Skip to content

Trek & Tell

  • PACIFIC CREST TRAILExpand
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSER
  • Tissekluden
  • GUIDESExpand
    • CAMINOENExpand
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARKExpand
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig
  • Shop
Shopping Cart 0
Trek & Tell
Shopping Cart 0

Lillebæltsstien

En af mine nye favorit-vandreture i Danmark! Lillebæltsstien er 27 kilometer virkelig fin, hyggelig, og ikke mindst smukt bakket tur langs kysten ved Middelfart og Hindsgavl.   

Der popper hele tiden nye vandreruter op rundt om i Danmark. En af dem er Lillebæltsstien. 27 kilometer mellem Strib nord for Middelfart og mere eller mindre langs kysten forbi Middelfart rundt om Hindsgavl-halvøen til den lillebitte landsby Gamborg ud for Svinø. 

Vandreruter, der ikke er sløjfer, kræver altid lidt mere logistik – hvordan kommer man lige frem og tilbage til og fra ruten? I det her tilfælde var det ekstra udfordrerende, fordi den ene ende – Gamborg – ikke ligefrem er et hotspot for offentlig transport. 

Hvad gør man så? 

Vi – min kæreste og jeg – gjorde det, at vi parkerede bilen i Gamborg (for at kunne gå tilbage mod den og ikke være afhængig af transport på et bestemt tidspunkt) og så brugte vi det geniale koncept Flextrafik for at komme til Strib og starte vandringen der. 

Jeg har ikke brugt Flextrafik før, men er nu stor fan.

I stedet for at rumle afsted i en bus kom der en (billig) taxi, den skulle bare bestilles via rejseplanen mindst to timer før afgang, og bum, så var vi kørende. Det er da virkelig smart, når man skal fra et sted som Gamborg. 

Og SÅ landede vi i Strib og kunne begynde at gå. 

Fyret i Strib – og ret tydelig markering af, hvad vej man skal 🙂

Det første stykke gik vi i det, man nok vil kalde bebygget område i Strib. På en fin strandsti mellem de store villaer ned til vandet og derefter forbi lystbådehavnen, inden stien slår et sving ind i en lillebitte skov og så ud igen kort før den nye Lillebæltsbro.

Som man passerer under (bemærk bropillerne – de er et imponerende syn) og kommer til havnefronten i Middelfart.

Industrihavn har aldrig været kønt, så vi tog en detour gennem gågaden (og fandt en kaffebar), inden vi hoppede på ruten igen længere fremme ved Gammelhavn. 

Derfra er der natur, og den er virkelig pæn i den her del af landet. 

Stien er anlagt tæt ved kysten rundt om hele Hindsgavl-halvøen.

Gennem skov, men konstant med udsigt til Lillebælt (og marsvin i vandet, hvis man er lige så heldig som os at spotte dem), og udsigt i meget bogstavelig forstand. 

Nogle steder er ruten afmærket med en lille blå mand på træerne. Hold øje med ham, for han er ikke altid tydelig.

For terrænet her er RET kuperet.

Op og ned, op og ned, op og ned går det, også når man kommer ud af skoven ved Hindsgavl Voldsted, som i dag ikke længere står som Erik Klippings slot, men stadig er en knold i landskabet, man skal op over.

Det er ikke bakker det hele, der er også (enkelte 🙂 flade stykker på strækningen.

Og så er der masser af steder at bade, eller bare at sidde og kigge på trafikken i Lillebælt – for eksempel fra det lillebitte færgeleje ved Fænøsund. 

Hele vandringen på halvøen er supersmuk, også selv om man nok ikke får den for sig selv – sjovt nok er det et populært sted at gå tur for rigtig mange. 

Efter halvøen skifter landskabet fra skov til mere åbent land, hvor man går langs marker på skiftevis trampesti (som er sumpet, når det er vådt) og markvej (og nå ja, grusvej forbi en golfbane).

Tak til dem, der har anlagt en spang her 🙂
Man kan ikke klage over mangel på afmærkning…

Meget af det dog stadig langs kysten, så der er stadig mulighed for at dyppe fødderne i Lillebælt. (eller spise en is på Middelfart Marina.)

Jeg er vild med Lillebæltstien, fordi den er så varieret. Kuperet skov er smukt og sjovt, men KUN at gå i skov er jeg ikke fan af, så kombien af vandring mellem træer og lidt af hvert andet terræn er perfekt. Jeg kommer helt sikkert tilbage…!

I maj (den weekend vi var der i hvert fald) var det ikke badevejr. Men udsigten er stadig smuk.
Slutningen (eller starten afhængig af retning) i Gamborg.

Det praktiske om Lillebæltstien

Hvor langt? 27 kilometer mellem Strib og Gamborg

Hvornår? Hele året.

Hvordan finder man vej? Ruten er afmærket. De fleste steder ret godt – og da den følger kysten, er det svært at gå forkert. 

Hvad med mad? Der er butikker (og restauranter og caféer) i Strib og  Middelfart. På marinaen i Middelfart er der også restaurant og en havnekiosk med diverse fastfood. 

Hvad med vand? Du kan tappe vand på de offentlige toiletter i Strib, Gl. Havn i Middelfart, Gals Klint på Hindsgavl-halvøen, Middelfart Marina, og ved kirken i Gamborg.

Hvad med overnatning? Der er shelterpladser tæt ved stranden i Strib og i nærheden af den gamle Lillebæltsbro på Hindsgavl-halvøen. De er begge på Shelter-appen (og kan begge bookes, så tjek op, om de er ledige). Derudover passerer du lige forbi flere campingpladser, ligesom der er masser af muligheder for overnatning under tag i Middelfart. 

Er det svært? Det er ret kuperet i skoven rundt om Hindsgavl-halvøen, så den del kan godt virke hård. Resten er relativt nemt. 

Følg med på instagram

gitteholtze

@gitteholtze

Kodeord for min uge: Mange flere, end der kan stå Kodeord for min uge: Mange flere, end der kan stå her, men de vigtigste: vandring, bjerge, nye venskaber og en massen bryden grænser. 

Jeg har været i Marokko. 

På en bjergvandring - idé, som min gode ven Jacob Klaris og jeg fik tilbage i november: Kunne det ikke være fedt at lave en særtur (som vi så flot kaldte det :) for dem, der drømmer om at vandre + prøve lidt af det med bjergbestigning til toppen af Atlasbjergene? 

Mindre detalje, at jeg så i virkeligheden overhovedet ikke havde tid til at smutte til Marokko og lege guide midt i 4 millioner forberedelser til lang vandring i USA lige om lidt. 

Stor detalje, at jeg er megaglad for, at jeg gjorde det alligevel. 

For der skete lige præcis det, jeg / vi havde håbet: Den her uge har ikke bare været smuk vandring i flotte bjerge, den har også været en heftig rykken grænser-tur for flere af dem, der var med.

Nu skal man jo aldrig tale på andres vegne, men ud fra refleksioner udtalt: De var et godt stykke ude af den famøse komfortzone. 

Bjergvandring og især -bestigningsdelen var nyt - og drønhårdt - land. Vandring på sne og klipper og løst grus, stejle op- og nedstigninger, tynd luft, mentalt pres, og så lige den joker, der hed så styg en vind på vej mod toppen, at mange andre opgav.

Det gjorde vi ikke. “Vores” deltagere på den her bjergtur blev og lærte, hvordan man undgår at blive trimlet omkuld. (Inklusiv mig, for vindstød af den slags, der får en til at føle, at man lige så godt kunne have en fjer, har jeg indtil nu ikke været så “heldig” at opleve i bjerge. Thank God, for vind er mit hade-vejr nummer 1..!).

Alle de ti, vi havde med, var freaking seje. Især dem, der kæmpede rigtig meget med både vind og fysikken eller højden eller alt muligt negativt / frygtsomt tankespind, var klasse-eksempler på den med, at man kan så skidemeget mere, end hvad ens hjerne har det med at forsøge at bilde en ind.

Crazy inspirerende. 

Så helt okay at jeg måtte sætte alle mine tusind to do’s inden USA-vandring på pause i den her uge. Og endnu mere okay fordi de nyslåede bjergbestigere også var et dream team som mennesker ❤️. Bedste, sjoveste uge længe. 

Ord om billeder i kommentarer. 
.
.
.
#toubkal #vandring
Rudersdal-ruten: 42,2 km smuuuuuuuk søndagstur 💚

I februar gik jeg sammen med to veninder noget af Rudersdal-ruten i - ja, surprise - Rudersdal Kommune. Vi havde en bagkant, så gik ikke hele ruten, men det ville jeg rigtig gerne, så i dag skete det: Hele Rudersdalruten på helt præcis 42,2 km. 

Og min “dom”: Megafin tur…! Det hjalp selvfølgelig, at der var forårssol og fuglepip og får og rådyr og en ugle og smuk solnedgang og alt det der, men der ér bare vildt meget pæn natur i skovene og ved søerne nord for København. Så selv om der også er stræk med asfalt og cykelsti, er det helt klart en rute, jeg sagtens kunne finde på at gå igen. Især måske om sommeren, hvor man også lige kan udnytte alle de søer og snuppe en tur i vandet. (Og til gengæld måske undgå oversvømmet sti - billede 5 :) 

Billede 13 - screenshot over ruten fra appen Alltrails. Og som I kan se: rundtur. Som er logistisk hurra, så man slipper for bøvl med bil i hver ende eller andet transport-roderi. 

Vi startede og sluttede på Skodsborg Station, men man kan også tage tog til og fra Vedbæk, Holte eller Birkerød (og vælge forskellige til og fra-stationer, hvis man ikke vil gå 42 km på én gang. Start f.eks. i Birkerød og slut i Vedbæk - cirka 21 km). 

Vi havde frokost og diverse med, men vil man hellere caféspise (eller handle spise- og drikketing) undervejs: Masser af ja til det i bl.a. Vedbæk, Birkerød, Holte (som også har kaffe - den tog vi). 

Ps. En maraton-vandring var en af de sådan lidt længere dagsture, men jeg ville gerne “lige” teste min form, inden jeg skal gå langt hver dag i mange måneder, og Nadja, som var med i dag, kender jeg fra 100 km Mammutmarchen, så sammenlignet med dét var 42 km jo ingenting 🤣. 

Og min form er heldigvis ganske okay, viste det sig - eneste issue var, at jeg gudhjælpemig fik en vabel (!). Men det var det værd - skønneste søndagstur! 💚
.
.
#rudersdal #rudersdalruten #nordsjælland #vaserne #sjælsø #rudeskov #geelskov #furesøen #dyrehaven #vandretureidanmark #vandring
Den italienske sti - nu på Mols 🇮🇹 I den h Den italienske sti - nu på Mols 🇮🇹

I den her weekend har jeg været på Mols. Som en sidegevinst til en outdoorfest på Djursland - og en god sidegevinst, for på Mols bor gode venner, OG på Mols ligger jo smukke Mols Bjerge, som min veninde og jeg gik en tur i. 

En for mig lidt ny tur, for selv om jeg har gået der maaaange gange, havde jeg aldrig hørt om den rute, der hedder Den italienske sti. 

Den har fået dét navn, fordi den skulle forestille at ligne Toscana. Det ved jeg nu ikke helt, om den 1:1 gjorde - men det kræver nok også lidt meget at få Danmark i marts til at få en til at føle, at man render rundt i Toscana. 

Men der var bakker og udsigter - og hvis man synes, 3,5 kilometer, som den italienske sti er, er for kort: masser af mulighed for at kombi’e med andre ruter og gå længere. Som vi også gjorde - inklusiv et lille stykke på cykelsti for at komme til to superhyggelige cafeer ved Femmøller Strand. Som ligger lige ved siden af hinanden (og så Molskroen som næste nabo. Vi nøjedes dog med frokost og kaffe-kage på cafeerne. :) 

Men tip til jer, der gerne vil gå i Mols Bjerge: tjek Mols Bjerge-appen. 

Den har 72 ruter - fra de helt korte til den længste (Mols Bjerge Stien på 80 km) og med overskuelige kort og info om parkering osv. osv. Jeg er stor fan af appen Alltrails, men f.eks. den italienske sti er ikke på Alltrails, så hurra for andre apps. 

Ps. Meget uredigerede film, så her også min op ad bakke-løbestil (som jeg ikke har - plejer ikke at løbe (eller forsøge på det), når det går opad 😆). 
.
.
#molsbjerge #molsbjergenationalpark #vandring #vandringidanmark #vandreruter #vandreruteridanmark #forår
Mange af jer har sikkert ikke opdaget det, men jeg Mange af jer har sikkert ikke opdaget det, men jeg har holdt et mini-break fra Insta. 

Ikke bevidst, men jeg blev ramt af ond influenza og var så sølle, at jeg ikke orkede noget med skærm. Og det fortsatte, da sygdom var slut, fordi jeg fik den åbenbaring, at minimal skærmtid er lig med max tid til andre ting. 

Det gjorde også, at jeg overvejede, om jeg skal droppe helt ud af Insta. Med den bonus også at slippe for en masse ligegyldigt i mit feed, herunder mange flere og flere tydeligvis AI-genererede opslag. Og ja, AI kan meget, men interessant: No. Giv mig hellere stavefejl og slørede billeder end ikke-ægthed. 

Anyway, AI or not - jeg forsvinder ikke helt; jeg er for vild med at skrive og dele ting fra mit vandreliv med jer. Så her er deling af noget af det, jeg har lavet i min næsten tre uger IG-pause:

Gået noget af Rudersdalruten
En stor anbefaling til den! 42 km loop forbi bl.a. Sjælsø, Furesøen, gennem Rude Skov, Dyrehaven og diverse andet pæn natur i Rudersdal Kommune. Vi gik kun 27 km af den (inkl. Irish Coffee-pause 🤩), men jeg skal klart den hele på et tidspunkt. 

Booket et opmagasineringsrum til alt mit habengut, når jeg lige om lidt flytter. Længere proces, for jeg kan afsløre, at der er (meget) stor forskel på dem. De fleste lagerhoteller opererer dog for some weird reason med billeder som det her på deres “Så meget er der plads til i dit rum”-sider. Spørgsmål: Hvem opmagasinerer sin kaffemaskine på dén måde? :) 

Spist fastelavnsboller med mine kolleger i Friluftsrådet. (Og en datter - SÅ unge er vi heller ikke på det sted.)

Set på solnedgangen fra min lejlighed. 

Brugt tid på en FB-gruppe for Continental Divide Trail. Hvor nogen delte det her billede af en flodkrydsning i Wyoming. Tror, jeg går udenom, når jeg når dertil :) 

Været til country-koncert. Med Sturgill Simpson (på scenen) og Gaby, min vandrebuddy på den lange tur gennem bl.a. countrymusic-land til sommer. Yihaa.

Besøgt hundehvalpe.…! Kæmpe fantastisk og meget (MEGET!) svært ikke at “låne” en af dem med hjem som erstatning for Futte, der nu har været i hundehimlen i næsten et år og som jeg stadig vold-savner.

Været syg.
Vintervandring (og 8 ting jeg gør for ikke at fry Vintervandring (og 8 ting jeg gør for ikke at fryse) ❄️

Kan man godt sove ude om vinteren? Og hvorfor skulle man - er det overhovedet fedt at vandre og sove i telt eller shelter lige nu, når det er pis**koldt?

Jeg synes (kæmpe) JA. 

Fordi ja, det er koldt, men vinter er også flot og særligt, og for mig, giga frossenpinden: helt særlig hell yeah-følelse ved at “klare” vinter-udesovning uden at ønske mig hjem i min varme seng. 

Her er, hvad jeg gør for ikke at fryse:

1. Lige inden sovetid: Jeg går en speed-tur, laver englehop, eller står i planke, så jeg går i “seng” varm. 

2. Varmedunk: En Nalgene-flaske fyldt op med kogende vand, ned i en sok, ned i bunden af soveposen. Er det meget koldt, har jeg to flasker med - den anden er mit krammedyr til hænderne. 

Flaskerne holder hele natten, altså er stadig lunkne om morgenen - især hvis de er fyldt helt op og med sokker udenpå.

Hack: Medmindre de vandresokker, jeg har gået i om dagen, er MEGET fugtige/svedige, er det dem, jeg bruger til flaskerne. Så er de varmet op til næste dag. 

3. Jeg sover i lange uldunderbukser + langærmet uldtrøje + hue. OG knæ-dunbukser. 🤩 til mig, der altid bliver iskold på baller & lår.

4. Dunfutter: Vejer ikke ret meget, varmer meget. Har jeg ikke dem med, sover jeg i fleecesokker, aldrig stramme vandresokker. 

5. Liggeunderlag: Mega-vigtigt at det er godt (R-værdi på mindst 3), så der ikke kommer koldt nedefra. Mit er Thermarest Neoair Xlite til kvinder med R-værdi på 5,4.

6. Jeg sover i såkaldt double-down: min sommersovepose indeni min 3-sæsoners quilt. Obs: Den model fungerer kun, hvis der er plads til pose indeni pose - stramt lag på lag varmer ikke. 

7. Jeg har drukket (vand altså ;-), spist og “tisset af”, inden jeg sover. Og hvis jeg vågner og skal tisse: mega-irriterende, men jeg mosler ud og gør det, fordi kroppen bruger energi på at “holde sig” = mindre energi til det med at holde varmen.

8. Hvis jeg fryser i løbet af natten: planken. It works - og bare det at møve mig om på maven og komme op på albuer og tæer.. varme :)

Ps. Alle de her fif kan selvfølgelig også bruges om ikke-vinteren til kolde typer. 
.
.
#vinteridanmark #vintervandring #vandringidanmark
HVORFOR vil jeg gå fra Mexico til Canada igen? HVORFOR vil jeg gå fra Mexico til Canada igen? 

Min klare nummer 1 på listen over mental forberedelse:

Mit why. 

At kende svaret på, hvorfor jeg gør det. Fordi det er sat** svært at holde motivationen i noget, hvis ikke man ved hvorfor man gør det. Det gælder alt - vægttab eller rygestop f.eks. - men altså også en vandretur, hvor “målet” ligger lysår fremme, og hvor der 1000 procent kommer hårde dage. 

På min tur på Pacific Crest Trail var mit hvorfor krystalklart: Jeg ville tilbage til den udgave af mig, der troede på, at jeg var noget værd, og som var forsvundet i en hel masse tungt i mit liv, mest i et psykisk giftigt forhold, der havde fucket med mit selvværd. Så når der på PCT skete ting, der var hårdt, eller som jeg var bange for, sagde min hjerne (ind imellem bævende, men den sagde det): bring it on. 

For jeg var kommet for at rykke mig, og det gør man kun udenfor den famøse tryghedszone.

PCT gav mig ikke kun det - jeg fandt også ud af, hvor afsindigt lykkelig jeg er i sådant et vandreliv. Hvor meget jeg føler, at jeg, trods alt hårdt og svært, er lige præcis der, hvor jeg allerhelst vil være, når jeg bor i en rygsæk på en vandresti. 

Fordi friheden, eventyret, nærværet, naturen (og dens vilde mirakler), det (befriende) simple liv uden kalender og to do’s og makeup og statusting dit og dat, mødet med det gode i mennesker, den vilde taknemlighed for et bad og koldt vand og alt det andet, man tager for givet i hverdagen, men er en gave out there, hvor man ikke har det, det magiske i at vågne om morgenen og ikke vide, hvad dagen vil bringe, men tænke, at det garanteret bliver noget godt, og at seemingly håbløse ting freaking altid vil løse sig: INGENTING kan slå det. 

Slet ikke i kombi med det, vandring (kort eller langt) gør for min øverste etage: Ro, balance, perspektiv, mod, klarhed og en hel masse andet.

Og det er mit why på den her nye tur. At leve. Drømmen. Som man skylder sig selv og sit liv at gøre. (Sagt før, nu sagt igen.)

Ps. Jeg skal nok blive testet på mit hvorfor, så husk mig lige på det her opslag, hvis I følger med til sommer og begynder at se tegn på, at jeg har glemt alle mine bevingede derfor-ord ;-)
HVORFOR FUCK ER JEG HER..?!? Jeg vil påstå det HVORFOR FUCK ER JEG HER..?!? 

Jeg vil påstå det her: Det by far vigtigste at forberede til en lang vandring (eller andet hårdt) er hovedet.

Fordi der VIL komme hårde og svære øjeblikke, hvor man kan have det bedste grej og fysiske form i verden, men er hovedet ikke med (eller endda imod): Kæmpe op ad bakke.

Jeg kan skrive MEGET om det emne, men (for nu ;) bare nogle ord om, hvad jeg gør for at forberede mig mentalt til min nye Mexico-Canada vandring.

Som er flere ting, men de vigtigste: 

1. HVAD ER JEG BANGE FOR?

Jeg skriver ned, hvilke ting på turen jeg frygter. Den liste er (heldigvis) ikke så lang som før Pacific Crest Trail, hvor jeg var bange for nærmest ALT. Med flodkrydsninger som en klar nummer et.

Det gode ved at gøre ting, man er bange for: Jeg har lært ikke at være det. Så at komme over floder er ikke på min liste nu - det, jeg er klart mest utryg ved på den her tur, er vildt Lyn og torden-vejr og at “møde” grizzlybjørne.

Jeg forbereder mig ved at sætte mig GODT ind i what to do, hvis eller når det sker (OG - rationelt - vurdere, hvor stor sandsynligheden egentlig er).

Lyn ER desværre meget sandsynligt, så jeg sørger for at medbringe kort med bailout points (stier væk/ned), og at lære  præcis, hvad der er det bedste at gøre, hvis jeg bliver fanget i det på et sted, hvor jeg ikke kan komme væk.

2. MANTRAER

Ikke så meget en før afgang-ting, men noget, jeg ved, jeg sandsynligvis får brug for undervejs.

Og ja, mantraer virker for mig. (Selv om jeg ikke råber dem højt ud i skoven :) 

Især dem her:

Det går over. (Som ALTING jo gør - det regner ikke fra nu af til for evigt, og lang kold nat bliver til morgen på et tidspunkt).

Alting løser sig. (Min favorit - og den virker; ting løser sig altid! Og at tro på det = utrolig meget ro på systemet). 

3. HVORFOR gør jeg det her? 

Kæmpevigtigt at have svaret på dét klar til de hårde øjeblikke. Så vigtigt, at det fylder et helt opslag i sig selv - kommer snart.

Ps. Billederne er screenshots fra uddrag af min Gå Langt-bog. Med, synes jeg, ret mange guldkorn og gode råd (fra den Team Danmark mentaltræner, som er eksperten i kapitlet - han har æren for dem, ikke mig :)
Forberedelse til +4.000 km vandretur: fysisk træn Forberedelse til +4.000 km vandretur: fysisk træning 💪

Hvordan træner man sig bedst op til at gå +10 timer hver dag i 5-ish måneder med fuld oppakning og i bjerge? 

Man går mange timer. Hver dag. Med rygsæk. I bjerge. 

Ikke særlig realistisk i flade DK og travl hverdag, så jeg gør de her fire ting for at forberede mig til Mexico-Canada vandring: 

1. Det, jeg også gjorde før PCT: stoler på min okay grundform og satser på at gå mig i langvandre-form de første (relativt nemme fordi ørken) uger på turen. 

Så ikke en masse daglige kilometer de næste måneder - udover de ture i weekender, jeg alligevel ville have taget. F.eks. Amarminoen (billederne), som jeg gik en søndag for nogle uger siden. Nul højdemeter, men fin tur. 

2. Jeg er meget lidt fan af fitness-centre, men det ER bare federe at starte turen med mere overskud og mindre risiko for skader, fordi min krop er bare lidt sener-led-muskler stærk. 

Jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg ikke får hjemmestyrketrænet, så jeg har meldt mig ind i et center og fået lagt et personligt program, der gør noget for mine ben, ryg og core. Og klap lige af mig: det er sg* lykkedes mig at komme afsted både 2 og 3 gange om ugen, siden jeg meldte mig ind efter nytår! 😎 (Og så taler vi ikke om pauser i træningen - billede. 🙈)

3. Pulstræning: For nu træner jeg kun det ved at cykle til (næsten) ALT, men tænker at udvide med ture op og ned ad Amager Bakke (mit nærmeste “bjerg”). 

4. I april, som er sidste måned inden afgang, sker der lidt mere vandring: Jeg skal på bjergvandring til Toubkal i Marokko (sammen med nogen af jer 🤩), og i påsken planlægger jeg en vandretur med lange dage og tung rygsæk. Hvor har jeg ikke besluttet endnu, men måske Bornholm, Thy eller en hel masse gange ad Bjergetapen i Mols Bjerge :) 

Disclaimer: Min fysiske forberedelse er min - den er ikke, hvad jeg 1:1 anbefaler jer/ALLE andre at gøre. Nogen (supermennesker) har ikke brug for eller lyst til at gøre noget som helst, andre har brug for at gøre vildt meget mere. Fysisk træning er desværre ikke en one size-ting.

Ps. Der blev ikke plads til noget om mental forberedelse i det her opslag. Det får sit eget en af dagene.

Instagram Facebook

© 2025 Trek & Tell | Made by DEL2

CVR: 38820796
gitte.holtze@gmail.com
50710006

Privatlivspolitik
Handelsbetingelser

Scroll to top
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
    • Pacific Crest Trail blog
  • Continental Divide Trail 
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSER
  • Tissekluden
  • GUIDES
    • CAMINOEN
      • Om Caminoen
      • Pakkeliste
      • Camino blog
    • DANMARK
      • Mammutmarch: 100 og 55 km
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Sydsjællandsleden
      • Andre vandreruter i DK
  • Om mig
  • Shop