Hvad får man på en vandretur på Nordkyststien? Man får 74 kilometer vandring langs kysten og på stranden fra Hundested til Helsingør. Med strand, klitter, lyng og vandring i fine fine plantager.
Oppe i Nordsjælland, fra Hundested til Helsingør, løber Nordkyststien. En cirka 74 kilometer lang vandrerute, som jeg længe havde tænkt, at jeg en dag gerne ville gå.
Men havde også parkeret idéen lidt igen, fordi det på kortet så ud, som om den gik rigtig meget på asfalt.
Det gør den også – og det gør den, fordi det er en kombineret vandre- og cykelrute. Men da jeg endelig kom over min asfalt-aversion og satte ud på den, fandt jeg ud af, at det ikke var så slemt med det vejvandring.
Dels er noget af den gennem skov eller på overdrev, dels deler Nordkyststien sig flere steder i henholdsvis “til vandrere” og “til cyklister”.
Det betyder, at vandrere går ad små stier eller på stranden, og selv der, hvor man egentlig (også som gående) skal op på vejen og gå gennem blandt andet sommerhusområder, KAN man godt fortsætte ad stranden. Især hvis man er klar på lidt klippe-“klatring”.
Jeg fandt dog også ud af, at strandvandring er ret hårdt.
Ikke når sandet er hårdtstampet, men mange steder på Nordkysstien er det desværre irriterende stenet.
Så det er en vandretur, der tager lidt tid – og da jeg gik ad den på en virkelig varm sommerdage, var det også en tur, der inkluderede slalomvandring mellem badegæster.
Det gode ved strandvandring på varme dage er imidlertid, at vandet er jo lige der.
Stop vandring, smid rygsæk, af med sko og tøj og så på hovedet i bølgerne. Og når man går langs stranden, behøver man ikke hoppe i lige præcis der, hvor alle andre også er.
Det helt vildt fine ved en vandretur på Nordkyststien er nemlig, at man også går ad strandstykker, hvor der absolut ingen mennesker er.
Det er helt tydeligt, at sommergæster parkerer bilen og så tager de på stranden more eller less lige nedenfor parkeringspladsen, bum.
For bare et par hundrede meter på hver side af de mest crowdede steder var der helt øde, og man kunne føle sig, som om man var landet på en forladt ø.
Og ø er i øvrigt et passende udtryk, for nedenfor nogle af de vilde skrænter, der er på nordkysten mellem bl.a. Tisvildeleje og Gilleleje, er kysten udformet sådan, at sandet strækker sig ud i vandet i “tunger” – altså halvøer. Og enkelte steder sågar små øer. Helt vildt unikt.
Min kæreste og jeg valgte at gå ruten over flere dagsture, hvor vi tog toget til Hundested og gik til Tisvildeleje, tog toget hjem derfra, tog dertil en anden dag og vandre videre derfra – og så videre.
Supernemt, hvis man ikke har lyst til at slæbe på alt sovegrej, eller – som vi – bedre kunne passe det ind i kalenderen med dagsture.
Mit favoritstykke (og som vi senere er vendt tilbage til på kortere ture) er mellem Tinkerup Strand og Gilleleje.
Det er ikke særlig langt, fire kilometer-ish, men man forlader stranden og går gennem en lille skovlund op på klinten.
Her kan man snuppe en kaffe (eller drink) på den superhyggelige café Kystgaarden og kigge ud over vandet, inden man går videre ad en lille godt nok asfalteret, men hyggelig smal sti mellem husene i det ydre Gilleleje.
Det lyder måske kedeligt, men det er det faktisk ikke, for alle husene lige der er forskellige, og hvis man har den mindste nysgerrighed på at snage i folks boliger og haver, bliver den belønnet der.
Det praktiske om Nordkyststien
Hvor langt? Godt 74 kilometer fra Hundested til Helsingør (eller omvendt).
Hvornår? Hele året, men regn (sjovt nok) med at møde flest mennesker på stranden om sommeren. Til gengæld er det også i sommersæsonen, iskiosker og caféer og restauranter i byerne langs kysten holder mest åbent.
Hvordan finder man vej? Ruten er afmærket. Nogle steder skal man dog være opmærksom på, om man følger cykel- eller vandrestien, for selv om det ikke er ofte, deler de sig indimellem. Ruten fås også som gpx-fil.
Hvad med mad? Man passerer gennem flere mindre kystbyer undervejs, hvor man kan købe mad til rygsækken, f.eks. Tisvildeleje og Gilleleje. Der er desuden restauranter og caféer i de fleste af byerne.
Hvad med vand? Der er offentlige toiletter i kystbyerne, hvor man kan tanke vand.
Hvad med overnatning? Hvis du vil sove i b&b eller på hotel, er der mange muligheder i byerne undervejs. Hvis du er til telt eller shelter, er det lidt mere begrænset. Udover campingpladser er der faktisk kun en shelterplads direkte på ruten i Hornbæk Plantage. MEN det er tilladt at sove under åben himmel anywhere i Danmark, så hvorfor ikke rulle soveposen ud direkte på stranden – det er (især i godt vejr) en helt forrygende oplevelse!
Er det svært? Det kan være ret hårdt at gå i sand, så hvis du vælger at skippe den asfalterede cykelvej og i stedet gå på stranden der, hvor det er muligt, skal du regne med, at det tager længere tid, end hvad du normalt kan tilbagelægge i et bestemt tidsrum.