har venner, der bor på Mols, så jeg havde været i området, men ikke rigtigt på vandring, så jeg var meget spændt på, om ruten ville leve op til ordet “bjerge”. 

Jeg afslører det med det samme – det gør den. Selvfølgelig ikke i forstanden højdesyge og mange kilometers uafbrudt asen sig opad, men med absolut nok stigninger (og nedstigninger) til, at man kommer til at hive efter vejret OG møder vilde udsigter. 

Men først det faktuelle: Mols Bjerge Stien er cirka 60 kilometer lang og er opdelt i tre etaper, Kalø-etapen, Bjerg-etapen og Ebeltoft-etapen.

Hver af dem er cirka 20 kilometer lange, og er sådan anlagt, at de mødes i Femmøller. Altså: Kalø- og Ebeltoft-etapen starter i henholdsvis Kalø og Ebeltoft og slutter i Femmøller, mens Bjerg-etapen både starter og slutter i Femmøller. Hvorfra der jævnligt kører busser til henholdsvis Kalø og Ebeltoft. 

Det er jo en logistisk gave, for så kan man nærmest selv sammensætte sin rute uden at skulle tænke alt for meget over alt det der med transport før og efter turen, uanset om man går hele ruten eller kun en del af den. 

Min kæreste og havde ikke tid til at gå samtlige 60 kilometer (medmindre vi stormede afsted, og det havde vi ikke lyst til), så vi havde besluttet kun at gå de to af etaperne, Bjerg-etapen og Kalø, som vi valgte, fordi vi så kunne slå en rigtig fin lejr på teltpladsen ved Kalø Vig, som ruten passerer lige forbi.  

Kalø-etapen er fin, men ikke – synes jeg – den mest ophidsende i verden. Eller Danmark.

Det starter godt nok rigtig smukt gennem skov, men når man er nået forbi Kalø Økologiske Landbrugsskole (og gårdbutikken – gå endelig derind og støt det lokale grøntsagssalg!), rammer man landevejen og går ad asfalt nogle kilometer, inden det bliver til lidt kedelig markvejsvandring, der igen bliver til lidt mere landevej. 

Men SÅ når man Femmøller-området, og SÅ bliver det interessant.

For lige pludselig bliver landskabet til bakker (eller bjerge :), og stien bliver lige pludselig til en smal snoet sag, der går op og ned og rundt og sågar næsten i hårnålesving. Juhu. 

Vi rundede toilettet på efterskolen i Femmøller for at tanke vand, og så gik vi ellers videre ad Bjerg-etapen, som fortsatte i samme kuperede stil. 

Vores plan var at overnatte ved shelteret Tremosegaard, men det var optaget af en familiefest, så vi fulgte vores backup-plan og gik i det, der nu var blevet mørke (i oktober bliver det tidligt mørkt) til den nærmeste teltplads. 

Vi var forberedt på det scenarie, så havde på forhånd lokaliseret en teltplads, og det vil jeg (rigtig meget!) anbefale andre også at gøre. Især om sommeren, hvor riften om shelterne jo nok er endnu højere end i oktober.  

Dagen efter var lige så fantastisk vandring.

Ruten gik igen op og ned, blandt andet ned til Tinghul, som er et ret vildt 30-ish meter dybt hul i landskabet skabt af en giga-isklump i sin tid.

Og op til “toppene” Trehøje og Agri Bavnehøj, som rækker henholdsvis 127 og 133 meter op mod himlen.

Som jo ikke er sådan voldsomt meget på globalt plan, men i Mols er det altså alt rigeligt til, at man føler sig som på toppen af verden og kan se imponerende langt ud over både landskab og hav. 

Jeg er sådan en, der rigtig godt kan lide dyr, så at Bjergetapen også går ind og ud ad dyrefolde, gør bestemt ikke mig noget (selv om jeg er med på, at ikke alle føler sig tryg ved det), omend det eneste dyr vi så i foldene på den tid af året, var nogle halvtrætte køer. 

Vi spiste frokost på en åben “bjerg”-side midt i lyngen, inden vi gik de sidste kilometer tilbage til Femmøller.

Og lovede hinanden i bilen på vejen hjem, at når vi kommer tilbage for at gå den manglende Ebeltoft-etape, tager vi Bjerg-etapen igen – den kan sagtens SAGTENS tåle en gentagelse 🙂 

Det praktiske om Mols Bjerge Stien

Hvor langt? Cirka 60 kilometer fordelt på tre etaper af cirka 20 kilometer hver.

Hvornår? Hele året.

Hvordan finder man vej? Ruten er ganske godt afmærket. Men kan også downloades som gpx-fil ligesom du kan hente appen (gratis) Mols Bjerge.

Hvad med mad? Ebeltoft-etapen starter i Ebeltoft, hvor man kan købe proviant. Undervejs kræver det en afstikker til f.eks. Rønde eller Knebel. Vil du på restaurant, er Ebeltoft samt Skovmøllen i Femmøller de nærmeste. I sommerhalvåret er Kalø Slotscafé åbent, ligesom du kan være heldig at passere forbi en åben café eller gårdbutik. 

Hvad med vand? Du kan tappe vand på de offentlige toiletter i starten af alle tre etaper, dvs. Ebeltoft, Femmøller og ved Kalø Slotsruin. Derudover i besøgscentrene Øvre Strandkær og Basballe, ved Kalø gaard, Ørnbjerg Mølle, Tremosegaard, Agri Bavnehøj og ved shelteret ved Strandkær. Tjek dog op online før afgang, om det stadig gælder (ind imellem bliver nogle af hanerne desværre ødelagt 🙁  

Hvad med overnatning? Der er både shelterpladser, teltpladser og fri teltning mange steder undervejs – det nemmeste er at tjekke Shelter-appen eller Mols Bjerge-appen. Hvis du vil sove under tag, kan du f.eks. gøre det på b&b i Femmøller. 

Er det svært? Bjergetagen er meget kuperet og kan godt virke hård med sine mange op- og nedstigninger. Resten er relativt nemt. 

NY Bog ude nu: Hvad hærvejen gav mig

Min nyeste bog om min tur ad Hærvejen. Om vandreeventyret og om alt det, turen gav mit hoved.

Læs mere

Jeg Lever!

Om min 4.265 km lange vandring ad Pacific Crest Trail. Om den ydre såvel som den indre rejse.

Læs mere

Kom med på vandrekursus

Drømmer du om at udvide din vandretur med overnatning i naturen? Kom med og lær det.

Læs mere

Følg med på instagram

gitteholtze

Ovre på Instagram

gitteholtze
Outdoorverdenen er fyldt med monster-inspirerende Outdoorverdenen er fyldt med monster-inspirerende mennesker, men hvor tit er det lige, man møder dem in real life? 

Well, MANGE af dem var i Silkeborg i weekenden.

1. Dem, der stod øverst på plakaten: Emma Østergaard, Nicklas og Emil, Mette Mortensen og Zenia Maltha.

Mennesker, som jeg, fordi festivalen har smidt mig med i kategorien “Outdoorlivets Rockstjerner” (stadig skørt label :)), også ser behind the scenes. Det kan jeg skrive meget om i sig selv – I dont, for alle har ret til privatliv, men vil gerne ”afsløre” det her: De er kæmpe-inspirerende, men især pissehamrende søde og nede på jorden mennesker. Tak til jer, @cykeldrengene, @emma_oestergaard, @allout.dk og @zeniamaltha for at være det! ❤️

2. Dem, der ikke stod med blokbogstaver på nogen plakat, men som er mindst lige så inspirerende:

Astrid - @dreamteamastridfs - som havde stand lige ved siden af mig og som hele weekenden sad midt i hurlumhejet i sin kørestol og var et vildt eksempel på, at drømme kan leves, selv om livet har givet en nogle kort, der hedder alvorlig hjerneskade.

Camilla fra Alene i Vildmarken, som jeg har set drikke sin urin på TV, men aldrig mødt i virkeligheden - i den her weekend bondede vi. Over tis; hendes urinade og tissetragt, mine tisseklude. Gakket sjovt, men det vigtigste: @mecamillav er autentisk på den mega-inspirerende måde.

Ekstremløberen Kristina, som jeg sammen med fælles veninder festede med, indtil baren lukkede lørdag nat. Ingen billeder af hende udover billede 3, som jeg ELSKER symbolikken i: Hurtigste kvinde i verden til at løbe op på Kilimanjaro, men også et helt almindeligt menneske, der tager bland selv-slik og sløj mazarintærte med på festival. I love @kristinaextremerunning 😍

Nicolai Aagaard aka @baglaens_mod_mobning, som går DK rundt med sin barnevogn for at støtte kampen mod mobning. Han har galopperende Tourettes og er blevet stormobbet selv, og det gør mig edderspændt gal. Fuck jer, mobbere, Nicolai er pissesej!

Og mange MANGE andre:
@droemmesteder, @sarahinthegreen, @teltdreng, @heidivandrer, @thefosmark, @skjems, @naturturisterne, @kaare_meldgaard, @photosbyroed, @bushcraft_by_nybro, @carvedbyheart. Osv., osv., osv. Wuhu for dem alle 💚
TAK til jer……! Jeg har (efterhånden ;) fatt TAK til jer……! 

Jeg har (efterhånden ;) fattet, at I er nogen derude, der er blevet inspireret og/eller ramt af noget i det, jeg gør og har gjort med vandring. 

Men altså, må bare sige: Det er simpelthen så stort og mega-mega-fedt at møde jer og høre og se og opleve det fra jer LIVE.

Så kæmpe-gigantisk tak til jer overvældende mange, der kom på outdoor festivalen i weekenden - var der til mine foredrag eller kom ned i standen og fortalte jeres historier og gav mig en face to face wauw-oplevelse (for det ER det) af, hvad mine vandringer og fortællinger om det har betydet for jer i jeres (vandre)liv wherever you are i det. 

Jeg er MEGET beæret. Og føler mig lige omkring 2.000 procent bekræftet i, at det er helt rigtigt af mig at dele så meget fra mine ydre og indre “rejser”.

Også tak til jer, der tog så godt imod de ting, jeg havde med med mit navn på. 

Jeg har flere gange de sidste uger haft lyst til at gemme mig under dynen, bidt negle (som jeg ellers ikke praktiserer), haft ondt i maven. For på bedste (eller værste) Se mig-vis at blæse mig selv udover festivalpladsen på et 3 meter højt beach flag OG på kopper og bøger og tisseklude og postkort: shoot, jeg har været nervøs.🙈

Nu: Nu har jeg en lille smule lyst til at tude af taknemlighed over, hvordan det blev modtaget. 

I købte kopper (og bøger - især jer, der købte Jeg Lever, selv om I har lydbogslæst den, nogle af jer gudhjælpemig flere gange. Jeg er blæst bagover), og især købte I min tisseklud. Lørdag aften var der 5 af de “kedelige” tilbage ud af de knapt 100, jeg havde med - jeg er på månen over det.

To salg, der især stikker ud: Thomas (for “mænd drypper også” 😆) og Emma (“Jeg skal bede om en tisseklud, tak, for jeg skal også gå 4.000 km en dag” - og det kommer den unge dame med garanti til.) 

Meget mere om alt det med tissekludene senere - for ja, selvfølgelig følger jeg den succes op!

For nu: Bare tak 💚💚💚💚 
.
.
#danmarksoutdoorfestival #vandreliv #vandring #thetrailprovides #jeglever #taknemlighed #inspiration #motivation #altergodt #dukangodt #eventyr #gåture
Tre med garanti helt fantastiske dage, i skov, i s Tre med garanti helt fantastiske dage, i skov, i sol, sammen med tusindvis af outdoor-mennesker,  starter NU! 💚😍

Det er en lille smule nervepirrende at “springe ud” som sælger af ting, der står Gitte Holtze på - who am I to think, nogen gider købe eller rende rundt med det 🙈 - men nu gør jeg det alligevel. For budskabets (og for tissekludens vedkommende genialitetens) skyld. Og uanset hvor lidt eller meget nogen vil have det - jeg glæder mig til at møde en masse masse søde mennesker (især dem af jer, der kommer forbi her i Silkeborg) de næste 48 timer ❤️❤️ 

OG de første søde er allerede mødt, for min nabo her i Bodgaden er Astrid. 24 år, med hjerneskaden Cerebral paresese - men det får hende ikke til at blive hjemme. Fjeldture, telt, udeliv, hun gør det hele. Inspirerende?? Oh fu*** yes…..! 
.
.
#danmarksoutdoorfestival #udeliv #vandring #vandreliv #thetrailprovides #altergodt #dukangodt #eventyr #frihed #ingengrænser #danmarksoutdoorfestival
Der skete noget ret vildt i weekenden:   Lørdag Der skete noget ret vildt i weekenden:
 
Lørdag aften, undervejs på Mammutmarchen, greb en mand pludselig fat i mig. Trak sit ene trøjeærme op til albuen, pegede ivrigt på sin underarm og skrålede: ”Se! Den her har du fået mig til at få. Jeg har læst din bog, jeg har set dig i Globen”. Og vist nok noget mere, som jeg glemte at høre efter i min stirren på den tatovering, der fyldte hans arm.
 
Der stod: The trail will provide.
 
Jeg har helt sikkert haft et meget lidt begavet udtryk i ansigtet, for min reaktion var et måbende whaaaaat.
 
What a dedication og især what an honour, at nogen er blevet så ramt af ”mit” mantra, at de får det blækket ind i huden.
 
For jer, der ikke har fulgt med så længe eller læst mine bøger:
På Pacific Crest Trail mødte jeg vendingen The Trail Provides. Som betyder, at man godt kan smide sit nogle gange forkrampede behov for kontrol, at man ikke behøver bekymre sig til døde om ting, der (måske, men mest sandsynligt ikke) sker, at der altid er noget håb, uanset hvor håbløst noget virker.
 
Hvorfor? Fordi The Trail Provides. Ting løser sig. På en eller anden måde får man altid det, man har brug for.
 
Og oh yes, i starten var kynisk kontrolfreak Gitte Holtze MEGET skeptisk overfor det hippiebavl. Nu: Min livsfilosofi. I vandring og alt andet.
 
Det ekstra vilde:  
 
Jeg har udnævnt mig selv som rejsende i det mantra, for mener, at ALLE skal have lov at opleve den ro, der følger med at tro på, at ting sgu nok skal løse sig.
 
Derfor fik jeg i foråret den idé at lave de her kopper. Stort projekt med min egen håndskrift og hjælp fra verdens sejeste grafiker, @hvaboe. 

Og NU kommer de ud til jer. Nu som i fan** syret timet lige efter at have oplevet, at nogen er så meget på budskabet, at de permanent-tuscher sig med det.
 
Kopperne skal med på min stand på outdoor festivalen i Silkeborg i weekenden og bagefter – hvis altså nogen vil købe dem 🙈 – til salg på min hjemmeside.
 
Jeg håber, I vil tage godt imod dem. Tage dem med på tur og tage budskaberne til jer ❤️ (Og så kan I altid senere gøre som Claus og få en tatoo 😆)
Må man godt være stolt af sig selv for at have g Må man godt være stolt af sig selv for at have gjort noget hårdt - selv om man har gjort det før? 

Jeg svarer selv: Gu må man det! 

Så det er jeg. Pivstolt af mig selv for i den her weekend at have gået 100 km på 24 timer. 

Også selv om den her gang var den klart letteste (bemærk: ikke LET, “bare” letteste af mine 100 km-marcher). 

Fordi ingen vabler, ingen ondt nogen steder, ingen kvalme, ingen fødder i ekstrem varmeeksem-brand - det hele spillede, og selv om det ikke kun er kroppen, det handler om, gav det stort plus på min overskudskonto. Jeg havde det som om, jeg kunne gå (100 km) på vandet, og kilometerne tikkede derudaf ubesværet, mens jeg var optaget af solnedgang,-opgang (absurd flot!) og den særlige følelse ved nattevandring (altså undtagen da jeg havnede bag en flok tyske møgunge(r), der blæste hele skoven op med deres soundboks 🤬).

Vildt fedt (og uvant - ingen af mine andre marcher har været sådan).

Så det eneste meltdown jeg havde - udover tyskens mangel på hensyn - var over noget, der set her bagefter nok mest hører til i pyt-kategorien: At bruge 20 minutter i et af depoterne på at stå i kø for kaffe - fordi køen var den samme som til suppen og de røde pølser (Eller en kombi. Mærkeligste ret ever). Dét blev jeg en smule indebrændt over - jeg ville bruge min pause på at sidde ned med sko og sokker af, ikke stå i kø - så jeg forlod lettere hysterisk køen (og kun fik kaffe, fordi Mia, min walking-partner in crime, blev stående. Gode partnere er guld). 

Og speaking of Mia: Det var hendes første 100 km-march, og hun var presset. På djævelsk ømme fødder, på manglende søvn, på distancen, på alt muligt.

Men hun hang i. Og jeg synes, hun er så megasej. 
For selv om Mammutmarch er hårdt for alle (undtagen de overnaturlige elite-typer 😆), ER det altså bare lige lidt sejere, når en der aldrig har gjort det før og må grave dybt i mental-reserven, går hele vejen. (Og det gælder også alle jer andre, der var med for første gang ❤️) 
.
.
#mammutmarch #ekstremvandring #mentaltræning #dukangodt
Skal du med til 100 km Mammutmarch? Jeg er (som Skal du med til 100 km Mammutmarch? 

Jeg er (som vi alle er) mange ting. Og udover glad for mit liv som barnløs er jeg glad (mildt sagt) for vandring 💚 På mange forskellige måder. Herunder den facon, der hedder 100 km på 24 timer. 

Det sker i morgen. Skal du med - eller vil “bare” gerne vide lidt om, hvordan (og hvorfor!) man går 100 km på 24 timer? 

Årsag til det her opslag: for nogle uger siden “kom jeg til” at tilmelde mig det, der hedder Mammutmarchen. 

(Selv om jeg efter min sidste tur på den distance i foråret var overbevist om, at jeg skulle have benet sat af. I, der fulgte med dengang, husker måske et ret voldsomt varme-eksem-udbrud. Se billede 3 😱)

Jeg har stadig benet, så nu gør jeg det igen. FORDI det er sjovt og vildt - og hårdt. Især mental-hårdt, og det kan jeg godt lide. Det er, udover stemningen og fællesskabet, 1.000 procent grunden til, at jeg gør det. 

SÅ: I sidste uge lavede jeg en spørgerunde med jeres Gå 100 km på 24 timer-spørgsmål. Værsgo: Den ligger nu som et højdepunkt på min profil (fordi svarene - surprise ;) - er for lange til et opslag). 

Ps: Der findes en million gode råd om at gå så langt på en gang. Jeg kan jo kun kloge mig på, hvad der funker for mig, men for flere fif: find FB-gruppen Mammutmarch Copenhagen. 

Pps. Billede 5: ja, se mig, se mig, jeg har gjort det før 🤣 Og er ret ligeglad med tider og diplomer, men har for some reason så alligevel gemt medaljerne… 
.
.
#mammutmarch #mammutmarchdanmark #ekstremvandring #gålangt #vandring #mentaludvikling #jegkangodt #gåtur
Følg med på Instagram

Facebook Instagram

© 2023 Trek & Tell | Made by DEL2

Privatlivspolitik

Scroll to top
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
  • CAMINOEN
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSUS
  • BLOG
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
  • GUIDES
    • DANMARK
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDEN
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • Om mig
  • Kontakt