Dag 65 – svømning i en sø

Gået i dag – 27 km

Efter den sene sengetid i går var jeg voldsomt uoplagt, da min alarm bimlede 6.30. Jeg gad overhovedet slet ikke stå op.

Det er sjovt, eller i hvert fald tankevækkende, at der har været meget meget få morgener de sidste nogen-og-tres dage, hvor jeg ikke har været træt af projektet her.

Det varer ikke ret længe, og det sker kun om morgenen – men den er helt sikker hver dag: når min alarm ringer, er jeg meget langt fra at være begejstret over, hvad jeg skal. Op, pakke alting sammen, på ryggen med det, vandre. Og ønsker mig hver morgen, at jeg lå derhjemme i min egen seng.

Om det er at vågne i et telt og vide, at det er ubehagelig koldt at lukke sig ud af det, pakke sammen/delen eller udsigten til at 12 timer på benene, jeg lige der på stadiet mellem søvn og vågen ikke har lyst til, ved jeg ikke. Måske lidt af det hele. Men den er helt sikker hver dag – jeg er lidt morgengrumpy.

Og så går det over og jeg glæder mig til at sætte benene i gang og se, hvor stien fører hen og forbi hvad denne dag.

I første omgang førte mine ben mig dog op til butikken til en kaffe og yoghurt. Hvilket betød en sen afgang, for købmandsfar åbnede først kl 8. Det var helt okay – vores eneste mål var at nå de mindst 15 miles væk fra Tuolumne Meadows, som anbefales som nærmeste sted at slå lejr på grund af heftig bjørneaktivitet i en radius af åbenbart 15 miles.

Bjørne, der er så vant til mennesker, at når de går på jagt efter den mad, de har lært, findes i nærheden af mennesker, lader de sig ikke skræmme væk med et halløj bjørn og væk med dig.

Det var jeg ikke i humør til at teste, så et ben foran det andet i helt præcis 17 miles, og så nåede vi – med våde fødder efter to krydsninger af creeks med sten for langt fra hinanden til at hoppe over – Miller Lake. En helt vildt fin sø langt oppe i bjergene. Og varm. Eller.. varm nok til at jeg, sammen med Bad Boy, Bird var travlt optaget af at slå telt op og snakke med nogle dagsvandrere, hoppede i.

Det var køligt. RET køligt. Men efter en varm og støvet dag opvejede følelsen af at skylle sved og skidt af langt gyset af koldt bjergvand.

Bagefter spiste jeg en omgang ikke særlig spændende kold kartoffelmos – måske skulle jeg overveje at gå tilbage til at have en gryde og brænder? – med noget frysetørret kød af ubestemmelig art, Bird har givet mig og mest minder om hundekiks.

Og så vin. Min personlige luksusting på mad- (eller drikke)fronten. Og jeg er ikke særlig god til at spise nok, så på den her måde får jeg (lidt) flere kalorier. Og så er det vildt hyggeligt at drikke vin i naturen – især den her aften med udsigt til en spejlblank sø langt oppe i bjergene, en fin snak med Bad Boy om livet og kærligheden og karriere og kun en moderat mængde myg til at forstyrre idyllen – det sidste formentlig mest fordi jeg havde badet mig selv i DEET.

Som ikke er særlig sundt, men jeg har taget det valg hellere at forgifte mig selv i en periode end at blive sindssyg. I will let you know which one comes first 😉