Dag 0 – landet i Trail Angel land

Efter godt og vel 17 timer i fly og lufthavne landede jeg onsdag aften (ja, dansk tid torsdag morgen kl 4.30!) i San Diego. Strøg gennem immigrationen (thats a first) og ud til fortovet og den gule pompon.

Hvor jeg så måtte hænge lidt ud med mig selv, indtil den håndfuld af de øvrige vandrere, der har fået den gode idé at lade sig forkæle af Scout og Frodo trail englene inden afgang mod Canada, dukkede op med deres fly.

De og jeg var ikke alene om det (altså at have booket en nat eller to eller tre hos de fantastiske engle) – da vi nåede frem til huset, der fungerer som base Camp, var der i omegnen af 20 andre vandrere. De fleste allerede i seng, fordi deres startdag var torsdag (og dermed afgang for dem kl 06.00).

Så det var halvhviskende vi fik udpeget, hvor i de seks-syv små og større telte i haven, vi skulle rulle vores sovepose ud. Derefter en hurtig tour of the house og lidt mad og så i seng.

Her til morgen var vi 14 og i løbet af dagen er der kommet godt 25 flere til. Fra hele verden – Schweiz, USA, Hong Kong, Belgien, Canada, Australien, Israel og ja, hurra, Danmark. Som ikke kun er repræsenteret af mig – to skønne jyder er også dukket op i dag.

På en dag jeg udover at tjekke andre vandrere ud har brugt på at købe vand og mad til det første stræk – vand til 30 km, mad til 2-3 dage – tage et bad, få et amerikansk simkort, og ellers bare hænge ud i solen og gå amok i de lakridser jeg ikke nåede at spise i flyet. Og som er i papir, så dem kan jeg naturligvis ikke bære på (!).

OG som alle hyggelige aftener bør slutte, sluttede den her med intimkoncert i dagligstuen med en overhovedet ikke kendt, men herlig ældre skotte, der violinjammede en perfekt pre-vandretur-stemning.

Alt godt herfra – so far er jeg vild med den her tur. 😉