Fortsæt til indhold

Trek & Tell

  • Shop
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • Vandrekurser
  • PACIFIC CREST TRAILUdvid
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • VANDREGUIDERUdvid
    • Vandring på Öland
    • CAMINOENUdvid
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARKUdvid
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig
Indkøbskurv 0
Trek & Tell
Indkøbskurv 0

Gitte HOLTZe

På lange vandringer

I 2018 gjorde jeg noget, jeg aldrig havde troet, jeg ville turde eller kunne: Jeg gik knapt 4.300 kilometer fra Mexico til Canada.

Ruten var Pacific Crest Trail, det var et gigantisk eventyr, OG det var her, jeg opdagede, hvad vandring kan gøre.

Hvor fri og stærk og levende man kan føle sig. Hvor meget rod i hovedet, det at gå på den mest forunderlige måde kan fjerne. Hvor enkelt og ægte livet er, når man er på vandring.

Man behøver (overhovedet) ikke gå +4.000 kilometer for at nå dertil, så mine (mange!) vandringer siden har været lige så meget kort som lang. I Danmark som ude i verden.

Mit største happy place er dog på en meget lang vandresti, og i 2025 gik jeg igen fra Mexico til Canada. Den her gang ad Continental Divide Trail op gennem Rocky Mountains.

Det har jeg skrevet en bog om. Den hedder “Mit ene liv” og handler om den fem måneder lange vandring, men også om det spørgsmål, jeg stillede mig selv og som fik mig til at sige alting op, før jeg tog afsted: Hvordan vil jeg bruge mit (ene) liv? Så det føles rigtigt og med mening.

Jeg ville blive glad, hvis du vil bestille den direkte fra mig (signeret selvfølgelig, hvis du vil have det) – find den her:

Mit ene liv

Hvad kan du finde her på siden?

Jeg er mest aktiv på Instagram. Det er der, jeg deler alt om mit (vandre)liv, ture, pakkelister og ting, der sker – ups and downs, det dybe og det gakkede.

Men nogle ting findes ikke på Insta – de findes her:

Mine FOREDRAG
Hvor og hvornår fortæller jeg om Pacific Crest Trail og om min tur på Hærvejen

Mine VANDREKURSER
For dig, der drømmer om at udvide vandreture med overnatning i naturen.

Mine BØGER
– Mit ene liv: om at sige alting op og gå fra Mexico til Canada – og livet bagefter
– Hvad Hærvejen gav mig: om at finde ro i hovedet på (fine) Hærvejen
– Jeg Lever: om min vandring (og vilde udvikling af mig selv) på Pacific Crest Trail
– Gå Langt: fuld af forberedelsesfif til dig, der drømmer om en lang vandring

Min WEBSHOP
Her kan du købe mine bøger direkte fra mig – og på et senere tidspunkt kan du også (igen) få fat i mine tisseklude. Det sidste: læs historien om tissekluden + få svar på alle dine eventuelle spørgsmål om dén på siden Tissekluden

Mine VANDREGUIDER
Jeg har gået efterhånden rigtig mange steder. Tjek mine guider og find inspiration (og alt det praktiske info) om ruterne.

Og SÅ indeholder siden her diverse om Pacific Crest Trail og Continental Divide Trail

Rigtig god læsning – og vandring!

NY BOG: Mit ene liv

Om min vilde vandring fra Mexico til Canada ad Continental Divide Trail – og om at ville leve et liv, der føles rigtigt. 

Forside bog Mit ene liv

VANDREKURSER

Drømmer du om at sove i naturen på dine vandreture, men vil gerne have en “lærer” med første gang? Kom med mig på Hærvejen.

vandrekursus for begyndere på Hærvejen

FOREDRAG

4.265 km vandring – ad Pacific Crest Trail og tilbage til mig selv.

foredrag

Følg MED ovre på Instagram

Hjælp! Jeg er i gang med at planlægge mine Lær at Hjælp! Jeg er i gang med at planlægge mine Lær at sove ude-ture til næste år - og overvejer at udvide repertoiret. 

Men til hvad? 

Det skal selvfølgelig være noget, jeg har lyst til, men jo også “lidt” vigtigt, at det er noget, nogen - I - har lyst til at komme med på. Her er mine idéer so far:

Dagsture
Kan være 10-12 km med god tid til pauser, frokost, snak. Eller 30 (eller mere) km som en (god) udfordring. Det kan være om vinteren. Det kan være med bål til sidst. Det kan være med en øvelse, refleksion eller Gitte giver diverse vandrefif undervejs.

Fortsætterture
For dem, der allerede har prøvet at vandre med telt og fuld oppakning (muligvis på en af mine ture), og som gerne vil have mere erfaring, øve mere, blive tryggere ved at tage afsted selv. Måske 3-4 dage med +20 km om dagen.

Ugeture / vandreferie-ish
F.eks. 5–7 dage på Bornholms Kyststi eller en anden længere rute i Danmark (eller udlandet?). Enten med telt eller den luksuriøse med overnatning under tag (en eller alle dagene). 

Andre ture
Måske en decideret mørkevandring. Måske gåtur + bålmad + foredrag, som jeg før har arrangeret. Måske en tur med mig og Gaby (som vi har talt om). Måske noget fjerde. 

Hvad tænker I?

Hvad ville I synes var juhu at komme med på? 

Hvor langt, hvor henne, hvornår? 

Skal det helst være en tur, hvor man lærer noget, eller “bare” en social, hyggelig kort eller lang vandring? 

Og hvad med prisen - hvad ville I være villige til at betale for de forskellige typer ture? 

Hit me - jeg vil RIGTIG gerne høre alle tanker (også ideer, jeg måske ikke selv har fået). Og nå ja, hvis I tænker, at dét gad I da aldrig nogensinde, om I så fik penge for det: Den tager jeg også imod 😄
Nå – jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg sk Nå - jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg skulle gå flere Caminoer.

Men til sommer sker det her sgu: Jeg skal afsted på den portugisiske. Som rejseleder.

Den rolle havde jeg før Everest Base Camp-turen i oktober ikke prøvet særlig meget, så jeg var megaspændt på, hvordan det ville være. For meget, for uoverskueligt, for mange krævende spørgsmål, for meget en mig, der brændte sammen og ikke kunne finde ud af at være rummelig og give alle det, “mine” gæster forventede af deres guide? 

Ingen af delene skete; jeg syntes, det var sjovt (og hårdt, for man er på!), og - fordi jeg ikke har hørt andet ;) - jeg tror også, at de var okay glade for mig. 

Selvfølgelig er det MEGET noget andet, end når jeg vandrer selv og kun har mig at tage mig af / hensyn til, men jeg må åbenbart være glad for at være den med ansvars-hatten, for jeg kunne faktisk virkelig godt lide det med at få det hele til at fungere, holde styr på folk og øje med deres humør og helbred, sørge for, at alle fik al info (og hørte efter og gjorde det, jeg sagde :)) og at forsøge at være master of zen og hep, når nogen var bange eller udfordret.

På Caminoen er der ikke alt muligt med potentiel højdesyge, visumregler, små bjergfly, der måske ikke flyver, og at skulle dele sti med tunge yakokser. OG heller ikke den lille detalje, som der også var i Nepal, at guiden - altså mig - jo også lige skulle slæbe sig selv op til Everest Base Camp. (Det lykkedes, men jeg havde ikke trænet voldsomt inden, så var i smug taknemlig for, at ikke alle på holdet var supermennesker, der holdt en høj kadence :)). 

SÅ: Der skal nok blive diverse at tage mig af på Caminoen også, men jeg forestiller mig - måske naivt - at det kun kan være lettere end at være på rejseledertur i Himalaya. Og juhu for bonus: tapas og vin (i stedet for litervis af vand / evigt obs på at undgå højde-dehydrering) 🤩
EVEREST BASE CAMP: Er det for alle og enhver? Ko EVEREST BASE CAMP: Er det for alle og enhver? 

Kort svar: Nej. Men det er heller ikke (overhovedet) kun for supererfarne supermennesker. Her kommer lidt info til jer, der (måske) drømmer om den tur, jeg var så heldig at være rejseleder på for nylig: vandring til Everest Base Camp. 
 
HVOR GOD FORM SKAL MAN VÆRE I? 
God. Man går ml 4 og 10 timer hver dag i 12-14 dage og det går OP: 7.500 højdemeter (og, surprise, også 7.500 nedad). Så - meget - stor fordel at have trænet. (Også selv om man ikke selv skal bære bagage: på de fleste arrangerede ture går man kun med lille rygsæk). 

ER DET SVÆRT?
Meget er nem (bred) sti, andet er stenet, (kæmpe)trapper, løst grus, måske sne, enkelte passager langs afgrunde, man deler pladsen med æsler og yaks, og højdeskræk er ikke så godt, for man skal også ud på (høje og gyngende) hængebroer. That said: alle i min gruppe - også dem, der ikke var vild med højder - klarede det fint.

ER DER MANGE ANDRE?
JA. Everest Base Camp er sygt populær, så regn med nærmest kø nogle steder. Ikke så hurra, men that’s the way it is. 

ER DET PRIMITIVT? 
Efter danske forhold, ja. Man sover i tehuse - stenbygninger med pap-vægge og simple (fælles)toiletter. Det er pivkoldt (regn med minusgrader nogle nætter, og tehus-værelser er uopvarmede), og det er ikke unormalt at blive (ret!) træt af maden - tænk især ris, nudler og kartofler i ikke-så-sofistikerede varianter. 
Det gode: På de fleste tehuse er der dyner, mulighed for hot showers, wifi (hvis dét er vigtigt), hyggelige (og med varme på) diningrooms, og Pringles, cola og chokolade på menuen :) 

HVAD MED HØJDEN?
Mega-vigtig faktor. Man går fra ca. 2.800 moh til Base Camp i 5.364 - dét kan man godt mærke: Forpustet af ingenting, lidt tungt hoved, måske svært at sove. Og får man vild hovedpine, kvalme, zero lyst til mad: skal tages alvorligt, for kan være tegn på højdesyge - og det kan ramme ALLE, uanset form og alder.
Det betyder også, at man ikke kan tage for givet, man når EBC. To fra min gruppe måtte desværre vende om pga højden :(

Fotos af tehuse, terræn, trængsel. Og glad Gitte. For er turen al det mindre fede værd? Oh freaking yes…! ♥️

#himalaya #everestbasecamp
Man kan undre sig over, hvordan jeg på Continental Man kan undre sig over, hvordan jeg på Continental Divide Trail havde overskud til at fortælle om hver evig eneste dag, når jeg på so far to uger i Nepal ikke har kunnet mønstre andet end ét lillebitte opslag. Sorry til dem, der gerne ville have haft mere - håber, stories var nok 🙈

Anyway: for nogle dage siden skete det her: jeg - og “min” gruppe - nåede det, som turen officielt handler om: Everest Base Camp. 

Jeg har lyst til at græde, sagde en af deltagerne, da vi sad der på den sten, og jeg kunne 1000 procent følge ham - jeg havde det på samme måde. 

For selv om jeg har været der før: det syrede i at stå på den stenede moræne, det rå, vilde, ugæstfri sted, som Everest-bestigere i en periode kalder hjem, omringet af giga-bjerge: I have no words. 

Eller. Det har jeg (selvfølgelig :). Men de handler lige så meget om alt det, der ligger før og efter de halvanden time, vi var i Base Camp. De mange timer (stejlt op og ned!) på støvede stier. Crazy hængebroer. Æsler og hunde og yakokser (især yak’erne ♥️) og seje mænd, der slæber ting op i bjergene. Hyggelige aftener - og iskolde nætter - i tehusene. Farverne. De dufte og lyde og primitive forhold, som ikke altid er superdejlige, men alligevel er det, fordi det er så helt vildt meget Nepal. 

Og så menneskerne. Både de hjertevarme, der bor her, og vores lokale guider, og dem, jeg har med på tur. Alle pissesøde, intet mindre. 

I dag er sidste dag i bjergene, og så hedder det Kathmandu et par dage, og SÅ skal jeg hjem og sove. Meget. Det har været en gave at få lov at være rejseleder for 15 mennesker og opleve, hvad det her sted (også) har gjort for dem, men ikke kun en nem gave; jeg er monstertræt. Meget mere om det - og om vandring til Everest Base Camp - senere. Her et bittebittelille udvalg (af over 1.000) billeder og film fra de sidste 12 dage i Himalaya 💙
Nepal ♥️ En uge siden jeg landede i Kathmandu, og Nepal ♥️

En uge siden jeg landede i Kathmandu, og egentlig havde jeg tænkt at skrive et (vanligt ;) langt opslag om ting sket, min nye rejselederrolle, det hele. 

Men jeg er en lille smule rundtosset af indtryk (på den virkelig gode måde altså), så for nu - og så en masse stories - bare det her billede. Efter en uge endelig endelig blå himmel. Alt er godt 💙
BOGBUTIKKEN HOLDER “FERIE”-LUKKET 🤩 På søndag – j BOGBUTIKKEN HOLDER “FERIE”-LUKKET 🤩

På søndag - juhu! - rejser jeg til Nepal og leger guide i knap 3 uger. 

Og da jeg både er forfatter, lagerchef, pakkekuli, kundeservice og CEO for min lille bogshop, er der desværre lukket i butikken, mens jeg er væk. 

Jeg pakker og sender de sidste bøger før afgang på lørdag, så hvis du vil have en - til efterårsferien eller bare fordi - skal du bestille senest på torsdag d. 1. oktober. 

Ekstra service (som nok er mest relevant for dem, der bor i København og omegn): Jeg er meget hjemme i den her uge, så hvis nogen vil svinge forbi mig på Østerbro (og slippe for fragt) - skriv en besked, så finder vi et tidspunkt.

Ps. Stort tak til alle, der allerede har købt hos mig. Det er mega-hyggeligt at skrive hilsner til jer - og nå ja, så tjener jeg også en lille smule mere på hver bog, når I handler i min webshop - ikke uvigtigt i det anti-lukrative forfatterliv :). Og til jer, der sender fine ord om bogen: 😍. Det betyder MEGET.
I går var jeg et sted, jeg ikke har været i 100 år I går var jeg et sted, jeg ikke har været i 100 år: Kullen. 

Som jo ligger lige der på den anden side af Øresund og er stjernesmuk vandring. Men hvor det er længe siden, jeg har gået, fordi det der med at skulle over Øresund for at gå en tur på 14 km…. 

Den her weekend overbeviste jeg dog mig selv om, at det ville være færge-prisen værd at få lidt højdemeter i benene på et pænt sted, inden jeg lige om lidt skal til Nepal. 

Det var det klart værd. 

De 14 km (rundtur fra p-plads i Mölle og med diverse afstikkere fra ruten) gav cirka 500 højdemeter og pulstræning og en masse sjov klippevandring og møder med køer (oven i købet dem, der giver mig instant lyst til træstammer😍) OG - lige i går: det hele i helt perfekt vejr. 

Af samme grund - altså fuld sol-plade - tog vi en masse kanelbulla-cola-frokost-kig på udsigten-pauser på fine steder, så på vej hjem havde jeg ret meget optur over noget, jeg faktisk ikke vidste før i går: billetten til Helsingør-Helsingborg færgen gælder også til afgangen en time senere end den, man egentlig har booket. Ret nice, for med den heldags-tur det endte med at blive, benyttede vi os af senere afgang-muligheden.

Og beslutning taget: der skal ikke igen gå x antal år, før jeg kommer til Kullen! 💚
Et år siden i dag ❤️ Shoot, hvor er det crazy, at Et år siden i dag ❤️

Shoot, hvor er det crazy, at det allerede er et år siden, jeg stod her - grænsen til Canada, 144 dage efter start fra Mexico, og ikke mere Continental Divide Trail at følge. 

OG et år, hvor der ikke er gået én dag, hvor jeg ikke har kæmpe-savnet det vilde vandreliv. 

Jeg savner at gå i stille morgentimer. Jeg savner at være lille i store bjerge. Jeg savner at runde et hjørne på stien, og så er der en hjort eller et murmeldyr (eller en ko). Jeg savner at blive helt absurd taknemlig over en kold cola. Jeg savner at sidde langt ude i ingenting og være stille eller grine af gakkede ting sammen med andre hikere. Jeg savner at have hele mit liv på ryggen. Jeg savner at vågne i mit telt og vide, at det eneste jeg skal, er at gå mod nord.

Jeg savner endda at være sulten og dødhamrende udmattet og dage som for eksempel den, hvor jeg tumlede afsted i øsregn og mørke og mudder op til anklerne på desperat jagt efter et sted at slå mit telt op væk fra lyn og torden. Og dem, hvor jeg “bare” frøs. 

Jeg savner DET HELE. 

Og savner faktisk så meget, at da jeg forleden facetimede med Gaby - som i sidste uge nåede Canada igen, men den her gang på Pacific Crest Trail - prøvede jeg at overtale hende til, at vi da også lige kunne tage Appalachian Trail sammen næste år. 

Den idé juhuede hun ikke sådan vildt over - og jeg mente det heller ikke helt, for den rute har aldrig stået på min ønskeliste, så jeg sagde det mest, fordi vi søbede rundt i ih’er og åh’er om, hvor giga-fedt traillife i USA er. Og hvor misundelig jeg har været på hendes tur i år.

Og nej, det betyder ikke, at jeg er i fuld firspring gang med at planlægge ny 4.000 km rute :).
Men damn, jeg savner ❤️
Reklame i samarbejde med @visitsmaland Værsgo 💚 H Reklame i samarbejde med @visitsmaland

Værsgo 💚 Her kommer som lovet mine tips til 5 dages vandreferie på Öland på hygge-måden: korte ture + bo godt + spise godt + tid til hyg. 

Som jeg er vildt glad for, at jeg gjorde (altså var der på den måde), for der er RET stor forskel på syd og nord, og havde jeg “bare” gået en af Ölands længere vandreruter, var der meget, jeg ikke havde set. Og ja, så er det jo også helt okay at sove / spise dejligt ;-)

VANDRING
Det sværeste ved vandreturene er faktisk at vælge - der er mange. Og forskellige. Sydøen er pandeflad og åben (især Store Alvaret, 260 km2 næsten træløst land), nordøen er med ét ord skov. 
Her er 5 flotte, jeg gik:

Bårby Källa
6 km i Store Alvaret. Fascinerende råt. 

Västra Markslingan
Ca 5 km i Ottenby, naturreservat med Irland-vibe: stridt græs, stensætninger, får, højt til himlen

Gammalsby sjömarkar
4 km fugleparadis (og en del af den 80 km lange Mörbylångaleden)

Trollskogsstigen
Ca 5 km mellem troldede træer

Bödaleden
60 km rute, som er nem at tage en bid af. F.eks. 3 km på (eventyrligt tilgroet) sti i Ekopark Böda

BO (OG SPISE) 
Öland er lang – to timer fra syd til nord - så tip: gør som os og bo to steder.

Vi boede på Gammalsbygårdens Gästgiveri og Skaftakärr. Begge mega-hyggelige OG begge med (🤩!) mad. Bonus, fordi stederne ligger i natur aka ingen restauranter tæt på.

Skaftakärr er især 100 p oplagt for vandremennesker: de har vandrepakker med middag, madpakke og rutetips.

FIKA
Öland har maaaaange steder med det svenske begreb for kaffe-kage-hygge. Kæmpeanbefaling til de tre, vi nåede: Paradisverkstaden. Kaffetorpet ved Sollidens Slott. Mormors stenugnsbageri.

RESTEN
Kør ad Kustvägen: Smal, snoet, indimellem på grus, forbi must stop-steder, bla Byrums Raukar: vilde kalkstenssøjler

Se nogle af Ölands +300 stubmøller

Besøg det crazy imponerende Borgholm Slot

Vinterbadere: Stop ved Kallbadhuset i Borgholm

Gå tur ved fyret Långe Jan og se sæler (og fritgående køer 😍) 
 
Mere grundig guide - dag til dag-program, priser, mere praktisk vandreruter osv - på mit website (fordi der ikke var plads her). Link i bio.
REKLAME i samarbejde med @visitsmaland Heldige mi REKLAME i samarbejde med @visitsmaland

Heldige mig er lige nu på Öland. Fem dage, hvor hovedingrediensen er “min” ting: vandring. 

Normalt er jeg jo sådan en, der går-går-går hele dagen, langt og med telt. Men jeg kan OGSÅ godt lide det, man nok vil kalde en lidt mere luksus-agtig måde at være afsted på: 

Fast base på hyggeligt sted, dejlig mad, tid - og mulighed fordi ikke kun på gåben - til stop ved diverse sights, OG selvfølgelig en masse vandring, men i kategorien kortere (rund)ture. 

Og det er den slags tur, jeg er på lige nu.💙💛

Jeg er inviteret af Visit Småland, så ja, det er reklame, som er nyt for mig, men som jeg har sagt ja til, fordi Öland (og Sverige i det hele taget) er noget, jeg rigtig gerne ville. 

Og jeg kan bare sige, at det klart har levet op til mine (høje) forventninger. Der er ikke plads til alle det 🤩, jeg har oplevet, så det vigtigste: 

Nummer absolut 1: Der er (fritgående) køer alle vegne…! 

Stor (god) overraskelse for mig, der ikke vidste, at køer (og får) i så mange hundrede år har tøffet rundt og græsset for at holde landskabet åbent, at de nu er en vigtig del af, at det sydlige Öland er UNESCO-verdensarv. Aka køerne er nærmest kulturarv. Hvor hurra er det ikke (i hvert fald for ko-elskeren Gitte 😍) 

Ottenby, som er et naturreservat på sydøen med åbne vidder - vi (jeg og veninde som er med - lig med ekstra hyggeligt) vandrede 4-ish km ad en rute blandt får i et landskab, der ligner Irland, og spiste frokost med udsigt til køer, og rundede fyret på sydspidsen, Langå Jan (det ér et langt fyr), og nårh’ede over sælerne ude i havet, og bildte os ind, at vi så en havørn. Som vi måske gjorde; området er fugleparadis. 

Borgholm Slot, som vi mest tog med til, fordi det var lige på vejen til et fika-sted - jeg er ikke sådan en, der normalt går specielt meget op i slotte og borg. Men: amazing.

Fordi det er ikke en ruin med tre trætte mure - det er kæmpestort, råt og stadig så meget slot, at jeg tydeligt kunne se for mig, hvordan Kong xx engang spankulerede ind gennem den borggård. 

Resten (bl.a. flere fine vandreture og 😋 fika-steder) kan I se i Stories/highlight. Og udførlig guide - inkl mine overnatningssteder - følger.
Instagram Facebook

© 2026 Trek & Tell | Made by DEL2

CVR: 38820796
gitte.holtze@gmail.com
50710006

Privatlivspolitik
Handelsbetingelser

Rul til top
  • Shop
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • Vandrekurser
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • VANDREGUIDER
    • Vandring på Öland
    • CAMINOEN
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARK
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig