Kaninoen
Er der virkelig vilde kaniner på Endelave? Ja, det er der, og på den 21 kilometer lange vandretur på Kaninoen ser man dem. OG får ø-stemning med i vandringen.
Er der virkelig så mange kaniner på Endelave?
Spurgte jeg mig selv, da jeg engang i 2019 læste, at driftige forretningsfolk havde opfundet en vandrerute på øen Endelave i det østjyske farvand, som de kaldte Kaninoen efter øens tusinder af vilde kaniner.
Nu har jeg været der, og svaret er, at ja, det er der.
Og man ser dem, når man tager den cirka 21 kilometer lange Kanino-rundtur på øen.
Især på den første strækning vest for den lille færgehavn piler og vrimler og hopper de rundt, men er så lynhurtigt nede i et af de millioner (virker det som om) af kaninhuller i jorden, at at tage et billede af dem kan man altså godt glemme.
Til gengæld kan man så tage billeder af den sandstrand, stien følger der, for den er nærmest som at være i troperne. Helt hvidt sand og noget, der med lidt god vilje ligner palmer.
Og lidt længere ude hvidt sand kun lidt spoleret af en smule tang, men op mod marskhalm og med en stemning af, at det her er verdens ende. På den gode meget tæt på naturen-agtige måde altså.
That said var jeg ikke voldsomt begejstret for vandreturen på Kaninoen.
Ikke fordi Endelave ikke er hyggelig, for det er øen i den grad.
Jeg var der med min kæreste midt i Corona-højsommeren, hvor færgeovergange var gratis, og hele Danmark holdt ferie i Danmark. Helst på øerne åbenbart.
Alligevel var der helt lavt gear på Endelave. Og det smitter – så meget, at jeg sagtens kunne finde på at vende tilbage.
Selve vandreturen på Kaninoen var dog lidt mere hm.
Dels fordi ruten desværre er forholdsvis dårligt afmærket, så vi gik forkert nogle gange, dels fordi den går på stranden (som også var der, vi gik, når vi “blev væk”) på en stor del af turen – selv om der var forsøgt etableret små trampespor lidt ovenfor stranden.
Og det er både hårdt og lidt uspændende at gå i sand eller på strandsten i lang tid. Samtidig er Endelave flad som den famøse pandekage, så udsigter er der ikke rigtig så mange af.
MEN Endelave er vildt hyggelig, så det gjorde slet ikke noget, at vi havde en nat på campingpladsen.
Om aftenen trissede vi rundt i Endelave by og spiste dejlig mad (desværre ikke på kroen, for alt var optaget, så det blev “gourmet” pizza og bøfsandwich på campingpladsen, som faktisk VAR dejlig).
Bagefter gik vi lidt ud af grusvejen øst for “hovedstaden” og forsøgte at tage billeder af kaninerne.
Uden det store held, men nogengange skal man måske også bare lukke kameraet og åbne øjnene. Endelave og dens kaniner er i hvert fald et sted, der kalder på det.
Det praktiske om Kaninoen
Hvor lang? Kaninoen er 21 kilometer, men der findes også kortere varianter på 12, 5,5 eller 3 kilometer.
Hvornår? Hele året. Vær dog obs på, hvornår færgen til Endelave sejler.
Hvordan finder man vej? Kaninoen er afmærket med en lille blå trekant på stolper. Den er dog ret sløjt afmærket – vi så fire sådanne stolper på 21 kilometer, og en enkelt af dem kun ved et tilfælde. Vi fandt vej ved dels at følge kysten, dels at konferere med det kort, der står ved molen på Endelave (og som jeg, smart som jeg nogengange kan være, havde taget et billede af.
Hvad med mad og vand? Der er en lille købmandsbutik og flere restauranter/spisesteder i Endelave by. På rundturen kommer man ikke forbi noget, hvor der kan købes mad eller drikke.
Hvad med overnatning? Der er en teltplads på Endelave, og ellers er campingpladsen i Endelave By rigtig fin. Derudover er der flere b&b’s og en kro. Man kan også tage den første færge fra Snaptun om morgenen, gå Kaninoen, og retur med den sidste om eftermiddagen, hvis en dagstur passer bedre.
Er det svært? Endelave er flad, så der er ingen som i overhovedet op- og nedstigninger. Til gengæld kan det godt være lidt hårdt at gå i tungt og stenet sand.
