Skip to content

Trek & Tell

  • PACIFIC CREST TRAILExpand
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • Vandrekurser
  • VANDREGUIDERExpand
    • CAMINOENExpand
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARKExpand
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig
Shopping Cart 0
Trek & Tell
Shopping Cart 0

Gitte HOLTZe

På Pacific Crest Trail – og andre vandringer

I 2018 gjorde jeg noget, jeg aldrig havde troet, jeg ville turde eller kunne: Jeg gik knapt 4.300 kilometer fra Mexico til Canada ad Pacific Crest Trail.

Pacific Crest Trail var ikke var min første vandring, men det var min største.

Det var et gigantisk eventyr, OG det var her, jeg opdagede, hvad vandring kan gøre.

Hvor fri og stærk og levende man kan føle sig. Hvor tæt man kommer på naturen og sig selv, når man går. Hvor meget rod i hjernen og sindet, vandring på den mest forunderlige måde kan fjerne.

Man behøver (overhovedet) ikke gå +4.000 kilometer for at nå dertil, så mine (mange!) vandringer siden har været lige så meget kort som lang. I Danmark som ude i verden.

Mit absolut største happy place er dog på en meget lang vandresti i et meget simpelt vandreliv, så i 2025 sagde jeg alting op for igen at gå fra Mexico til Canada. Den her gang ad Continental Divide Trail op gennem Rocky Mountains.

(Jeg har skrevet en lille tekst om den – noget mere vilde – rute, hvis du vil vide lidt om, hvad Continental Divide Trail er)

Hvad kan du finde her på siden?

Jeg er mest aktiv på Instagram. Det er der, jeg deler alt om mit (vandre)liv, ture, pakkelister og ting, der sker – ups and downs, det dybe og det gakkede.

Men nogle ting findes ikke på Insta – de findes her:

Mine FOREDRAG
Hvor og hvornår fortæller jeg om Pacific Crest Trail og om min tur på Hærvejen

Mine VANDREKURSER
For dig, der drømmer om at udvide vandreture med overnatning i naturen.

Mine BØGER
– Hvad Hærvejen gav mig
– Jeg Lever: om min vandring (og indre rejse) på Pacific Crest Trail
– Gå Langt: fuld af forberedelsesfif til dig, der drømmer om en lang vandring
*Ny (vandre)bog udkommer august 2026. Stay tuned for mere om den

Min WEBSHOP
Shoppen er pt. lukket, men når den er tilbage, kan du købe mine bøger og tisseklude. Det sidste: læs historien om tissekluden + få svar på alle dine eventuelle spørgsmål om dén på siden Tissekluden

Mine VANDREGUIDER
Jeg har gået efterhånden rigtig mange steder. Tjek mine guider og find inspiration (og alt det praktiske info) om ruterne.

Og – ikke mindst – en hel masse fra mine ture på Pacific Crest Trail og Caminoen.

Rigtig god læsning – og vandring!

VANDREKURSER FOR BEGYNDERE

Drømmer du om vandreture med overnatning i naturen, men vil gerne have en “lærer” med på din første tur? Kom med mig på Hærvejen.

vandrekursus for begyndere på Hærvejen

NY VANDRING FRA MEXICO TIL CANADA

Fra maj til september 2025 gik jeg igen op gennem USA. Den her gang ad Continental Divide Trail.


FOREDRAG

4.265 KILOMETERS VANDRING TILBAGE TIL MIG SELV

Om min fem måneder lange vandring på Pacific Crest Trail: eventyret, udfordringerne, og om hvordan turen og alt, hvad der skete, rykkede mig mentalt.

Følg MED ovre på Instagram

MIN NÆSTE (LIDT STORE) VANDRING… .. har jeg ændr MIN NÆSTE (LIDT STORE) VANDRING… 

.. har jeg ændret plan på x(xxx) gange, siden jeg før jul lavede et Ti vilde ruter, jeg drømmer om at gå-opslag, og proklamerede, at to eller tre af dem sker i år. 

To eller tre sker så nok ikke, for livet skete; i det her tilfælde, at bogskrivning har taget (og tager) så crazy meget tid og energi, at al forårsdrømmevandring er sløjfet.

MEN snart er bog done og går i trykken, og SÅ: helt præcis om to måneder fra i dag - 7. juli - hopper jeg på et fly mod USA for at gå: 

Colorado Trail. 

Wuhu, wuhu, wuhu. 🤩

Kan jeg især sige, fordi jeg kender den: Jer, der var så søde at følge med i min Continental Divide Trail-vandring sidste år vil vide, at jeg allerede har gået noget af Colorado Trail, fordi meget af den følger CDT. 

At gen-gå er helt med vilje: Colorados bjerge er stjerneflot vandring, men jeg vil også tilbage for at gå de stræk, jeg skippede sidste sommer pga latterlig knæskade og klam bændelorm, og så for at give Colorado Trail ægte opmærksomhed - som nok ikke helt 1000 var der sidste år med mit hoved meget i “Videre-videre-videre, Canada venter”-mode (lidt sørgeligt minus ved en Mexico-Canada vandring). 

Ekstra plus nu: Alt det, der ikke er CDT, er nyt - og helt sikkert lige så wauw-bjergland - for mig. 

I tal: Colorado Trail er ca. 800 km lang, ca. 27.000 højdemeter, og i lidt tynd luft - jeg kommer til at rende rundt et sted mellem 2.700 og 3.500 meters højde. 

Og jeg skal ikke rende alene. Sidste år med Gaby som min wingwoman lærte mig, at en tur bliver tusind gange mere værd, når man deler den med nogen, så det gør jeg igen: 

Den her gang med min søde og seje veninde, Mia, som også er en vandretype - for eksempel PCT + festlig Fjällräven Classic sammen med mig for nogle år siden (pix 19). 

Måske lidt mindre vin i boks på Colorado Trail :), men GLÆDER mig dobbelt-op med Mia-company 💚 (og knæ i udu - nægter jeg at overveje en gentagelse af!)
(De første) 55 km Den her weekend: Start på mit (De første) 55 km 

Den her weekend: Start på mit projekt Gå 100 km for sclerose i løbet af maj - og lidt stor start, for det var med Mammutmarch og 55 km. 

Jeg Mammutmarcherede første gang, da konceptet kom til DK i 2019, og det gik i lørdags op for mig, at jeg havde en slags jubilæum - det var simpelthen min Mammutmarch nr 10.

Som egentlig er ret crazy, når jeg mest er til en helt anden type vandring og ret ligeglad med diplomer og medaljer - men jeg er vild med stemningen og især den særlige We’re in this together-ånd. Som specielt sker på 100 km-turene, hvor kun supermennesker ikke er presset (og dem tilhører jeg ikke - so far ingen 100 km, hvor jeg ikke har kæmpet. Og må være masochist af en art, for den (mentale) kamp er også en af mine grunde til at gøre det).

Den her weekend var en såkaldt Mini-mammut, (som de kalder det, når det “bare” er 55 km), men det betød ikke nem slentretur, for udover masser af grin og smukkeste majvejr (måske lige hedt nok, men nægter at klage efter den længste vinter ever) vil jeg huske den for brand i fødder.

Aka varmeknopper, som poppede op efter 26 km, så de sidste 29: Gitte gik på ild.

Av, men (desværre) ikke nyt for mig, så tænderne sammen og afsted. Og så var min veninde og gåmakker i øvrigt meget sejere: hun havde aldrig gået så langt før, og de sidste 13 km var hun færdig. Helt slukket. Men hun gjorde det alligevel, fordi vi gik for sclerose - “jeg gør det gerne”, sagde hun endda - TAK, Cecilie. ♥️

Min næste omgang Mammut er 100 km på 24 timer i august (overvejer medbragte isterninger til de fødder 😅), og hvis nogen af jer også har lyst til den (vilde) udfordring:

Scleroseforeningen har lavet et samarbejde med Mammut: Alle, der deltager i You go (altså at gå 100 km for sclerose i løbet af maj) er med i konkurrencen om 5 fribilletter til 100 km-turen.

Det har ikke noget med mig at gøre (og jeg får for the record 0 kroner for at “reklamere” for det), men som en med sclerose vil jeg selvfølgelig helt vildt rigtig meget gerne have, at så mange som overhovedet muligt er med i You Go og laver larm om den lortesygdom.

Ps. Ja, det er 4. maj i dag, men I kan stadig nå at være med. Tjek scleroseforeningen.dk/yougo
Jeg har været på Outdoor Festival – og har haft de Jeg har været på Outdoor Festival - og har haft den BEDSTE weekend i meget lang tid. Fordi: 

Festivalstemning (med outdoor som fællesnævner) er guld, men især fordi noget med mennesker: 

1. Jeg havde sagt pænt nej tak til foredrag og havde “kun” en stand i form af et såkaldt forfattertelt (som blev til forfatter-græsplæne, da vores tipi lørdag eftermiddag brast sammen i blæsten 😄.) Det var helt perfekt - tid til også at tøffe rundt, fordi nogen passede min del af butikken - men især fordi de fem andre i teltet var skidesøde og skægge. 

2. Jeg har været på de her festivaler siden 2021 og møder hver gang rigtig mange outdoormennesker, som jeg kun møder der. Gensynsglæden: stor. 

3. Jeg mødte den her weekend nye herlige typer, da jeg blev lokket ind i Tenson-boden (eller baren, som jeg så vælger at kalde den i min halvsløje film om de overraskende fede vandrebukser, jeg nu ejer i det mærke :). Måske fordi sælgerflokken var så sjove, at jeg - højst uplanlagt - endte med at hænge ud i den bod (med lidt øl) en stor del af weekenden. 

4. Alle jer rørende mange venner, Instagram-følgere og alt det midt imellem, som har nærlæst mit opslag fra Bornholm for nogle uger siden og i den her weekend spurgt mig, hvordan jeg har det. 

Jeg har sikkert ikke svaret særlig fyldestgørende, for mærkelig depri følelse over skift fra traillife til dansk rodløs hverdagsliv er svært at forklare ordentligt, men at I har gidet bekymre jer om mig: TAK 💚

5. Jer, der ikke spurgte om noget, men som jeg også mødte: Ingen “sgu også for dårligt” 😄 - det var lige så juhu at se jer live og snakke ture, grej, bøger, liv. (Og tisseklude og fælles venner og fortid og alt muligt andet.) 

Ps. Jeg mødte også en hund, og jeg bagte vafler: Ja tak og ja tak.

#danishoutdoorfestival
100 kilometer for sclerose 💚 Nogle af jer ved det 100 kilometer for sclerose 💚

Nogle af jer ved det her, men til jer andre: jeg har sclerose. 

Jeg er en de “heldige”, hvor det ikke fylder i min hverdag. Siden det udbrud i juni 2019, dagen efter jeg kom hjem fra Caminoen, hvor min ene arm pludselig summede og sov og var mærkelig, og det bredte sig til brystet og mit ansigt, og som førte til tusind scanninger og undersøgelser og prøver og til sidst en diagnose, har jeg ikke mærket noget til sygdommen. 

Jeg bliver MR-scannet, får taget blodprøver, har samtaler med læger, spiser medicin, som får min hud til at klø og blive julerød, og jeg er nærmest hysterisk optaget af at gøre det, jeg drømmer om, inden jeg måske ikke kan. 

Men det er små ting - andre har det sværere. Nogle helt vildt meget sværere. Og der bliver desværre hele tiden flere af os. Da jeg fik diagnosen, var der 16.500 mennesker i Danmark med sclerose. 

Nu er der 19.512. 

Så Scleroseforeningens event You Go, som handler om at gå 100 kilometer i maj: Det skal jeg (selvfølgelig) være med til.

Og jeg starter med at gå de 55 km på én gang til Mammutmarch 2. maj. Fordi bedste startskud. 

Det, jeg gerne vil sige med det her opslag, er to ting: 

1. Hvis I på nogen måde kan overskue også at gå 100 km i løbet af maj: Gør det. Tilmeld jer. Gå for os, der har brug for jer. 

Info her: Scleroseforeningen.dk/yougo 

2. You Go er et indsamlingsevent. Man SKAL ikke lave en indsamling (man kan godt “bare” gå og på den måde gøre opmærksom på sygdommen) - og jeg var faktisk imod at have en indsamlingsside, fordi jeg hader at bede om penge. Men sagen er sgu for vigtig til mine nykker, så nu har jeg lavet en. Hvis I vil støtte, så der kommer penge til forskning - link i bio (og tak for ALLE, uanset størrelse, beløb). 

Ps. Hvis du “bare” skal med til Mammut - kom gerne og sig hej, hvis du ser mig. Jeg har en ambition om at tage MANGE selfies med den her trøje ♥️

#scleroseforeningen #yougo #mammutmarch
Den her weekend har jeg lavet noget, jeg ikke har Den her weekend har jeg lavet noget, jeg ikke har prøvet før. 

Det var noget med vandring (som jeg hár prøvet før 😄), men på en ret bestemt måde: Jeg gik 40-ish km på mest ikke-etablerede og for mig ukendte steder i skovene ved Himmelbjerget. 

Det gjorde jeg, fordi jeg skal være turleder på vandrefestivalen Mindhike. 

Det er en festival, jeg ikke har været med til før, men i år skal jeg - som frivillig, og jeg glæder mig..! Den sker i maj, og konceptet er, at man - udover at spise dejlig bålmad og drikke dejlig gin og høre cocktailhour-music med Chili Klaus og talk med Nicolaj Kopernikus og koncert med Teitur og Kajsa Vala og hygge sig med de max 150 andre gæster - vandrer. 

Ad ruter, der er opfundet til lejligheden og med en turleder i spidsen, og når man skal være den turleder (altså en dem, vi er 17 i alt), skal man jo kende ruterne 🙂 

Så weekendens ture var øveture, og jeg må bare sige: Jeg har gået i Søhøjlandet, som det så fornemt hedder, før, og der er mange flotte steder. Men når man forlader de kendte stier og ruter: Endnu flottere. Selv om jeg var glad for, at søde Bendt - ham, der har lavet ruterne til festivalen - gik i spidsen, for en del af det var offtrail, altså i skovbunden, hvor jeg nok var blevet væk, hvis jeg havde været der selv :). 

Vi gik både lørdag og søndag, så lørdag aften sov jeg på Klostermølle Teltplads - og der vender jeg tilbage til, for den plads ligger på den nye Gudenåstien, som (selvfølgelig 🙂 er på min ønskeliste. 

Og fredag (fordi jeg skulle stå klar til øvetur ved Gl Rye lørdag kl. 9, og det var lidt langt fra mit hjem i Kbh) boede jeg på et superfint lille campingplads/hotel, Velling Koller, som jeg er blevet anbefalet (tak for det, @nadja.olsen), og som jeg nu giver videre til jer, for vildt hyggeligt sted - som ovenikøbet ikke ligger SÅ langt fra Hærvejen. Tip til Hærvejsvandrere, der vil sove under tag.

Ps. Det her er altså ikke et reklame-indslag for @mindhikefestival (jeg er meget ulønnet), men tjek den eventuelt ud - der er stadig billetter. Disclaimer: Det er ikke billigt, men jeg tror, det bliver rart. Mind og Hike - det kan da ikke andet. 💚
Hovedrengøring på Kyststien 💚 En story i påsken Hovedrengøring på Kyststien 💚 

En story i påsken om, at jeg var smuttet til Bornholm for at gå tungsind ud af hovedet - og så drukner jeg i hjerter og hep og omsorgs-ord. Så vildt. Og sødt af jer. TAK! 

For lige at præcisere: Jeg er IKKE alvorligt syg eller har været ude for noget traumatisk, selv om jeg ser, hvordan nogen har misforstået. 

Tungt hoved er “bare” post trail depression, der bliver ved (og ved og freaking ved) med at hærge. Det er svært at forklare, men noget med - udover savn efter det 1000 procent happy life, jeg har på lang vild vandresti - at være lost på, hvad jeg skal og vil med det hele efter Continental Divide Trail-drømmen. Kombineret med det heller ikke så festlige - en ret heftig ensomhed. Fordi der (af gode grunde, I know) er få, der forstår mit savn, og så fordi når man går all in på frihed i stedet for 9-17 liv, kan ufrivillig alenehed være en del af pakken, som man skal være meget mere obs på, end jeg har været. (Især når jeg ikke har kæreste - eller en hund - men det er sin egen historie).

Jeg er helt med på, at det kan lyde som noget mærkeligt forkælet navlepillende pjat, og det er heller ikke sådan, at jeg ligger i fosterstilling og stortuder (selv om det har jeg gjort) - jeg bliver “bare” indimellem crazy meget ramt.

Så i stedet for hikerbryllup i USA i påsken, som jeg slet ikke kunne overskue: last minute-beslutning at tage til Bornholm for at gå mig til noget hovedrengøring - en af de ting, vandring altid kan. Og især på min absolutte yndlingsrute i DK, Kyststien rundt om øen. 

Jeg har gået den fem gange før, så det var (og er) ikke et logistisk stort og ukendt projekt: Med Kombardo fra Kbh lørdag morgen og lokalbus mod sydkysten (jeg skippede de første 30 km fra Rønne). Og så gå-gå-gå mod uret tilbage til Rønne, overnatning i telt og shelter, lidt tid med særlig bornholmerveninde, og med ægte april-vejr: sol, regn, (en del) blæst, koldt, varmt, men præcis, som det skulle være. Kyststien er ikke lang vild vandresti, men den er en form for hjem for mig. Vigtigt. 🧡

#bornholm #kyststien #vandring
Begyndertur på Hærvejen Det er halvandet år siden Begyndertur på Hærvejen

Det er halvandet år siden, jeg sidst var på vandretur med “begyndere”, så den her weekend på Hærvejen føltes næsten som noget nyt. 

Men godt nyt - ruten var lige så fin, som jeg husker den, og “mine” otte kvinder får topkarakterer. Søde, sjove, skønne, omsorgsfulde - og seje. 

For det var en kold weekend at være på “første gang med fuld oppakning og mad på kogegrej og udeovernatning”-tur. Og der skete en hel masse, som måske godt kunne være lidt udfordrende for nogen: 

En havde glemt sin sovepose. En havde et punkteret liggeunderlag. En fik vabler (eller to). En havde glemt bestik. En tabte sine vanter. 

Og diverse andre småting. 

Men det hele løste sig: Trail Angels (aka søde mennesker vi kendte) kom med sovepose, liggeunderlag, gaffel - og fantastiske @ninnabsorensen, som på samtlige af mine ture de sidste to år har leveret rødvin og andre goodies lørdag aften, var der igen ❤️

Var der nogen, der frøs? Ja. 

Nogen, der var øm her og der og alle vegne? Ja. (Inklusiv mig - jeg kunne godt mærke, at jeg har siddet mere med hovedet i computeren end gået de sidste 4 måneder). 

Gjorde de det alligevel? Ja. 

To skippede de sidste kilometer før Viborg, som var endestationen, men giga-respekt for alle, der kastede sig ud i 60 km og telt i marts-vejr. Jeg var (som jeg altid er efter de her ture) høj af den stemning, der opstår, når nogen gør noget, der er udenfor komfortzone. Med den berusende tro på dem selv, der kommer af det. ♥️

Ps. Låne-sovepose var en +30 år gammel og mildt sagt halvstor & tung model. Jeg bar den lidt af vejen og må bare sige: Jeg er rét glad for, at udviklingen på sovepose-området har gjort dem (meget) mindre 😊 Se pix 19 og 20.
Jeg kommer ikke ud på ret meget vandring i påsken Jeg kommer ikke ud på ret meget vandring i påsken i år, for jeg skal til bryllup, men til jer, der tænker ferie og mange fridage - en af dem skal da bruges på at gå: JA! 

Så her er forslag til ti Perfekt til en dag i påsken-ture, jeg har gået, og som (jeg synes) er 🤩

Rundt om Hald Sø
17 km megafin rundtur. Bakker det meste af vejen, så forvent smukke udsigter. Går lige forbi Hald Slot-ruinen (lav et stop) og iskiosken i Dollerup Bakker (åbner 2. april)

Den danske pilgrimsrute
Hele ruten er over 900 km, men f.eks. stykket mellem Allerød og Farum er 10 km kombi skov, eng og sandsynlighed for dyreliv. Skiltningen er Caminosk: gul stjernemusling på blåt.

Blixen-ruten
16 km rundtur i skovene (og slotshave, kirkegård, fuglereservat) bag Karen Blixen Museet i Rungsted. Små QR-lydhistorier undervejs og godt afmærket. 

Reersø rundt
10 km rundtur langs kysten. Skrænter, mark, strand og gennem landsbyen. Kroen er hyggelig til en afterhiking frokost.

Lillebæltsstien
27 km på bl.a. Hindsgavl-halvøen og under Lillebæltsbroerne (særligt syn). Kort evt af og gå Strib-Middelfart Marina, som er 19-ish km. 

Nordsøstien
1.000 km rundt om Jylland - det når man næppe i påsken, men der er MANGE fine stræk, f.eks. Hou til Hals nord for Limfjorden. 10 km i klitagtig skov og tæt på vandet med stor himmel over Kattegat. 

Rundt om Røsnæs
27 km. Især den sydlige del er virkelig fin - stejle skrænter og kæmpesmukke udsigter. Ishus ved fyret cirka halvvejs (åbent i påsken). 

Naturring Tversted
Tre rundture i vild Vesterhavsnatur. Min favorit er ring øst på 8 km i klitter, plantage, og med oplagt stop ved pæn Østerklit Stokmølle (som også har topklasse shelterplads.)

Kaninoen
21 km rundt om Endelave - eller 3 eller 12 km, hvis det skal være kortere. Og ja, der ér - mange - kaniner. Kræver en sejltur, men klart det værd.

Klippestien
Ud af mange yndlingsruter på yndlings-Bornholm - min anbefaling til et par timers tur: 5 km loop ad Klippestien i / over Ekkodalen. Klipper (surprise), lidt højdemeter, skægt at se Ekkodalen oppefra. 

God påsketur 💛
Jeg lever stadig ❤️ Nogen har måske bemærket, at Jeg lever stadig ❤️

Nogen har måske bemærket, at der har været lidt tavshed her på kanalen den sidste måneds tid. Det har ikke været en meget bevidst SoMe-pause; mere en kombination af, at jeg ikke synes, jeg har haft så meget at dele - mit liv har more or less bare været at skrive på ny bog - og så en ret heftig post trail depression efter Continental Divide Trail, som har fyldt en del på den trælse måde. 

Jeg kunne godt have fortalt om den mentale halv-nedtur, men hver gang jeg forsøgte, gik jeg i stå. Kunne ikke rigtig finde ud at sætte ord på det, så det giver mening - jeg ved ikke engang selv helt præcis, hvorfor jeg har haft det sådan, ved bare, at det har været 100 gange sværere at komme tilbage efter Continental Divide Trail end efter Pacific Crest Trail.

Men det er ved at lette nu. Forår hjælper, det samme gør tid, snak, og så at der sker gode ting. 

For eksempel det, jeg har lavet i weekenden: Rejseledertræf.

Jeg skrev før jul under på en kontrakt som rejseleder for Jysk Rejsebureau og skal til efteråret på min første tur som guide til Everest Base Camp. Det glæder jeg mig vildt, som i helt ustyrligt vildt, meget til.

Og glæder mig endnu mere efter to dage sammen med +20 af mine nye “kolleger” aka andre rejseledere. Snak og sjov og bål og vildmarksbad og saunagus og leg og hyg og mere vigtig & god snak og stillevandring og -sidning i smuk forårssol på Helgenæs. 

Stort 💚 til det hele, men mest at have mødt nye søde mennesker, som er på kæmpe ja til eventyr/vandre/brug livet på at (op)leve verden. Det var alle de ni timer (!) i bil fra og til Kbh værd. 

Billede 8: Weekenden var også udklædning. Tror dog syntetisk dalmatinerhoved + guldbrille må blive i DK, når jeg drager til Himalaya og leger voksen og ansvarlig rejseleder :).
NYT VANDREKURSUS Jeg slog for nogle måneder siden NYT VANDREKURSUS

Jeg slog for nogle måneder siden fire vandrekurser op i løbet af i år - nu kommer der en tur mere. 

Fordi jeg har lavet om i mit forårsprogram, så jeg er i DK i maj, og derfor: 8.-10. maj kan du komme med på min Lær at sove ude og gå med fuld oppakning-tur 🤩

Ligesom de andre ture er det til dig, der godt kan lide at gå og drømmer om at “tage næste skridt” - altså overnatning i naturen, men ikke helt kan overskue det alene, fordi du ikke har prøvet det før, eller det ikke er sket, siden du var spejder for 1000 år siden, så du vil gerne have en “lærer” med første gang. 

Vi går cirka 60 km over tre dage på smukke Hærvejen mellem Silkeborg og Viborg, bærer på al oppakning og sover i telt eller shelter. Undervejs siger jeg (forhåbentlig 😉 noget klogt om det med, hvad man skal have med, hvordan med mad, vabler, ikke at fryse, finde vej og en hel masse mere. 

OG så plejer det at være vildt hyggeligt og sjovt. For det er vigtigt - det er ikke nogen strækmarch eller mestervandrer-eksamen; du er “bare” på vandretur med andre nye og lærer og prøver noget, du forhåbentlig bliver tryg ved og lige så vild med, som jeg er det. Det er i hvert fald mit mål og grunden til, at jeg laver de her vandrekurser.

I er allerede mange, der har tilmeldt jer de andre ture i år (og tak for det 💚), så hvis du vil med på den her i maj (eller på en af dem i september, hvor der stadig er enkelte pladser): Giv lyd. Det er først til mølle. 

Praktisk: Det koster 1.799 kr. og du møder de syv andre - holdet er på max 8, så der er “plads” til alle - på et intromøde, inden vi skal afsted, hvor vi bl.a. snakker om ideer til mad og alt det med udstyr og tøj. 

Se MEGET mere om alle de praktiske ting på min hjemmeside: 

trekandtell.dk/vandrekursus-for-begyndere
Instagram Facebook

© 2026 Trek & Tell | Made by DEL2

CVR: 38820796
gitte.holtze@gmail.com
50710006

Privatlivspolitik
Handelsbetingelser

Scroll to top
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • Vandrekurser
  • VANDREGUIDER
    • CAMINOEN
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARK
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig