4. maj 2025 starter jeg en ny lang og vild vandring fra Mexico til Canada. Den her gang ad en rute, der hedder Continental Divide Trail. Her er lidt om den.
Continental Divide Trail – forkortet CDT – er 4.800 kilometer lang og går gennem de amerikanske stater New Mexico, Colorado, Wyoming, Idaho og Montana.
Ruten har sit navn, fordi den more or less følger the continental divide – altså bjergkæden, der deler øst og vest her midt i USA (Rocky Mountains). Så ja, en rute (meget) i højderne.
Det sydlige punkt, som jeg starter fra, ligger helt nede i bunden af New Mexico (og hedder noget så makabert som Crazy Cook). Det nordlige (et af dem, for der er faktisk to) ved Waterton Lake lige på grænsen mellem USA og Canada.
På 4.800 km er der selvsagt en masse forskelligt terræn. Meget bjerge, men også meget alt muligt andet. I grove træk er CDT opdelt i fem strækninger:
NEW MEXICO
Cirka 1.300 km ørken, hvor varme, mangel på skygge og jagten på vand nok bliver det, der fylder mest. Ikke samtlige km er dog i ørken-ørken som i sand – man går også gennem skov og på lande/grusvej. Dyrewise hedder det (klapper)slanger, prærieulve og andet ørkenliv.
COLORADO
1.200 km, mange af dem i mellem 3.000 og 4.000 meters højde. Vanvittig smuk natur, men den mest krævende del, især hvis der stadig ligger sne, som der højst sandsynligt gør. Derudover er Colorado “berømt” for vildt lyn- og tordenvejr.
WYOMING
800 km i en blanding af ørken-agtigt (Great Divide Basin) og (vilde, smukke) bjerge + Yellowstone National Park, hvor man trasker lige forbi Old Faithful.
IDAHO/MONTANA
Delt i to: Først snor ruten sig i cirka 500 km mere eller mindre frem og tilbage over grænsen mellem Idaho og Montana i bjerge, der også her er oppe i 3.000 meter-ish højden.
Derefter er der cirka 1.000 km gennem Montanas bjerge, blandt andet Glacier National Park. Og fra et sted i Wyoming og resten af vejen til grænsen i grizzlybjørne-land.
Continental Divide Trail i forhold til Pacific Crest Trail?
Begge de to ruter går fra Mexico til Canada gennem stor natur og har meget til fælles. Ørken, bjerge, skove, floder, wildlife, små samfund. Men der er også – ret store – forskelle.
CDT er kendt for at være hårdere og sværere. Mere vild natur med vildere vejr, vildere dyr (blandt andet de der grizzlybjørne), mere (stejlt) op og ned, sværere at finde vej, fordi ruten er meget mindre etableret, og længere mellem civilisation lig med nogle gange at bære på mad til en uge eller mere.
At den er mere rough, betyder også, at meget færre mennesker går den. Der findes ingen officielle tal, men nogle af de bud, jeg har set, siger 400 om året mod 4.000 på PCT.
Så selv om jeg altså ikke overhovedet synes, PCT var nogen walk in the park, er den det lidt i forhold til den her rute. 🙂
Derudover er CDT speciel på den måde, at det ikke er én rute – mange steder er der alternativer, som gør, at den i længde kan variere fra 4.300 til 4.800 km, afhængig af hvilken vej/rute, man tager.
Jeg begynder at gå den her vilde tur 4. maj. Og kommer til at opdatere så meget, jeg kan (dikteret af signal på tlf) på Instagram. Følg med her, hvis du vil:
Ps. Jeg har lavet et par før afgang-opslag om turen. Hvorfor, hvordan jeg forbereder mig, hvad ruten er, og diverse andet.
Find dem her:
