Skip to content

Trek & Tell

  • PACIFIC CREST TRAILExpand
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSER
  • Tissekluden
  • GUIDESExpand
    • CAMINOENExpand
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARKExpand
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig
  • Shop
Shopping Cart 0
Trek & Tell
Shopping Cart 0

Øhavsstien

Øhavsstien er 220 kilometer vandretur i Danmark, når det er bedst. En god blanding af skov, strand, trampesti mellem marker og små idylliske landeveje på det fine Fyn.

Jeg oplevede første gang Øhavsstien i 2014, da Fjallraven Classic arrangerede en 75 kilometer vandretur ad Øhavsstien fra Falsled øst for Faaborg til Valdemar Slot på Tåsinge, og som jeg var med på som den rejsejournalist, jeg var dengang. 

Jeg blev vildt begejstret for den.

Fordi Øhavsstien på 220 fine kilometer sammenfatter alt det, der er fint ved Fyn:

Den går gennem skov, over bakker (læs: Svanninge Bakker), langs havet, ad små hyggelige landeveje gennem byer og landsbyer med typisk fynsk bindingsværksidyl, passerer ind imellem en jordbærbod (ja, okay mest i jordbærsæsonen) og nogle af de mange gamle statelige godser.

Og SÅ er den rigtig mange steder anlagt på trampestier mellem marker i stedet for at følge kedelige asfalterede veje, sådan som andre vandrestier i Danmark gør, der hvor landmandene (eller lodsejerne, som det også hedder) ikke vil have nogen ind i nærheden af deres marker. 

Jeg har siden dengang i Fjallraven-mundering været på Øhavsstien tre gange, blandt andet på strækningen på Ærø og på den del, der går langs Fyns vestkyst.

Min favorit er dog stadig det første stykke fra Falsled mod Svendborg.

Her starter man efter ganske kort tid langs kysten med at dreje lidt ind i landet og gå gennem bl.a. skov og over overdrev, inden man rammer det velplejede græs på en golfbane og direkte derefter ind i Komtessens Plantage, som er alt andet end velplejet. På den gode vilde måde.

Plantagen ligger lige ved – eller måske faktisk i, hvis det skal være helt rigtigt – Svanninge Bakker og har fri teltning, så et tip er at slå lejr der og så måske gå en aftentur til bakkerne, for de er ret spektakulære og flotte i solnedgangen.

Efter Svanninge Bakker går det blandt andet mellem marker, gennem skov og langs sø, inden man når det sydfynske Øhav ved Fjællebroen (hvis kiosk er et oplagt pausested).

Herfra følger stien havet, nogle steder direkte på stranden, andre på trampesti over den, inden den igen drejer ind i landet og gennem Syltemade Ådal, som er en langstrakt dal med en å, der løber i bunden (jep, deraf navnet). Den kan dog også være voldsomt sumpet – selv på en varm sommerdag, så vær beredt på det.

Resten af vejen mod Svendborg er en blanding af små landeveje, skov, forbi søer og til sidst nogle kilometer langs kysten med udsigt til Svendborgsundbroen.

Jeg var denne sommer afsted med oppakning og overnatning på henholdsvis teltplads og i shelter, men man kan selvfølgelig også sagtens gå dagsture eller forære sig selv overnatning i en af de mange b&b’s, der er i nærheden af stien.

Og som der kun kommer flere af, jo mere og mere populær Øhavsstien bliver.

That said var der absolut ikke overfyldt på stien, da jeg og to andre var der denne sommer, selv om det var uge 29 og godt (vandre)vejr. Det havde jeg egentlig frygtet, så jeg havde på forhånd booket en shelter til en af vores overnatninger.

Ikke via Naturstyrelsens site, men på sitet bookenshelter.dk. Indtil videre dækker det kun Fyn og Lolland, men jeg håber, der kommer flere landsdele til.

For konceptet er rigtig fint. Det er modsat de offentlige shelters private, der udlejer, og de forskellige shelters er derfor ret forskellige, nogle af dem også ret finurlige, f.eks. gik vi lige ved Fjællebroen Havn forbi shelters i to etager.

To mikrosmå etager (altså i virkeligheden mere en shelter med en hems) og vildt hyggeligt.

Og det gode ved bookeenshelter er jo så, at man altid kan booke – og dermed være sikker på et sted at sove, hvis man er opsat på en shelternat.

Det praktiske om Øhavsstien

Hvor lang? Øhavsstien er 220 km lang i alt. Men det er ikke én lang sammenhængende rute, eksempelvis er Ærø er sin egen lille del, så man kan ikke starte i den ene ende og slutte i den anden. Turistfolket på Sydfyn og øerne har dog gjort virkelig meget for at promovere ruten, så det er nemt at finde al info om den, inkl. gode kort, så man selv kan sammensætte en rute.

Hvornår? Man kan gå Øhavsstien hele året. Nogle steder vil den dog være ret sumpet i de våde måneder, fordi man går relativt meget på trampestier af græs.

Hvordan finder man vej? Ruten er de fleste steder udmærket afmærket (og nogle steder er skiltningen væk, overgroet eller så slidt af vejr og vind, at man ikke kan se den) , men der findes også gpx-filer, en app og masser af kort. Øhavsstien har ikke sit eget website, men tjek visitfyn.dk.

Hvad med vand? Der er ikke voldsomt mange vandposter på ruten. Tank op på toiletterne ved havnen i Falsled, kiosken i Svanninge Bakker og ved Fjællebroen, samt på campingpladserne undervejs.

Hvad med mad? Du kan købe mad i supermarkedet i Vester Skerning efter cirka 50 kilometer, men ellers skal alting medbringes – medmindre du snupper et måltid i pølseboden i Svanninge Bakker og ved Fjællebroen. Går du i modsat retning fra Svendborg mod Falsled, er der masser af muligheder for at købe mad i supermarkederne (og på restauranter) i Svendborg.

Hvad med overnatning? Der er mange muligheder. Fra B&B og campingpladser (som du kan finde bl.a. via visitfyn.dk) til shelters (find dem på Shelter-appen eller på bookenshelter.dk) eller telt (teltpladserne optræder også på Shelter-appen og ellers kan du forsøge at finde en baghave på brugminbaghave.dk).

Hvor svært er det? Ruten er ikke svær. Den er lidt kuperet her og der, blandt andet i Svanninge Bakker, og enkelte gange skal man ned og gå på (sten)stranden, men som udgangspunkt kan alle være med.

Følg med på instagram

gitteholtze

@gitteholtze

Kodeord for min uge: Mange flere, end der kan stå Kodeord for min uge: Mange flere, end der kan stå her, men de vigtigste: vandring, bjerge, nye venskaber og en massen bryden grænser. 

Jeg har været i Marokko. 

På en bjergvandring - idé, som min gode ven Jacob Klaris og jeg fik tilbage i november: Kunne det ikke være fedt at lave en særtur (som vi så flot kaldte det :) for dem, der drømmer om at vandre + prøve lidt af det med bjergbestigning til toppen af Atlasbjergene? 

Mindre detalje, at jeg så i virkeligheden overhovedet ikke havde tid til at smutte til Marokko og lege guide midt i 4 millioner forberedelser til lang vandring i USA lige om lidt. 

Stor detalje, at jeg er megaglad for, at jeg gjorde det alligevel. 

For der skete lige præcis det, jeg / vi havde håbet: Den her uge har ikke bare været smuk vandring i flotte bjerge, den har også været en heftig rykken grænser-tur for flere af dem, der var med.

Nu skal man jo aldrig tale på andres vegne, men ud fra refleksioner udtalt: De var et godt stykke ude af den famøse komfortzone. 

Bjergvandring og især -bestigningsdelen var nyt - og drønhårdt - land. Vandring på sne og klipper og løst grus, stejle op- og nedstigninger, tynd luft, mentalt pres, og så lige den joker, der hed så styg en vind på vej mod toppen, at mange andre opgav.

Det gjorde vi ikke. “Vores” deltagere på den her bjergtur blev og lærte, hvordan man undgår at blive trimlet omkuld. (Inklusiv mig, for vindstød af den slags, der får en til at føle, at man lige så godt kunne have en fjer, har jeg indtil nu ikke været så “heldig” at opleve i bjerge. Thank God, for vind er mit hade-vejr nummer 1..!).

Alle de ti, vi havde med, var freaking seje. Især dem, der kæmpede rigtig meget med både vind og fysikken eller højden eller alt muligt negativt / frygtsomt tankespind, var klasse-eksempler på den med, at man kan så skidemeget mere, end hvad ens hjerne har det med at forsøge at bilde en ind.

Crazy inspirerende. 

Så helt okay at jeg måtte sætte alle mine tusind to do’s inden USA-vandring på pause i den her uge. Og endnu mere okay fordi de nyslåede bjergbestigere også var et dream team som mennesker ❤️. Bedste, sjoveste uge længe. 

Ord om billeder i kommentarer. 
.
.
.
#toubkal #vandring
Rudersdal-ruten: 42,2 km smuuuuuuuk søndagstur 💚

I februar gik jeg sammen med to veninder noget af Rudersdal-ruten i - ja, surprise - Rudersdal Kommune. Vi havde en bagkant, så gik ikke hele ruten, men det ville jeg rigtig gerne, så i dag skete det: Hele Rudersdalruten på helt præcis 42,2 km. 

Og min “dom”: Megafin tur…! Det hjalp selvfølgelig, at der var forårssol og fuglepip og får og rådyr og en ugle og smuk solnedgang og alt det der, men der ér bare vildt meget pæn natur i skovene og ved søerne nord for København. Så selv om der også er stræk med asfalt og cykelsti, er det helt klart en rute, jeg sagtens kunne finde på at gå igen. Især måske om sommeren, hvor man også lige kan udnytte alle de søer og snuppe en tur i vandet. (Og til gengæld måske undgå oversvømmet sti - billede 5 :) 

Billede 13 - screenshot over ruten fra appen Alltrails. Og som I kan se: rundtur. Som er logistisk hurra, så man slipper for bøvl med bil i hver ende eller andet transport-roderi. 

Vi startede og sluttede på Skodsborg Station, men man kan også tage tog til og fra Vedbæk, Holte eller Birkerød (og vælge forskellige til og fra-stationer, hvis man ikke vil gå 42 km på én gang. Start f.eks. i Birkerød og slut i Vedbæk - cirka 21 km). 

Vi havde frokost og diverse med, men vil man hellere caféspise (eller handle spise- og drikketing) undervejs: Masser af ja til det i bl.a. Vedbæk, Birkerød, Holte (som også har kaffe - den tog vi). 

Ps. En maraton-vandring var en af de sådan lidt længere dagsture, men jeg ville gerne “lige” teste min form, inden jeg skal gå langt hver dag i mange måneder, og Nadja, som var med i dag, kender jeg fra 100 km Mammutmarchen, så sammenlignet med dét var 42 km jo ingenting 🤣. 

Og min form er heldigvis ganske okay, viste det sig - eneste issue var, at jeg gudhjælpemig fik en vabel (!). Men det var det værd - skønneste søndagstur! 💚
.
.
#rudersdal #rudersdalruten #nordsjælland #vaserne #sjælsø #rudeskov #geelskov #furesøen #dyrehaven #vandretureidanmark #vandring
Den italienske sti - nu på Mols 🇮🇹 I den h Den italienske sti - nu på Mols 🇮🇹

I den her weekend har jeg været på Mols. Som en sidegevinst til en outdoorfest på Djursland - og en god sidegevinst, for på Mols bor gode venner, OG på Mols ligger jo smukke Mols Bjerge, som min veninde og jeg gik en tur i. 

En for mig lidt ny tur, for selv om jeg har gået der maaaange gange, havde jeg aldrig hørt om den rute, der hedder Den italienske sti. 

Den har fået dét navn, fordi den skulle forestille at ligne Toscana. Det ved jeg nu ikke helt, om den 1:1 gjorde - men det kræver nok også lidt meget at få Danmark i marts til at få en til at føle, at man render rundt i Toscana. 

Men der var bakker og udsigter - og hvis man synes, 3,5 kilometer, som den italienske sti er, er for kort: masser af mulighed for at kombi’e med andre ruter og gå længere. Som vi også gjorde - inklusiv et lille stykke på cykelsti for at komme til to superhyggelige cafeer ved Femmøller Strand. Som ligger lige ved siden af hinanden (og så Molskroen som næste nabo. Vi nøjedes dog med frokost og kaffe-kage på cafeerne. :) 

Men tip til jer, der gerne vil gå i Mols Bjerge: tjek Mols Bjerge-appen. 

Den har 72 ruter - fra de helt korte til den længste (Mols Bjerge Stien på 80 km) og med overskuelige kort og info om parkering osv. osv. Jeg er stor fan af appen Alltrails, men f.eks. den italienske sti er ikke på Alltrails, så hurra for andre apps. 

Ps. Meget uredigerede film, så her også min op ad bakke-løbestil (som jeg ikke har - plejer ikke at løbe (eller forsøge på det), når det går opad 😆). 
.
.
#molsbjerge #molsbjergenationalpark #vandring #vandringidanmark #vandreruter #vandreruteridanmark #forår
Mange af jer har sikkert ikke opdaget det, men jeg Mange af jer har sikkert ikke opdaget det, men jeg har holdt et mini-break fra Insta. 

Ikke bevidst, men jeg blev ramt af ond influenza og var så sølle, at jeg ikke orkede noget med skærm. Og det fortsatte, da sygdom var slut, fordi jeg fik den åbenbaring, at minimal skærmtid er lig med max tid til andre ting. 

Det gjorde også, at jeg overvejede, om jeg skal droppe helt ud af Insta. Med den bonus også at slippe for en masse ligegyldigt i mit feed, herunder mange flere og flere tydeligvis AI-genererede opslag. Og ja, AI kan meget, men interessant: No. Giv mig hellere stavefejl og slørede billeder end ikke-ægthed. 

Anyway, AI or not - jeg forsvinder ikke helt; jeg er for vild med at skrive og dele ting fra mit vandreliv med jer. Så her er deling af noget af det, jeg har lavet i min næsten tre uger IG-pause:

Gået noget af Rudersdalruten
En stor anbefaling til den! 42 km loop forbi bl.a. Sjælsø, Furesøen, gennem Rude Skov, Dyrehaven og diverse andet pæn natur i Rudersdal Kommune. Vi gik kun 27 km af den (inkl. Irish Coffee-pause 🤩), men jeg skal klart den hele på et tidspunkt. 

Booket et opmagasineringsrum til alt mit habengut, når jeg lige om lidt flytter. Længere proces, for jeg kan afsløre, at der er (meget) stor forskel på dem. De fleste lagerhoteller opererer dog for some weird reason med billeder som det her på deres “Så meget er der plads til i dit rum”-sider. Spørgsmål: Hvem opmagasinerer sin kaffemaskine på dén måde? :) 

Spist fastelavnsboller med mine kolleger i Friluftsrådet. (Og en datter - SÅ unge er vi heller ikke på det sted.)

Set på solnedgangen fra min lejlighed. 

Brugt tid på en FB-gruppe for Continental Divide Trail. Hvor nogen delte det her billede af en flodkrydsning i Wyoming. Tror, jeg går udenom, når jeg når dertil :) 

Været til country-koncert. Med Sturgill Simpson (på scenen) og Gaby, min vandrebuddy på den lange tur gennem bl.a. countrymusic-land til sommer. Yihaa.

Besøgt hundehvalpe.…! Kæmpe fantastisk og meget (MEGET!) svært ikke at “låne” en af dem med hjem som erstatning for Futte, der nu har været i hundehimlen i næsten et år og som jeg stadig vold-savner.

Været syg.
Vintervandring (og 8 ting jeg gør for ikke at fry Vintervandring (og 8 ting jeg gør for ikke at fryse) ❄️

Kan man godt sove ude om vinteren? Og hvorfor skulle man - er det overhovedet fedt at vandre og sove i telt eller shelter lige nu, når det er pis**koldt?

Jeg synes (kæmpe) JA. 

Fordi ja, det er koldt, men vinter er også flot og særligt, og for mig, giga frossenpinden: helt særlig hell yeah-følelse ved at “klare” vinter-udesovning uden at ønske mig hjem i min varme seng. 

Her er, hvad jeg gør for ikke at fryse:

1. Lige inden sovetid: Jeg går en speed-tur, laver englehop, eller står i planke, så jeg går i “seng” varm. 

2. Varmedunk: En Nalgene-flaske fyldt op med kogende vand, ned i en sok, ned i bunden af soveposen. Er det meget koldt, har jeg to flasker med - den anden er mit krammedyr til hænderne. 

Flaskerne holder hele natten, altså er stadig lunkne om morgenen - især hvis de er fyldt helt op og med sokker udenpå.

Hack: Medmindre de vandresokker, jeg har gået i om dagen, er MEGET fugtige/svedige, er det dem, jeg bruger til flaskerne. Så er de varmet op til næste dag. 

3. Jeg sover i lange uldunderbukser + langærmet uldtrøje + hue. OG knæ-dunbukser. 🤩 til mig, der altid bliver iskold på baller & lår.

4. Dunfutter: Vejer ikke ret meget, varmer meget. Har jeg ikke dem med, sover jeg i fleecesokker, aldrig stramme vandresokker. 

5. Liggeunderlag: Mega-vigtigt at det er godt (R-værdi på mindst 3), så der ikke kommer koldt nedefra. Mit er Thermarest Neoair Xlite til kvinder med R-værdi på 5,4.

6. Jeg sover i såkaldt double-down: min sommersovepose indeni min 3-sæsoners quilt. Obs: Den model fungerer kun, hvis der er plads til pose indeni pose - stramt lag på lag varmer ikke. 

7. Jeg har drukket (vand altså ;-), spist og “tisset af”, inden jeg sover. Og hvis jeg vågner og skal tisse: mega-irriterende, men jeg mosler ud og gør det, fordi kroppen bruger energi på at “holde sig” = mindre energi til det med at holde varmen.

8. Hvis jeg fryser i løbet af natten: planken. It works - og bare det at møve mig om på maven og komme op på albuer og tæer.. varme :)

Ps. Alle de her fif kan selvfølgelig også bruges om ikke-vinteren til kolde typer. 
.
.
#vinteridanmark #vintervandring #vandringidanmark
HVORFOR vil jeg gå fra Mexico til Canada igen? HVORFOR vil jeg gå fra Mexico til Canada igen? 

Min klare nummer 1 på listen over mental forberedelse:

Mit why. 

At kende svaret på, hvorfor jeg gør det. Fordi det er sat** svært at holde motivationen i noget, hvis ikke man ved hvorfor man gør det. Det gælder alt - vægttab eller rygestop f.eks. - men altså også en vandretur, hvor “målet” ligger lysår fremme, og hvor der 1000 procent kommer hårde dage. 

På min tur på Pacific Crest Trail var mit hvorfor krystalklart: Jeg ville tilbage til den udgave af mig, der troede på, at jeg var noget værd, og som var forsvundet i en hel masse tungt i mit liv, mest i et psykisk giftigt forhold, der havde fucket med mit selvværd. Så når der på PCT skete ting, der var hårdt, eller som jeg var bange for, sagde min hjerne (ind imellem bævende, men den sagde det): bring it on. 

For jeg var kommet for at rykke mig, og det gør man kun udenfor den famøse tryghedszone.

PCT gav mig ikke kun det - jeg fandt også ud af, hvor afsindigt lykkelig jeg er i sådant et vandreliv. Hvor meget jeg føler, at jeg, trods alt hårdt og svært, er lige præcis der, hvor jeg allerhelst vil være, når jeg bor i en rygsæk på en vandresti. 

Fordi friheden, eventyret, nærværet, naturen (og dens vilde mirakler), det (befriende) simple liv uden kalender og to do’s og makeup og statusting dit og dat, mødet med det gode i mennesker, den vilde taknemlighed for et bad og koldt vand og alt det andet, man tager for givet i hverdagen, men er en gave out there, hvor man ikke har det, det magiske i at vågne om morgenen og ikke vide, hvad dagen vil bringe, men tænke, at det garanteret bliver noget godt, og at seemingly håbløse ting freaking altid vil løse sig: INGENTING kan slå det. 

Slet ikke i kombi med det, vandring (kort eller langt) gør for min øverste etage: Ro, balance, perspektiv, mod, klarhed og en hel masse andet.

Og det er mit why på den her nye tur. At leve. Drømmen. Som man skylder sig selv og sit liv at gøre. (Sagt før, nu sagt igen.)

Ps. Jeg skal nok blive testet på mit hvorfor, så husk mig lige på det her opslag, hvis I følger med til sommer og begynder at se tegn på, at jeg har glemt alle mine bevingede derfor-ord ;-)
HVORFOR FUCK ER JEG HER..?!? Jeg vil påstå det HVORFOR FUCK ER JEG HER..?!? 

Jeg vil påstå det her: Det by far vigtigste at forberede til en lang vandring (eller andet hårdt) er hovedet.

Fordi der VIL komme hårde og svære øjeblikke, hvor man kan have det bedste grej og fysiske form i verden, men er hovedet ikke med (eller endda imod): Kæmpe op ad bakke.

Jeg kan skrive MEGET om det emne, men (for nu ;) bare nogle ord om, hvad jeg gør for at forberede mig mentalt til min nye Mexico-Canada vandring.

Som er flere ting, men de vigtigste: 

1. HVAD ER JEG BANGE FOR?

Jeg skriver ned, hvilke ting på turen jeg frygter. Den liste er (heldigvis) ikke så lang som før Pacific Crest Trail, hvor jeg var bange for nærmest ALT. Med flodkrydsninger som en klar nummer et.

Det gode ved at gøre ting, man er bange for: Jeg har lært ikke at være det. Så at komme over floder er ikke på min liste nu - det, jeg er klart mest utryg ved på den her tur, er vildt Lyn og torden-vejr og at “møde” grizzlybjørne.

Jeg forbereder mig ved at sætte mig GODT ind i what to do, hvis eller når det sker (OG - rationelt - vurdere, hvor stor sandsynligheden egentlig er).

Lyn ER desværre meget sandsynligt, så jeg sørger for at medbringe kort med bailout points (stier væk/ned), og at lære  præcis, hvad der er det bedste at gøre, hvis jeg bliver fanget i det på et sted, hvor jeg ikke kan komme væk.

2. MANTRAER

Ikke så meget en før afgang-ting, men noget, jeg ved, jeg sandsynligvis får brug for undervejs.

Og ja, mantraer virker for mig. (Selv om jeg ikke råber dem højt ud i skoven :) 

Især dem her:

Det går over. (Som ALTING jo gør - det regner ikke fra nu af til for evigt, og lang kold nat bliver til morgen på et tidspunkt).

Alting løser sig. (Min favorit - og den virker; ting løser sig altid! Og at tro på det = utrolig meget ro på systemet). 

3. HVORFOR gør jeg det her? 

Kæmpevigtigt at have svaret på dét klar til de hårde øjeblikke. Så vigtigt, at det fylder et helt opslag i sig selv - kommer snart.

Ps. Billederne er screenshots fra uddrag af min Gå Langt-bog. Med, synes jeg, ret mange guldkorn og gode råd (fra den Team Danmark mentaltræner, som er eksperten i kapitlet - han har æren for dem, ikke mig :)
Forberedelse til +4.000 km vandretur: fysisk træn Forberedelse til +4.000 km vandretur: fysisk træning 💪

Hvordan træner man sig bedst op til at gå +10 timer hver dag i 5-ish måneder med fuld oppakning og i bjerge? 

Man går mange timer. Hver dag. Med rygsæk. I bjerge. 

Ikke særlig realistisk i flade DK og travl hverdag, så jeg gør de her fire ting for at forberede mig til Mexico-Canada vandring: 

1. Det, jeg også gjorde før PCT: stoler på min okay grundform og satser på at gå mig i langvandre-form de første (relativt nemme fordi ørken) uger på turen. 

Så ikke en masse daglige kilometer de næste måneder - udover de ture i weekender, jeg alligevel ville have taget. F.eks. Amarminoen (billederne), som jeg gik en søndag for nogle uger siden. Nul højdemeter, men fin tur. 

2. Jeg er meget lidt fan af fitness-centre, men det ER bare federe at starte turen med mere overskud og mindre risiko for skader, fordi min krop er bare lidt sener-led-muskler stærk. 

Jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg ikke får hjemmestyrketrænet, så jeg har meldt mig ind i et center og fået lagt et personligt program, der gør noget for mine ben, ryg og core. Og klap lige af mig: det er sg* lykkedes mig at komme afsted både 2 og 3 gange om ugen, siden jeg meldte mig ind efter nytår! 😎 (Og så taler vi ikke om pauser i træningen - billede. 🙈)

3. Pulstræning: For nu træner jeg kun det ved at cykle til (næsten) ALT, men tænker at udvide med ture op og ned ad Amager Bakke (mit nærmeste “bjerg”). 

4. I april, som er sidste måned inden afgang, sker der lidt mere vandring: Jeg skal på bjergvandring til Toubkal i Marokko (sammen med nogen af jer 🤩), og i påsken planlægger jeg en vandretur med lange dage og tung rygsæk. Hvor har jeg ikke besluttet endnu, men måske Bornholm, Thy eller en hel masse gange ad Bjergetapen i Mols Bjerge :) 

Disclaimer: Min fysiske forberedelse er min - den er ikke, hvad jeg 1:1 anbefaler jer/ALLE andre at gøre. Nogen (supermennesker) har ikke brug for eller lyst til at gøre noget som helst, andre har brug for at gøre vildt meget mere. Fysisk træning er desværre ikke en one size-ting.

Ps. Der blev ikke plads til noget om mental forberedelse i det her opslag. Det får sit eget en af dagene.

Instagram Facebook

© 2025 Trek & Tell | Made by DEL2

CVR: 38820796
gitte.holtze@gmail.com
50710006

Privatlivspolitik
Handelsbetingelser

Scroll to top
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSER
  • Tissekluden
  • GUIDES
    • CAMINOEN
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARK
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig
  • Shop