Skip to content

Trek & Tell

  • PACIFIC CREST TRAILExpand
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
  • CAMINOENExpand
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSUS
  • BLOGExpand
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
  • GUIDESExpand
    • DANMARKExpand
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDENExpand
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • Om mig
  • Kontakt
Instagram Facebook
Trek & Tell

Gitte HOLTZE

På Pacific Crest Trail – og andre vandringer

I 2018 gjorde jeg noget, jeg aldrig havde troet, jeg ville turde eller kunne: Jeg gik knapt 4.300 kilometer fra Mexico til Canada ad Pacific Crest Trail.

Pacific Crest Trail var ikke var min første vandring, men det var min største.

Det var her, jeg fandt ud af rigtig meget om mig selv, OG opdagede, hvad vandring kan gøre.

Hvor fri og stærk og levende man kan føle sig. Hvor tæt man kommer på naturen og især på sig selv, når man går. Hvor meget mentalt rod i hjernen og sindet, vandring på den mest forunderlige måde kan rydde op i.

Man behøver (overhovedet) ikke gå +4.000 kilometer for at nå dertil, og i dag vandrer jeg både kort og langt, i Danmark og i resten af verden.

Hvad kan du finde her på siden?

Da jeg gik op gennem USA, var siden her en meget aktiv blog. I dag er jeg i stedet meget aktiv på Instagram. Det er der, jeg fortæller om mine vandreture, -oplevelser, -tips og -tanker.

Men siden her lever også stadig.

Læs mere om:
Mine VANDREKURSER
For dig, der drømmer om at udvide vandreture med overnatning i naturen

Mine FOREDRAG
Jeg holder både foredrag om Pacific Crest Trail og om min tur på Hærvejen

Mine BØGER
Den nyeste “Hvad Hærvejen gav mig” og “Jeg Lever” om min vandring på Pacific Crest Trail, samt guidebogen “Gå Langt”.

Og så kan du dykke ned i pakkelister til Pacific Crest Trail og Caminoen, i blogindlæg og i guider til nogle af de vandreruter, jeg har gået.

Rigtig god læsning – og vandring!

NY Bog ude nu: Hvad hærvejen gav mig

Min nyeste bog om min tur ad Hærvejen. Om vandreeventyret og om alt det, turen gav mit hoved.

Læs mere

Jeg Lever!

Om min 4.265 km lange vandring ad Pacific Crest Trail. Om den ydre såvel som den indre rejse.

Læs mere

Kom med på vandrekursus

Drømmer du om at udvide din vandretur med overnatning i naturen? Kom med og lær det.

Læs mere

Følg mig ovre på Instagram

Nogle gange må man godt blære sig en lille smule Nogle gange må man godt blære sig en lille smule med ting, der sker. Og i den her uge er der sket noget RET blæret: 

Jeg er blevet kontaktet af nogen, der vil have mig til at kloge mig på vandring i Danmark.

Og den nogen er ikke hvem som helst - det er simpelthen freaking National Geographic. 

Jeg har stillet op som “vandreekspert” før, men (og undskyld, Opdag Verden og Politiken og Alt for Damerne og diverse andre), National Geographic - dét er sgu da cool. (Og i det hele taget cool, at de vil lave en guide til vandring i DK, selv om of course: der ér jo vildt mange superfine steder at gå i vores land 💚). 

Jeg skal sige noget forhåbentlig begavet om Hærvejen, men et af de øvrige spørgsmål, jeg skal svare på, er anbefalinger til andre ruter. 

Og det er så her, jeg håber, Instagram provider, for selv om jeg har gået mange pæne steder i DK, er det jo ikke som om, jeg er den eneste, der kender vores vandrestier. Så hvilke ruter synes I, jeg skal have med? Hvilke stier og steder er efter jeres mening “værd” at nævne? (Og hvilke skal jeg ikke sige, fordi vi ikke vil have alle mulige amerikanere rendende 😆)?

Kom med det, så tager jeg dem med - aka spammer den Nat. Geo.-journalist med fif, inkl en af mine egne yndlings og derfor lige præcis det her billede: det stykke ad Hærvejen/Nordsøstien, der går hen over crazy flotte Rubjerg Knude 💚)

#vandring #vandringidanmark #vandretureidanmark #gåture #hærvejen #cozydenmark #visitdenmark #ikkebaredanmark #oplevdanmark #denmarktravel #denmarknature
Outdoorverdenen er fyldt med monster-inspirerende Outdoorverdenen er fyldt med monster-inspirerende mennesker, men hvor tit er det lige, man møder dem in real life? 

Well, MANGE af dem var i Silkeborg i weekenden.

1. Dem, der stod øverst på plakaten: Emma Østergaard, Nicklas og Emil, Mette Mortensen og Zenia Maltha.

Mennesker, som jeg, fordi festivalen har smidt mig med i kategorien “Outdoorlivets Rockstjerner” (stadig skørt label :)), også ser behind the scenes. Det kan jeg skrive meget om i sig selv – I dont, for alle har ret til privatliv, men vil gerne ”afsløre” det her: De er kæmpe-inspirerende, men især pissehamrende søde og nede på jorden mennesker. Tak til jer, @cykeldrengene, @emma_oestergaard, @allout.dk og @zeniamaltha for at være det! ❤️

2. Dem, der ikke stod med blokbogstaver på nogen plakat, men som er mindst lige så inspirerende:

Astrid - @dreamteamastridfs - som havde stand lige ved siden af mig og som hele weekenden sad midt i hurlumhejet i sin kørestol og var et vildt eksempel på, at drømme kan leves, selv om livet har givet en nogle kort, der hedder alvorlig hjerneskade.

Camilla fra Alene i Vildmarken, som jeg har set drikke sin urin på TV, men aldrig mødt i virkeligheden - i den her weekend bondede vi. Over tis; hendes urinade og tissetragt, mine tisseklude. Gakket sjovt, men det vigtigste: @mecamillav er autentisk på den mega-inspirerende måde.

Ekstremløberen Kristina, som jeg sammen med fælles veninder festede med, indtil baren lukkede lørdag nat. Ingen billeder af hende udover billede 3, som jeg ELSKER symbolikken i: Hurtigste kvinde i verden til at løbe op på Kilimanjaro, men også et helt almindeligt menneske, der tager bland selv-slik og sløj mazarintærte med på festival. I love @kristinaextremerunning 😍

Nicolai Aagaard aka @baglaens_mod_mobning, som går DK rundt med sin barnevogn for at støtte kampen mod mobning. Han har galopperende Tourettes og er blevet stormobbet selv, og det gør mig edderspændt gal. Fuck jer, mobbere, Nicolai er pissesej!

Og mange MANGE andre:
@droemmesteder, @sarahinthegreen, @teltdreng, @heidivandrer, @thefosmark, @skjems, @naturturisterne, @kaare_meldgaard, @photosbyroed, @bushcraft_by_nybro, @carvedbyheart. Osv., osv., osv. Wuhu for dem alle 💚
TAK til jer……! Jeg har (efterhånden 😉 fatt TAK til jer……! 

Jeg har (efterhånden 😉 fattet, at I er nogen derude, der er blevet inspireret og/eller ramt af noget i det, jeg gør og har gjort med vandring. 

Men altså, må bare sige: Det er simpelthen så stort og mega-mega-fedt at møde jer og høre og se og opleve det fra jer LIVE.

Så kæmpe-gigantisk tak til jer overvældende mange, der kom på outdoor festivalen i weekenden - var der til mine foredrag eller kom ned i standen og fortalte jeres historier og gav mig en face to face wauw-oplevelse (for det ER det) af, hvad mine vandringer og fortællinger om det har betydet for jer i jeres (vandre)liv wherever you are i det. 

Jeg er MEGET beæret. Og føler mig lige omkring 2.000 procent bekræftet i, at det er helt rigtigt af mig at dele så meget fra mine ydre og indre “rejser”.

Også tak til jer, der tog så godt imod de ting, jeg havde med med mit navn på. 

Jeg har flere gange de sidste uger haft lyst til at gemme mig under dynen, bidt negle (som jeg ellers ikke praktiserer), haft ondt i maven. For på bedste (eller værste) Se mig-vis at blæse mig selv udover festivalpladsen på et 3 meter højt beach flag OG på kopper og bøger og tisseklude og postkort: shoot, jeg har været nervøs.🙈

Nu: Nu har jeg en lille smule lyst til at tude af taknemlighed over, hvordan det blev modtaget. 

I købte kopper (og bøger - især jer, der købte Jeg Lever, selv om I har lydbogslæst den, nogle af jer gudhjælpemig flere gange. Jeg er blæst bagover), og især købte I min tisseklud. Lørdag aften var der 5 af de “kedelige” tilbage ud af de knapt 100, jeg havde med - jeg er på månen over det.

To salg, der især stikker ud: Thomas (for “mænd drypper også” 😆) og Emma (“Jeg skal bede om en tisseklud, tak, for jeg skal også gå 4.000 km en dag” - og det kommer den unge dame med garanti til.) 

Meget mere om alt det med tissekludene senere - for ja, selvfølgelig følger jeg den succes op!

For nu: Bare tak 💚💚💚💚 
.
.
#danmarksoutdoorfestival #vandreliv #vandring #thetrailprovides #jeglever #taknemlighed #inspiration #motivation #altergodt #dukangodt #eventyr #gåture
Tre med garanti helt fantastiske dage, i skov, i s Tre med garanti helt fantastiske dage, i skov, i sol, sammen med tusindvis af outdoor-mennesker,  starter NU! 💚😍

Det er en lille smule nervepirrende at “springe ud” som sælger af ting, der står Gitte Holtze på - who am I to think, nogen gider købe eller rende rundt med det 🙈 - men nu gør jeg det alligevel. For budskabets (og for tissekludens vedkommende genialitetens) skyld. Og uanset hvor lidt eller meget nogen vil have det - jeg glæder mig til at møde en masse masse søde mennesker (især dem af jer, der kommer forbi her i Silkeborg) de næste 48 timer ❤️❤️ 

OG de første søde er allerede mødt, for min nabo her i Bodgaden er Astrid. 24 år, med hjerneskaden Cerebral paresese - men det får hende ikke til at blive hjemme. Fjeldture, telt, udeliv, hun gør det hele. Inspirerende?? Oh fu*** yes…..! 
.
.
#danmarksoutdoorfestival #udeliv #vandring #vandreliv #thetrailprovides #altergodt #dukangodt #eventyr #frihed #ingengrænser #danmarksoutdoorfestival
Der skete noget ret vildt i weekenden:   Lørdag Der skete noget ret vildt i weekenden:
 
Lørdag aften, undervejs på Mammutmarchen, greb en mand pludselig fat i mig. Trak sit ene trøjeærme op til albuen, pegede ivrigt på sin underarm og skrålede: ”Se! Den her har du fået mig til at få. Jeg har læst din bog, jeg har set dig i Globen”. Og vist nok noget mere, som jeg glemte at høre efter i min stirren på den tatovering, der fyldte hans arm.
 
Der stod: The trail will provide.
 
Jeg har helt sikkert haft et meget lidt begavet udtryk i ansigtet, for min reaktion var et måbende whaaaaat.
 
What a dedication og især what an honour, at nogen er blevet så ramt af ”mit” mantra, at de får det blækket ind i huden.
 
For jer, der ikke har fulgt med så længe eller læst mine bøger:
På Pacific Crest Trail mødte jeg vendingen The Trail Provides. Som betyder, at man godt kan smide sit nogle gange forkrampede behov for kontrol, at man ikke behøver bekymre sig til døde om ting, der (måske, men mest sandsynligt ikke) sker, at der altid er noget håb, uanset hvor håbløst noget virker.
 
Hvorfor? Fordi The Trail Provides. Ting løser sig. På en eller anden måde får man altid det, man har brug for.
 
Og oh yes, i starten var kynisk kontrolfreak Gitte Holtze MEGET skeptisk overfor det hippiebavl. Nu: Min livsfilosofi. I vandring og alt andet.
 
Det ekstra vilde:  
 
Jeg har udnævnt mig selv som rejsende i det mantra, for mener, at ALLE skal have lov at opleve den ro, der følger med at tro på, at ting sgu nok skal løse sig.
 
Derfor fik jeg i foråret den idé at lave de her kopper. Stort projekt med min egen håndskrift og hjælp fra verdens sejeste grafiker, @hvaboe. 

Og NU kommer de ud til jer. Nu som i fan** syret timet lige efter at have oplevet, at nogen er så meget på budskabet, at de permanent-tuscher sig med det.
 
Kopperne skal med på min stand på outdoor festivalen i Silkeborg i weekenden og bagefter – hvis altså nogen vil købe dem 🙈 – til salg på min hjemmeside.
 
Jeg håber, I vil tage godt imod dem. Tage dem med på tur og tage budskaberne til jer ❤️ (Og så kan I altid senere gøre som Claus og få en tatoo 😆)
Må man godt være stolt af sig selv for at have g Må man godt være stolt af sig selv for at have gjort noget hårdt - selv om man har gjort det før? 

Jeg svarer selv: Gu må man det! 

Så det er jeg. Pivstolt af mig selv for i den her weekend at have gået 100 km på 24 timer. 

Også selv om den her gang var den klart letteste (bemærk: ikke LET, “bare” letteste af mine 100 km-marcher). 

Fordi ingen vabler, ingen ondt nogen steder, ingen kvalme, ingen fødder i ekstrem varmeeksem-brand - det hele spillede, og selv om det ikke kun er kroppen, det handler om, gav det stort plus på min overskudskonto. Jeg havde det som om, jeg kunne gå (100 km) på vandet, og kilometerne tikkede derudaf ubesværet, mens jeg var optaget af solnedgang,-opgang (absurd flot!) og den særlige følelse ved nattevandring (altså undtagen da jeg havnede bag en flok tyske møgunge(r), der blæste hele skoven op med deres soundboks 🤬).

Vildt fedt (og uvant - ingen af mine andre marcher har været sådan).

Så det eneste meltdown jeg havde - udover tyskens mangel på hensyn - var over noget, der set her bagefter nok mest hører til i pyt-kategorien: At bruge 20 minutter i et af depoterne på at stå i kø for kaffe - fordi køen var den samme som til suppen og de røde pølser (Eller en kombi. Mærkeligste ret ever). Dét blev jeg en smule indebrændt over - jeg ville bruge min pause på at sidde ned med sko og sokker af, ikke stå i kø - så jeg forlod lettere hysterisk køen (og kun fik kaffe, fordi Mia, min walking-partner in crime, blev stående. Gode partnere er guld). 

Og speaking of Mia: Det var hendes første 100 km-march, og hun var presset. På djævelsk ømme fødder, på manglende søvn, på distancen, på alt muligt.

Men hun hang i. Og jeg synes, hun er så megasej. 
For selv om Mammutmarch er hårdt for alle (undtagen de overnaturlige elite-typer 😆), ER det altså bare lige lidt sejere, når en der aldrig har gjort det før og må grave dybt i mental-reserven, går hele vejen. (Og det gælder også alle jer andre, der var med for første gang ❤️) 
.
.
#mammutmarch #ekstremvandring #mentaltræning #dukangodt
Skal du med til 100 km Mammutmarch? Jeg er (som Skal du med til 100 km Mammutmarch? 

Jeg er (som vi alle er) mange ting. Og udover glad for mit liv som barnløs er jeg glad (mildt sagt) for vandring 💚 På mange forskellige måder. Herunder den facon, der hedder 100 km på 24 timer. 

Det sker i morgen. Skal du med - eller vil “bare” gerne vide lidt om, hvordan (og hvorfor!) man går 100 km på 24 timer? 

Årsag til det her opslag: for nogle uger siden “kom jeg til” at tilmelde mig det, der hedder Mammutmarchen. 

(Selv om jeg efter min sidste tur på den distance i foråret var overbevist om, at jeg skulle have benet sat af. I, der fulgte med dengang, husker måske et ret voldsomt varme-eksem-udbrud. Se billede 3 😱)

Jeg har stadig benet, så nu gør jeg det igen. FORDI det er sjovt og vildt - og hårdt. Især mental-hårdt, og det kan jeg godt lide. Det er, udover stemningen og fællesskabet, 1.000 procent grunden til, at jeg gør det. 

SÅ: I sidste uge lavede jeg en spørgerunde med jeres Gå 100 km på 24 timer-spørgsmål. Værsgo: Den ligger nu som et højdepunkt på min profil (fordi svarene - surprise 😉 - er for lange til et opslag). 

Ps: Der findes en million gode råd om at gå så langt på en gang. Jeg kan jo kun kloge mig på, hvad der funker for mig, men for flere fif: find FB-gruppen Mammutmarch Copenhagen. 

Pps. Billede 5: ja, se mig, se mig, jeg har gjort det før 🤣 Og er ret ligeglad med tider og diplomer, men har for some reason så alligevel gemt medaljerne… 
.
.
#mammutmarch #mammutmarchdanmark #ekstremvandring #gålangt #vandring #mentaludvikling #jegkangodt #gåtur
Min indbakke eksploderede efter mit opslag forlede Min indbakke eksploderede efter mit opslag forleden om at være barnløs & lykkelig. Så lige lidt mere om det (follow-up på nydansk).

Min mission med opslaget var at fortælle, at selv om det er pissehårdt ikke at få det barn, man drømte om, ER det muligt at få et særdeles happy life.

Overraskende mange af jeres (søde) reaktioner og især private beskeder tog dog lidt en anden drejning: tanker om det med bevidst at leve barnløst (eller barnfrit). 

Altså være en af dem, der ikke mener, at det at få børn er den store mening med det hele.

Det valg er der (desværre) stadig mange holdninger til i det her samfund; de fleste af dem i den ikke så rummelige kategori. Og det skal stoppe, for man er ikke: 

- Unormal 
- Afstumpet
- Egotripper
- Stakkel med et fattigt liv 
- Typen der ikke kan finde ud af tage ansvar for nogen
- En, der bare ikke har set lyset endnu
- Forpligtet til at forklare/forsvare 
 
Fordi man vælger ingen børn. 

Ligesom man heller ikke er forkert, hvis man: 

- Var (meget) i tvivl, inden man fik børn
- Fik dem, men ville (lidt eller meget) ønske, at man ikke havde 
- Prøvede uden held og er i dag glad for, at det gik sådan (that’s me)

Så kan vi blive enige om, at vi mennesker er forskellige - på MANGE punkter, så (selvfølgelig) også i spørgsmålet om, hvorvidt man har lyst til at sætte børn i verden eller ej. Og det er ikke mere “det rigtige” at få børn end det modsatte, hvis det ikke er det rigtige for dig/mig/den enkelte. Jeg kalder Respekt for begge valg. 💜

Ps. Stort tak for alle jeres reaktioner, kommentarer, beskeder, mails og især tak til alle jer, der har delt jeres egne historier om sorg, tvivl, skam, forkert-følelsen. You rock. 

Pps. I er også flere, der kaster “forældre”-kærlighed efter hund og andres børn. Me too (selv om det ene foto af nevø og jeg er fra ‘14, og han ikke helt er ti år-nuttet på samme måde længere. 😆)
Følg med på Instagram
Facebook Instagram

© 2023 Trek & Tell | Made by DEL2

Privatlivspolitik

Scroll to top
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
  • CAMINOEN
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSUS
  • BLOG
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
  • GUIDES
    • DANMARK
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDEN
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • Om mig
  • Kontakt