Juhu, verden er åbnet (lidt), og jeg vil ud i den. Så lige om lidt rejser jeg til Pyrenæerne for at vandre ad GR 11 denne sommer. Kære bloglæsere Som I måske har bemærket, er der frygteligt tavst på den her kanal. Det er ikke, fordi jeg ikke online-findes mere – jeg findes bare mest…
Jeg savner savner savner at være på tur ude i verden…..! Det er jeg helt sikkert ikke den eneste, der gør, og jeg er helt med på, at Corona har tusind andre vigtigere ofre på sin samvittighed end lukkede vandrelande, men alligevel. Jeg har ikke siddet i sofaen og guffet flødeskumskager de sidste 365 dage,…
Er du en af dem, der er tvunget til at vandre alene, fordi du ikke kender nogen, der vil med, eller drømmer om at gå solo, men ikke gør det, fordi du er lidt utryg ved det? Det var jeg også. Hvorfor vandre alene? Hvordan tør man (jeg) vandre alene? Jeg har de sidste år…
Om at tage på vandretur i Thy og kviksand og at møde et menneske med power og drive og mega-inspirerende attitude. Og sclerose. Den her blog skal ikke handle om et liv med sclerose. Eller om at være sådan en, der vandrer med sclerose. Mest fordi det heldigvis ikke fylder vildt meget for mig, men…
Undskyld, undskyld, undskyld! I går lavede jeg et mega fuck-up på Trek and Tell og kom til at mailspamme jer, der følger mig, med et dødt link. Det forårsagede, at min “host” (som er dem, der står bag websites så at sige) fluks lukkede ned for bloggen. Så alle der forsøgte at komme ind på…
Så blev man studerende igen. På friluftsvejlederuddannelsen. Som jeg skal bruge til en ny drøm, der (indtil videre) hedder Gå med Gitte. “Det er godt nok noget andet, hva?” Når nogen siger sådan, kan man godt vælge at opfatte det som en meget dårligt skjult hentydning til, at man da vist har scoret noget nedad. …
Der sker noget i hovedet, når man går. Derfor har jeg været på walkabout på Bornholm. Med mig selv og mit lille telt og uden at skulle andet end at vandre mig til ro i hovedet. En af de pointer, jeg var meget (meget!) optaget af at få med, da jeg skrev bogen Gå Langt,…
HA. Jeg kan lige så meget, som jeg har hele tiden har kunnet, selv om lægerne siger, jeg har en kronisk sygdom. For eksempel at vandre 55 kilometer på en Minimammut-march. Det er lidt tankevækkende, at jeg for ikke meget mere end en måned siden bekendtgjorde, at jeg er ked af at bo på landet….
Vidste I, at der findes 900 kilometer pilgrimsrute i Danmark? Med muslingeskaller på skiltene og det hele? Og med et herberg i noget så eksotisk som Ballerup? Hvordan er det at melde ud til verden, at alting ikke er lyserødt og honky-dory, men at du har en kronisk sygdom og at det landliv, du drømte…