Skip to content

Trek & Tell

  • PACIFIC CREST TRAILExpand
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
  • CAMINOENExpand
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSUS
  • BLOGExpand
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
  • GUIDESExpand
    • DANMARKExpand
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDENExpand
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • Om mig
  • Kontakt
Instagram Facebook
Trek & Tell

Lillebæltsstien

En af mine nye favorit-vandreture i Danmark! Lillebæltsstien er 27 kilometer virkelig fin, hyggelig, og ikke mindst smukt bakket tur langs kysten ved Middelfart og Hindsgavl.   

Der popper hele tiden nye vandreruter op rundt om i Danmark. En af dem er Lillebæltsstien. 27 kilometer mellem Strib nord for Middelfart og mere eller mindre langs kysten forbi Middelfart rundt om Hindsgavl-halvøen til den lillebitte landsby Gamborg ud for Svinø. 

Vandreruter, der ikke er sløjfer, kræver altid lidt mere logistik – hvordan kommer man lige frem og tilbage til og fra ruten? I det her tilfælde var det ekstra udfordrerende, fordi den ene ende – Gamborg – ikke ligefrem er et hotspot for offentlig transport. 

Hvad gør man så? 

Vi – min kæreste og jeg – gjorde det, at vi parkerede bilen i Gamborg (for at kunne gå tilbage mod den og ikke være afhængig af transport på et bestemt tidspunkt) og så brugte vi det geniale koncept Flextrafik for at komme til Strib og starte vandringen der. 

Jeg har ikke brugt Flextrafik før, men er nu stor fan.

I stedet for at rumle afsted i en bus kom der en (billig) taxi, den skulle bare bestilles via rejseplanen mindst to timer før afgang, og bum, så var vi kørende. Det er da virkelig smart, når man skal fra et sted som Gamborg. 

Og SÅ landede vi i Strib og kunne begynde at gå. 

Fyret i Strib – og ret tydelig markering af, hvad vej man skal 🙂

Det første stykke gik vi i det, man nok vil kalde bebygget område i Strib. På en fin strandsti mellem de store villaer ned til vandet og derefter forbi lystbådehavnen, inden stien slår et sving ind i en lillebitte skov og så ud igen kort før den nye Lillebæltsbro.

Som man passerer under (bemærk bropillerne – de er et imponerende syn) og kommer til havnefronten i Middelfart.

Industrihavn har aldrig været kønt, så vi tog en detour gennem gågaden (og fandt en kaffebar), inden vi hoppede på ruten igen længere fremme ved Gammelhavn. 

Derfra er der natur, og den er virkelig pæn i den her del af landet. 

Stien er anlagt tæt ved kysten rundt om hele Hindsgavl-halvøen.

Gennem skov, men konstant med udsigt til Lillebælt (og marsvin i vandet, hvis man er lige så heldig som os at spotte dem), og udsigt i meget bogstavelig forstand. 

Nogle steder er ruten afmærket med en lille blå mand på træerne. Hold øje med ham, for han er ikke altid tydelig.

For terrænet her er RET kuperet.

Op og ned, op og ned, op og ned går det, også når man kommer ud af skoven ved Hindsgavl Voldsted, som i dag ikke længere står som Erik Klippings slot, men stadig er en knold i landskabet, man skal op over.

Det er ikke bakker det hele, der er også (enkelte 🙂 flade stykker på strækningen.

Og så er der masser af steder at bade, eller bare at sidde og kigge på trafikken i Lillebælt – for eksempel fra det lillebitte færgeleje ved Fænøsund. 

Hele vandringen på halvøen er supersmuk, også selv om man nok ikke får den for sig selv – sjovt nok er det et populært sted at gå tur for rigtig mange. 

Efter halvøen skifter landskabet fra skov til mere åbent land, hvor man går langs marker på skiftevis trampesti (som er sumpet, når det er vådt) og markvej (og nå ja, grusvej forbi en golfbane).

Tak til dem, der har anlagt en spang her 🙂
Man kan ikke klage over mangel på afmærkning…

Meget af det dog stadig langs kysten, så der er stadig mulighed for at dyppe fødderne i Lillebælt. (eller spise en is på Middelfart Marina.)

Jeg er vild med Lillebæltstien, fordi den er så varieret. Kuperet skov er smukt og sjovt, men KUN at gå i skov er jeg ikke fan af, så kombien af vandring mellem træer og lidt af hvert andet terræn er perfekt. Jeg kommer helt sikkert tilbage…!

I maj (den weekend vi var der i hvert fald) var det ikke badevejr. Men udsigten er stadig smuk.
Slutningen (eller starten afhængig af retning) i Gamborg.

Det praktiske om Lillebæltstien

Hvor langt? 27 kilometer mellem Strib og Gamborg

Hvornår? Hele året.

Hvordan finder man vej? Ruten er afmærket. De fleste steder ret godt – og da den følger kysten, er det svært at gå forkert. 

Hvad med mad? Der er butikker (og restauranter og caféer) i Strib og  Middelfart. På marinaen i Middelfart er der også restaurant og en havnekiosk med diverse fastfood. 

Hvad med vand? Du kan tappe vand på de offentlige toiletter i Strib, Gl. Havn i Middelfart, Gals Klint på Hindsgavl-halvøen, Middelfart Marina, og ved kirken i Gamborg.

Hvad med overnatning? Der er shelterpladser tæt ved stranden i Strib og i nærheden af den gamle Lillebæltsbro på Hindsgavl-halvøen. De er begge på Shelter-appen (og kan begge bookes, så tjek op, om de er ledige). Derudover passerer du lige forbi flere campingpladser, ligesom der er masser af muligheder for overnatning under tag i Middelfart. 

Er det svært? Det er ret kuperet i skoven rundt om Hindsgavl-halvøen, så den del kan godt virke hård. Resten er relativt nemt. 

NY Bog ude nu: Hvad hærvejen gav mig

Min nyeste bog om min tur ad Hærvejen. Om vandreeventyret og om alt det, turen gav mit hoved.

Læs mere

Jeg Lever!

Om min 4.265 km lange vandring ad Pacific Crest Trail. Om den ydre såvel som den indre rejse.

Læs mere

Kom med på vandrekursus

Drømmer du om at udvide din vandretur med overnatning i naturen? Kom med og lær det.

Læs mere

Følg med på instagram

gitteholtze

Ovre på Instagram

gitteholtze
Outdoorverdenen er fyldt med monster-inspirerende Outdoorverdenen er fyldt med monster-inspirerende mennesker, men hvor tit er det lige, man møder dem in real life? 

Well, MANGE af dem var i Silkeborg i weekenden.

1. Dem, der stod øverst på plakaten: Emma Østergaard, Nicklas og Emil, Mette Mortensen og Zenia Maltha.

Mennesker, som jeg, fordi festivalen har smidt mig med i kategorien “Outdoorlivets Rockstjerner” (stadig skørt label :)), også ser behind the scenes. Det kan jeg skrive meget om i sig selv – I dont, for alle har ret til privatliv, men vil gerne ”afsløre” det her: De er kæmpe-inspirerende, men især pissehamrende søde og nede på jorden mennesker. Tak til jer, @cykeldrengene, @emma_oestergaard, @allout.dk og @zeniamaltha for at være det! ❤️

2. Dem, der ikke stod med blokbogstaver på nogen plakat, men som er mindst lige så inspirerende:

Astrid - @dreamteamastridfs - som havde stand lige ved siden af mig og som hele weekenden sad midt i hurlumhejet i sin kørestol og var et vildt eksempel på, at drømme kan leves, selv om livet har givet en nogle kort, der hedder alvorlig hjerneskade.

Camilla fra Alene i Vildmarken, som jeg har set drikke sin urin på TV, men aldrig mødt i virkeligheden - i den her weekend bondede vi. Over tis; hendes urinade og tissetragt, mine tisseklude. Gakket sjovt, men det vigtigste: @mecamillav er autentisk på den mega-inspirerende måde.

Ekstremløberen Kristina, som jeg sammen med fælles veninder festede med, indtil baren lukkede lørdag nat. Ingen billeder af hende udover billede 3, som jeg ELSKER symbolikken i: Hurtigste kvinde i verden til at løbe op på Kilimanjaro, men også et helt almindeligt menneske, der tager bland selv-slik og sløj mazarintærte med på festival. I love @kristinaextremerunning 😍

Nicolai Aagaard aka @baglaens_mod_mobning, som går DK rundt med sin barnevogn for at støtte kampen mod mobning. Han har galopperende Tourettes og er blevet stormobbet selv, og det gør mig edderspændt gal. Fuck jer, mobbere, Nicolai er pissesej!

Og mange MANGE andre:
@droemmesteder, @sarahinthegreen, @teltdreng, @heidivandrer, @thefosmark, @skjems, @naturturisterne, @kaare_meldgaard, @photosbyroed, @bushcraft_by_nybro, @carvedbyheart. Osv., osv., osv. Wuhu for dem alle 💚
TAK til jer……! Jeg har (efterhånden ;) fatt TAK til jer……! 

Jeg har (efterhånden ;) fattet, at I er nogen derude, der er blevet inspireret og/eller ramt af noget i det, jeg gør og har gjort med vandring. 

Men altså, må bare sige: Det er simpelthen så stort og mega-mega-fedt at møde jer og høre og se og opleve det fra jer LIVE.

Så kæmpe-gigantisk tak til jer overvældende mange, der kom på outdoor festivalen i weekenden - var der til mine foredrag eller kom ned i standen og fortalte jeres historier og gav mig en face to face wauw-oplevelse (for det ER det) af, hvad mine vandringer og fortællinger om det har betydet for jer i jeres (vandre)liv wherever you are i det. 

Jeg er MEGET beæret. Og føler mig lige omkring 2.000 procent bekræftet i, at det er helt rigtigt af mig at dele så meget fra mine ydre og indre “rejser”.

Også tak til jer, der tog så godt imod de ting, jeg havde med med mit navn på. 

Jeg har flere gange de sidste uger haft lyst til at gemme mig under dynen, bidt negle (som jeg ellers ikke praktiserer), haft ondt i maven. For på bedste (eller værste) Se mig-vis at blæse mig selv udover festivalpladsen på et 3 meter højt beach flag OG på kopper og bøger og tisseklude og postkort: shoot, jeg har været nervøs.🙈

Nu: Nu har jeg en lille smule lyst til at tude af taknemlighed over, hvordan det blev modtaget. 

I købte kopper (og bøger - især jer, der købte Jeg Lever, selv om I har lydbogslæst den, nogle af jer gudhjælpemig flere gange. Jeg er blæst bagover), og især købte I min tisseklud. Lørdag aften var der 5 af de “kedelige” tilbage ud af de knapt 100, jeg havde med - jeg er på månen over det.

To salg, der især stikker ud: Thomas (for “mænd drypper også” 😆) og Emma (“Jeg skal bede om en tisseklud, tak, for jeg skal også gå 4.000 km en dag” - og det kommer den unge dame med garanti til.) 

Meget mere om alt det med tissekludene senere - for ja, selvfølgelig følger jeg den succes op!

For nu: Bare tak 💚💚💚💚 
.
.
#danmarksoutdoorfestival #vandreliv #vandring #thetrailprovides #jeglever #taknemlighed #inspiration #motivation #altergodt #dukangodt #eventyr #gåture
Tre med garanti helt fantastiske dage, i skov, i s Tre med garanti helt fantastiske dage, i skov, i sol, sammen med tusindvis af outdoor-mennesker,  starter NU! 💚😍

Det er en lille smule nervepirrende at “springe ud” som sælger af ting, der står Gitte Holtze på - who am I to think, nogen gider købe eller rende rundt med det 🙈 - men nu gør jeg det alligevel. For budskabets (og for tissekludens vedkommende genialitetens) skyld. Og uanset hvor lidt eller meget nogen vil have det - jeg glæder mig til at møde en masse masse søde mennesker (især dem af jer, der kommer forbi her i Silkeborg) de næste 48 timer ❤️❤️ 

OG de første søde er allerede mødt, for min nabo her i Bodgaden er Astrid. 24 år, med hjerneskaden Cerebral paresese - men det får hende ikke til at blive hjemme. Fjeldture, telt, udeliv, hun gør det hele. Inspirerende?? Oh fu*** yes…..! 
.
.
#danmarksoutdoorfestival #udeliv #vandring #vandreliv #thetrailprovides #altergodt #dukangodt #eventyr #frihed #ingengrænser #danmarksoutdoorfestival
Der skete noget ret vildt i weekenden:   Lørdag Der skete noget ret vildt i weekenden:
 
Lørdag aften, undervejs på Mammutmarchen, greb en mand pludselig fat i mig. Trak sit ene trøjeærme op til albuen, pegede ivrigt på sin underarm og skrålede: ”Se! Den her har du fået mig til at få. Jeg har læst din bog, jeg har set dig i Globen”. Og vist nok noget mere, som jeg glemte at høre efter i min stirren på den tatovering, der fyldte hans arm.
 
Der stod: The trail will provide.
 
Jeg har helt sikkert haft et meget lidt begavet udtryk i ansigtet, for min reaktion var et måbende whaaaaat.
 
What a dedication og især what an honour, at nogen er blevet så ramt af ”mit” mantra, at de får det blækket ind i huden.
 
For jer, der ikke har fulgt med så længe eller læst mine bøger:
På Pacific Crest Trail mødte jeg vendingen The Trail Provides. Som betyder, at man godt kan smide sit nogle gange forkrampede behov for kontrol, at man ikke behøver bekymre sig til døde om ting, der (måske, men mest sandsynligt ikke) sker, at der altid er noget håb, uanset hvor håbløst noget virker.
 
Hvorfor? Fordi The Trail Provides. Ting løser sig. På en eller anden måde får man altid det, man har brug for.
 
Og oh yes, i starten var kynisk kontrolfreak Gitte Holtze MEGET skeptisk overfor det hippiebavl. Nu: Min livsfilosofi. I vandring og alt andet.
 
Det ekstra vilde:  
 
Jeg har udnævnt mig selv som rejsende i det mantra, for mener, at ALLE skal have lov at opleve den ro, der følger med at tro på, at ting sgu nok skal løse sig.
 
Derfor fik jeg i foråret den idé at lave de her kopper. Stort projekt med min egen håndskrift og hjælp fra verdens sejeste grafiker, @hvaboe. 

Og NU kommer de ud til jer. Nu som i fan** syret timet lige efter at have oplevet, at nogen er så meget på budskabet, at de permanent-tuscher sig med det.
 
Kopperne skal med på min stand på outdoor festivalen i Silkeborg i weekenden og bagefter – hvis altså nogen vil købe dem 🙈 – til salg på min hjemmeside.
 
Jeg håber, I vil tage godt imod dem. Tage dem med på tur og tage budskaberne til jer ❤️ (Og så kan I altid senere gøre som Claus og få en tatoo 😆)
Må man godt være stolt af sig selv for at have g Må man godt være stolt af sig selv for at have gjort noget hårdt - selv om man har gjort det før? 

Jeg svarer selv: Gu må man det! 

Så det er jeg. Pivstolt af mig selv for i den her weekend at have gået 100 km på 24 timer. 

Også selv om den her gang var den klart letteste (bemærk: ikke LET, “bare” letteste af mine 100 km-marcher). 

Fordi ingen vabler, ingen ondt nogen steder, ingen kvalme, ingen fødder i ekstrem varmeeksem-brand - det hele spillede, og selv om det ikke kun er kroppen, det handler om, gav det stort plus på min overskudskonto. Jeg havde det som om, jeg kunne gå (100 km) på vandet, og kilometerne tikkede derudaf ubesværet, mens jeg var optaget af solnedgang,-opgang (absurd flot!) og den særlige følelse ved nattevandring (altså undtagen da jeg havnede bag en flok tyske møgunge(r), der blæste hele skoven op med deres soundboks 🤬).

Vildt fedt (og uvant - ingen af mine andre marcher har været sådan).

Så det eneste meltdown jeg havde - udover tyskens mangel på hensyn - var over noget, der set her bagefter nok mest hører til i pyt-kategorien: At bruge 20 minutter i et af depoterne på at stå i kø for kaffe - fordi køen var den samme som til suppen og de røde pølser (Eller en kombi. Mærkeligste ret ever). Dét blev jeg en smule indebrændt over - jeg ville bruge min pause på at sidde ned med sko og sokker af, ikke stå i kø - så jeg forlod lettere hysterisk køen (og kun fik kaffe, fordi Mia, min walking-partner in crime, blev stående. Gode partnere er guld). 

Og speaking of Mia: Det var hendes første 100 km-march, og hun var presset. På djævelsk ømme fødder, på manglende søvn, på distancen, på alt muligt.

Men hun hang i. Og jeg synes, hun er så megasej. 
For selv om Mammutmarch er hårdt for alle (undtagen de overnaturlige elite-typer 😆), ER det altså bare lige lidt sejere, når en der aldrig har gjort det før og må grave dybt i mental-reserven, går hele vejen. (Og det gælder også alle jer andre, der var med for første gang ❤️) 
.
.
#mammutmarch #ekstremvandring #mentaltræning #dukangodt
Skal du med til 100 km Mammutmarch? Jeg er (som Skal du med til 100 km Mammutmarch? 

Jeg er (som vi alle er) mange ting. Og udover glad for mit liv som barnløs er jeg glad (mildt sagt) for vandring 💚 På mange forskellige måder. Herunder den facon, der hedder 100 km på 24 timer. 

Det sker i morgen. Skal du med - eller vil “bare” gerne vide lidt om, hvordan (og hvorfor!) man går 100 km på 24 timer? 

Årsag til det her opslag: for nogle uger siden “kom jeg til” at tilmelde mig det, der hedder Mammutmarchen. 

(Selv om jeg efter min sidste tur på den distance i foråret var overbevist om, at jeg skulle have benet sat af. I, der fulgte med dengang, husker måske et ret voldsomt varme-eksem-udbrud. Se billede 3 😱)

Jeg har stadig benet, så nu gør jeg det igen. FORDI det er sjovt og vildt - og hårdt. Især mental-hårdt, og det kan jeg godt lide. Det er, udover stemningen og fællesskabet, 1.000 procent grunden til, at jeg gør det. 

SÅ: I sidste uge lavede jeg en spørgerunde med jeres Gå 100 km på 24 timer-spørgsmål. Værsgo: Den ligger nu som et højdepunkt på min profil (fordi svarene - surprise ;) - er for lange til et opslag). 

Ps: Der findes en million gode råd om at gå så langt på en gang. Jeg kan jo kun kloge mig på, hvad der funker for mig, men for flere fif: find FB-gruppen Mammutmarch Copenhagen. 

Pps. Billede 5: ja, se mig, se mig, jeg har gjort det før 🤣 Og er ret ligeglad med tider og diplomer, men har for some reason så alligevel gemt medaljerne… 
.
.
#mammutmarch #mammutmarchdanmark #ekstremvandring #gålangt #vandring #mentaludvikling #jegkangodt #gåtur
Følg med på Instagram

Facebook Instagram

© 2023 Trek & Tell | Made by DEL2

Privatlivspolitik

Scroll to top
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
  • CAMINOEN
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSUS
  • BLOG
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
  • GUIDES
    • DANMARK
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDEN
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • Om mig
  • Kontakt