Skip to content

Trek & Tell

  • PACIFIC CREST TRAILExpand
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
  • CAMINOENExpand
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSUS
  • BLOGExpand
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
  • GUIDESExpand
    • DANMARKExpand
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDENExpand
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • Om mig
  • Kontakt
Instagram Facebook
Trek & Tell

Alperne: Rundt om Mont Blanc

Den godt 160 kilometer lange vandretur rundt om Mont Blanc massivet i Frankrig, Schweiz og Italien er alt, hvad man forestiller sig om vandring i Alperne. Smuk, råt, udfordrende – og megahyggelig alpestemning.


Jeg er VILD med bjerge, så en vandretur rundt om Mont Blanc-massivet igennem Frankrig, Schweiz og Italien var en af den slags drømme, der havde rumsteret i mit hoved i 100 år, da jeg endelig kom afsted. 

Når man drømmer så meget, kan man ret nemt blive skuffet, men det gjorde jeg ikke. Overhovedet ikke og faktisk tværtimod. 

Det hele var lige præcis så vildt (på den gode måde), som jeg havde forestillet mig. 

Hytterne, jeg boede i undervejs på vandreturen, var præcis så hyggelige alpeagtige, som jeg havde set det for mig.

Udsigterne over de mere end 400 bjerge, som massivet består af, var mageløse. 

Landskabet var råt, goldt, storslået og blidt og bølgende i de grønne dale.

Og vandringen gennem det hele var udfordrende på den helt rigtige måde.

Det eneste jeg måske var lidt skuffet over (og det KUNNE jeg jo have researchet mig til på forhånd) var, at man kun ser selve bjerget Mont Blanc meget lidt på vandreturen rundt om Mont Blanc. 

Som i kun den første formiddag ud af Chamonix, og den sidste dag på vej tilbage mod Chamonix. 

Men altså – resten af det kæmpestore massiv, Mont Blanc er en del af, er også vanvittig flot, og faktisk endnu mere imponerende fra den italienske side. 

Jeg gik turen, da jeg var rejsejournalist på Berlingske og skrev efterfølgende en temmelig grundig artikel om oplevelsen af at gå den. Artiklen ligger (gratis) på nettet – læs den her. 

I artiklen skriver jeg, at turen er populær, og at man møder en del andre mennesker. 

Det gør man formentlig endnu mere i dag end dengang (artiklen er fra 2015), men SÅ mange er det heller ikke. Ude i terrænet kan man gå i mange timer uden at møde nogen, så det er primært i hytterne, der kan være trængsel og larm fra mange andre vandrere, og selvfølgelig især i de store hytter med 100 eller flere senge.

Men turen er så spektakulær, at der skal meget store menneskeflokke til at spolere oplevelsen, og den står (højt) på min to do again-liste…!  

Alt det praktiske om Tour de Mont Blanc 

Hvor lang? Turen rundt om Mont Blanc er mellem 160 og 170 kilometer. Det tager normalt 8-12 dage at gå rundturen.  

Hvornår? Man kan aldrig vide med vejret i bjergene, men som udgangspunkt er sent forår til tidlig efterår det bedste tidspunkt. Om vinteren ligger der sne, som gør nogle af de stejle stier ufremkommelige i almindelige vandresko eller -støvler. Derudover lukker hytterne undervejs ned efter sommersæsonen. 

Med eller mod uret? Fra rutens start i den franske by Les Houches tæt ved Chamonix kan man gå begge veje. De fleste går mod uret, så en af de store fordele ved at gøre det modsatte er, at man ikke havner bag så mange andre – og er man i tvivl om retningen, kan man spørge dem, man møder.
Den (synes jeg) hårdeste og mest øde strækning på turen ligger på grænsen mellem Italien og Frankrig, så vil man have den overstået først, skal man gå mod uret.

Hvordan finder man vej? Ruten er afmærket, og der findes flere apps og gpx-filer over den. Vær dog obs på, at der ikke kun er én rute rundt om Mont Blanc – der findes alternativer til de enkelte etaper, så man kan vælge at gå et stykke, som ligger højere eller lavere, hvis form, humør og vejr er til det ene eller andet.

Det betyder også, at der er et væld af markeringer på skiltene undervejs – den officielle afmærkning er en blanding af rød/hvid og sort/gul tegn og grønne cirkler med forkortelsen TMB. 

Hvad med overnatning? Der er bjerghytter hele vejen rundt om massivet, nogle relativt store, andre små og hyggelige. Mange af dem skal bookes på forhånd for at være sikker på en seng (som oftest er på sovesale). Regn med 50 euro per nat inkl. morgenmad for overnatning i hytte. 

Man kan også tage turen i telt – nogle nætter på campingpladser eller små offentlige teltpladser, på nogle etaper er eneste mulighed såkaldt wild-camping, som ikke officielt er tilladt, men stiltiende accepteres. Det gælder især dagene igennem Italien.   

Turen rundt om Mont Blanc udbydes af flere bureauer som en pakketur enten med guide eller hvor overnatningen er booket for dig på forhånd. Det er dyrere end at klare det hele selv, men du slipper for at skulle bekymre dig om overnatning (og at finde vej, hvis du har en guide med). 

Hvad med mad? Der serveres mad i alle bjerghytterne rundt om massivet. Du kan oftest (men ikke altid) købe den, selv om du ikke bor der. Derudover går du cirka halvvejs på turen gennem den italienske skiby Courmayeur, hvor der også er restauranter og cafeer. Butikker er der enkelte af undervejs, men udvalget er størst i Cormayeur og Chamonix, så tænk det ind, hvis du selv vil lave mad undervejs.

Hvad med vand? Der er vand at finde i alle hytter undervejs. Derudover er der enkelte vandposter, men fyld op ved hytterne – du rammer en hytte mindst en gang om dagen, så du skal ikke slæbe vand til flere dage. 

Er det svært? Ja, det er en relativ hård tur, for der er mange stejle op- og nedstigninger undervejs – knapt 10.000 højdemeter i alt. Men for de fleste helt klart anstrengelserne værd.

NY Bog ude nu: Hvad hærvejen gav mig

Min nyeste bog om min tur ad Hærvejen. Om vandreeventyret og om alt det, turen gav mit hoved.

Læs mere

Jeg Lever!

Om min 4.265 km lange vandring ad Pacific Crest Trail. Om den ydre såvel som den indre rejse.

Læs mere

Kom med på vandrekursus

Drømmer du om at udvide din vandretur med overnatning i naturen? Kom med og lær det.

Læs mere

Følg med på instagram

gitteholtze

Ovre på Instagram

gitteholtze
Outdoorverdenen er fyldt med monster-inspirerende Outdoorverdenen er fyldt med monster-inspirerende mennesker, men hvor tit er det lige, man møder dem in real life? 

Well, MANGE af dem var i Silkeborg i weekenden.

1. Dem, der stod øverst på plakaten: Emma Østergaard, Nicklas og Emil, Mette Mortensen og Zenia Maltha.

Mennesker, som jeg, fordi festivalen har smidt mig med i kategorien “Outdoorlivets Rockstjerner” (stadig skørt label :)), også ser behind the scenes. Det kan jeg skrive meget om i sig selv – I dont, for alle har ret til privatliv, men vil gerne ”afsløre” det her: De er kæmpe-inspirerende, men især pissehamrende søde og nede på jorden mennesker. Tak til jer, @cykeldrengene, @emma_oestergaard, @allout.dk og @zeniamaltha for at være det! ❤️

2. Dem, der ikke stod med blokbogstaver på nogen plakat, men som er mindst lige så inspirerende:

Astrid - @dreamteamastridfs - som havde stand lige ved siden af mig og som hele weekenden sad midt i hurlumhejet i sin kørestol og var et vildt eksempel på, at drømme kan leves, selv om livet har givet en nogle kort, der hedder alvorlig hjerneskade.

Camilla fra Alene i Vildmarken, som jeg har set drikke sin urin på TV, men aldrig mødt i virkeligheden - i den her weekend bondede vi. Over tis; hendes urinade og tissetragt, mine tisseklude. Gakket sjovt, men det vigtigste: @mecamillav er autentisk på den mega-inspirerende måde.

Ekstremløberen Kristina, som jeg sammen med fælles veninder festede med, indtil baren lukkede lørdag nat. Ingen billeder af hende udover billede 3, som jeg ELSKER symbolikken i: Hurtigste kvinde i verden til at løbe op på Kilimanjaro, men også et helt almindeligt menneske, der tager bland selv-slik og sløj mazarintærte med på festival. I love @kristinaextremerunning 😍

Nicolai Aagaard aka @baglaens_mod_mobning, som går DK rundt med sin barnevogn for at støtte kampen mod mobning. Han har galopperende Tourettes og er blevet stormobbet selv, og det gør mig edderspændt gal. Fuck jer, mobbere, Nicolai er pissesej!

Og mange MANGE andre:
@droemmesteder, @sarahinthegreen, @teltdreng, @heidivandrer, @thefosmark, @skjems, @naturturisterne, @kaare_meldgaard, @photosbyroed, @bushcraft_by_nybro, @carvedbyheart. Osv., osv., osv. Wuhu for dem alle 💚
TAK til jer……! Jeg har (efterhånden ;) fatt TAK til jer……! 

Jeg har (efterhånden ;) fattet, at I er nogen derude, der er blevet inspireret og/eller ramt af noget i det, jeg gør og har gjort med vandring. 

Men altså, må bare sige: Det er simpelthen så stort og mega-mega-fedt at møde jer og høre og se og opleve det fra jer LIVE.

Så kæmpe-gigantisk tak til jer overvældende mange, der kom på outdoor festivalen i weekenden - var der til mine foredrag eller kom ned i standen og fortalte jeres historier og gav mig en face to face wauw-oplevelse (for det ER det) af, hvad mine vandringer og fortællinger om det har betydet for jer i jeres (vandre)liv wherever you are i det. 

Jeg er MEGET beæret. Og føler mig lige omkring 2.000 procent bekræftet i, at det er helt rigtigt af mig at dele så meget fra mine ydre og indre “rejser”.

Også tak til jer, der tog så godt imod de ting, jeg havde med med mit navn på. 

Jeg har flere gange de sidste uger haft lyst til at gemme mig under dynen, bidt negle (som jeg ellers ikke praktiserer), haft ondt i maven. For på bedste (eller værste) Se mig-vis at blæse mig selv udover festivalpladsen på et 3 meter højt beach flag OG på kopper og bøger og tisseklude og postkort: shoot, jeg har været nervøs.🙈

Nu: Nu har jeg en lille smule lyst til at tude af taknemlighed over, hvordan det blev modtaget. 

I købte kopper (og bøger - især jer, der købte Jeg Lever, selv om I har lydbogslæst den, nogle af jer gudhjælpemig flere gange. Jeg er blæst bagover), og især købte I min tisseklud. Lørdag aften var der 5 af de “kedelige” tilbage ud af de knapt 100, jeg havde med - jeg er på månen over det.

To salg, der især stikker ud: Thomas (for “mænd drypper også” 😆) og Emma (“Jeg skal bede om en tisseklud, tak, for jeg skal også gå 4.000 km en dag” - og det kommer den unge dame med garanti til.) 

Meget mere om alt det med tissekludene senere - for ja, selvfølgelig følger jeg den succes op!

For nu: Bare tak 💚💚💚💚 
.
.
#danmarksoutdoorfestival #vandreliv #vandring #thetrailprovides #jeglever #taknemlighed #inspiration #motivation #altergodt #dukangodt #eventyr #gåture
Tre med garanti helt fantastiske dage, i skov, i s Tre med garanti helt fantastiske dage, i skov, i sol, sammen med tusindvis af outdoor-mennesker,  starter NU! 💚😍

Det er en lille smule nervepirrende at “springe ud” som sælger af ting, der står Gitte Holtze på - who am I to think, nogen gider købe eller rende rundt med det 🙈 - men nu gør jeg det alligevel. For budskabets (og for tissekludens vedkommende genialitetens) skyld. Og uanset hvor lidt eller meget nogen vil have det - jeg glæder mig til at møde en masse masse søde mennesker (især dem af jer, der kommer forbi her i Silkeborg) de næste 48 timer ❤️❤️ 

OG de første søde er allerede mødt, for min nabo her i Bodgaden er Astrid. 24 år, med hjerneskaden Cerebral paresese - men det får hende ikke til at blive hjemme. Fjeldture, telt, udeliv, hun gør det hele. Inspirerende?? Oh fu*** yes…..! 
.
.
#danmarksoutdoorfestival #udeliv #vandring #vandreliv #thetrailprovides #altergodt #dukangodt #eventyr #frihed #ingengrænser #danmarksoutdoorfestival
Der skete noget ret vildt i weekenden:   Lørdag Der skete noget ret vildt i weekenden:
 
Lørdag aften, undervejs på Mammutmarchen, greb en mand pludselig fat i mig. Trak sit ene trøjeærme op til albuen, pegede ivrigt på sin underarm og skrålede: ”Se! Den her har du fået mig til at få. Jeg har læst din bog, jeg har set dig i Globen”. Og vist nok noget mere, som jeg glemte at høre efter i min stirren på den tatovering, der fyldte hans arm.
 
Der stod: The trail will provide.
 
Jeg har helt sikkert haft et meget lidt begavet udtryk i ansigtet, for min reaktion var et måbende whaaaaat.
 
What a dedication og især what an honour, at nogen er blevet så ramt af ”mit” mantra, at de får det blækket ind i huden.
 
For jer, der ikke har fulgt med så længe eller læst mine bøger:
På Pacific Crest Trail mødte jeg vendingen The Trail Provides. Som betyder, at man godt kan smide sit nogle gange forkrampede behov for kontrol, at man ikke behøver bekymre sig til døde om ting, der (måske, men mest sandsynligt ikke) sker, at der altid er noget håb, uanset hvor håbløst noget virker.
 
Hvorfor? Fordi The Trail Provides. Ting løser sig. På en eller anden måde får man altid det, man har brug for.
 
Og oh yes, i starten var kynisk kontrolfreak Gitte Holtze MEGET skeptisk overfor det hippiebavl. Nu: Min livsfilosofi. I vandring og alt andet.
 
Det ekstra vilde:  
 
Jeg har udnævnt mig selv som rejsende i det mantra, for mener, at ALLE skal have lov at opleve den ro, der følger med at tro på, at ting sgu nok skal løse sig.
 
Derfor fik jeg i foråret den idé at lave de her kopper. Stort projekt med min egen håndskrift og hjælp fra verdens sejeste grafiker, @hvaboe. 

Og NU kommer de ud til jer. Nu som i fan** syret timet lige efter at have oplevet, at nogen er så meget på budskabet, at de permanent-tuscher sig med det.
 
Kopperne skal med på min stand på outdoor festivalen i Silkeborg i weekenden og bagefter – hvis altså nogen vil købe dem 🙈 – til salg på min hjemmeside.
 
Jeg håber, I vil tage godt imod dem. Tage dem med på tur og tage budskaberne til jer ❤️ (Og så kan I altid senere gøre som Claus og få en tatoo 😆)
Må man godt være stolt af sig selv for at have g Må man godt være stolt af sig selv for at have gjort noget hårdt - selv om man har gjort det før? 

Jeg svarer selv: Gu må man det! 

Så det er jeg. Pivstolt af mig selv for i den her weekend at have gået 100 km på 24 timer. 

Også selv om den her gang var den klart letteste (bemærk: ikke LET, “bare” letteste af mine 100 km-marcher). 

Fordi ingen vabler, ingen ondt nogen steder, ingen kvalme, ingen fødder i ekstrem varmeeksem-brand - det hele spillede, og selv om det ikke kun er kroppen, det handler om, gav det stort plus på min overskudskonto. Jeg havde det som om, jeg kunne gå (100 km) på vandet, og kilometerne tikkede derudaf ubesværet, mens jeg var optaget af solnedgang,-opgang (absurd flot!) og den særlige følelse ved nattevandring (altså undtagen da jeg havnede bag en flok tyske møgunge(r), der blæste hele skoven op med deres soundboks 🤬).

Vildt fedt (og uvant - ingen af mine andre marcher har været sådan).

Så det eneste meltdown jeg havde - udover tyskens mangel på hensyn - var over noget, der set her bagefter nok mest hører til i pyt-kategorien: At bruge 20 minutter i et af depoterne på at stå i kø for kaffe - fordi køen var den samme som til suppen og de røde pølser (Eller en kombi. Mærkeligste ret ever). Dét blev jeg en smule indebrændt over - jeg ville bruge min pause på at sidde ned med sko og sokker af, ikke stå i kø - så jeg forlod lettere hysterisk køen (og kun fik kaffe, fordi Mia, min walking-partner in crime, blev stående. Gode partnere er guld). 

Og speaking of Mia: Det var hendes første 100 km-march, og hun var presset. På djævelsk ømme fødder, på manglende søvn, på distancen, på alt muligt.

Men hun hang i. Og jeg synes, hun er så megasej. 
For selv om Mammutmarch er hårdt for alle (undtagen de overnaturlige elite-typer 😆), ER det altså bare lige lidt sejere, når en der aldrig har gjort det før og må grave dybt i mental-reserven, går hele vejen. (Og det gælder også alle jer andre, der var med for første gang ❤️) 
.
.
#mammutmarch #ekstremvandring #mentaltræning #dukangodt
Skal du med til 100 km Mammutmarch? Jeg er (som Skal du med til 100 km Mammutmarch? 

Jeg er (som vi alle er) mange ting. Og udover glad for mit liv som barnløs er jeg glad (mildt sagt) for vandring 💚 På mange forskellige måder. Herunder den facon, der hedder 100 km på 24 timer. 

Det sker i morgen. Skal du med - eller vil “bare” gerne vide lidt om, hvordan (og hvorfor!) man går 100 km på 24 timer? 

Årsag til det her opslag: for nogle uger siden “kom jeg til” at tilmelde mig det, der hedder Mammutmarchen. 

(Selv om jeg efter min sidste tur på den distance i foråret var overbevist om, at jeg skulle have benet sat af. I, der fulgte med dengang, husker måske et ret voldsomt varme-eksem-udbrud. Se billede 3 😱)

Jeg har stadig benet, så nu gør jeg det igen. FORDI det er sjovt og vildt - og hårdt. Især mental-hårdt, og det kan jeg godt lide. Det er, udover stemningen og fællesskabet, 1.000 procent grunden til, at jeg gør det. 

SÅ: I sidste uge lavede jeg en spørgerunde med jeres Gå 100 km på 24 timer-spørgsmål. Værsgo: Den ligger nu som et højdepunkt på min profil (fordi svarene - surprise ;) - er for lange til et opslag). 

Ps: Der findes en million gode råd om at gå så langt på en gang. Jeg kan jo kun kloge mig på, hvad der funker for mig, men for flere fif: find FB-gruppen Mammutmarch Copenhagen. 

Pps. Billede 5: ja, se mig, se mig, jeg har gjort det før 🤣 Og er ret ligeglad med tider og diplomer, men har for some reason så alligevel gemt medaljerne… 
.
.
#mammutmarch #mammutmarchdanmark #ekstremvandring #gålangt #vandring #mentaludvikling #jegkangodt #gåtur
Følg med på Instagram

Facebook Instagram

© 2023 Trek & Tell | Made by DEL2

Privatlivspolitik

Scroll to top
  • PACIFIC CREST TRAIL
    • Om PCT
    • FAQ PCT
    • Pakkeliste
  • CAMINOEN
    • Om Caminoen
    • Pakkeliste
  • BØGER
  • FOREDRAG
  • VANDREKURSUS
  • BLOG
    • Pacific Crest Trail
    • Camino
    • Andre outdooreventyr
  • GUIDES
    • DANMARK
      • Kyststien på Bornholm
      • Øhavsstien
      • Højlyngsstien på Bornholm
      • Den Danske Pilgrimsrute
      • Lillebæltsstien
      • Mols Bjerge Stien
      • Nordkyststien
      • Mammutmarch: 100 og 55 kilometer
      • Æbelø
      • Kaninoen
      • Orø rundt
      • Sydsjællandsleden
    • VERDEN
      • Afrika: Kilimanjaro
      • Alperne: Rundt om Mont Blanc
  • Om mig
  • Kontakt