Jeg har set for mange film

Da jeg i starten af november sidste år fortalte en af mine bedste veninder, at jeg havde søgt om et permit til at gå Pacific Crest Trail i sommeren ’18, var hendes respons, and I quote: “Du har set for mange film”.

Hun hentydede til Hollywoods filmudgave af bogen Wild, som kom i 2015 og bygger på en (ret) fuckedup amerikansk kvinde, der lidt spontant og meget uvidende om projektet, vandrer afsted ad PCT for at finde sig selv efter lidt for meget nærkontakt med stoffer, utroskab og sorg over hendes afdøde mor.

Reese Witherspoon (alias åbenbart mig) i Pacific Crest Trail-mode

Efter den film skulle alle mulige personager med rod i sindet pludselig ud og gå på Pacific Crest Trail, så nu mente min søde veninde altså, at også jeg var blevet en lille smule Wildificeret.

Ja og nej. Jeg rejser ikke til USA med heroinmærker i armene, og jeg har heller ingen visualiseringer om Gitte Holtze som den nye frk Witherspoon. Men ja, jeg har set filmen, og den viser noget helt amazing natur, som jeg rigtig gerne vil opleve live. Den viser til gengæld ikke, hvor pissehårdt og meget lidt Hollywoodsk det helt sikkert bliver at bevæge sig gennem den natur. Godt og vel 30 km om dagen i alt muligt umuligt terræn. Kulde, hede, skidt, sved, smerte, udmattelse, sult, tørst, kedsomhed, savn – jeg tror, der bliver det hele.

Men jeg tror også, det bliver et fantastisk eventyr. Som jeg glæder mig helt vildt til at kaste mig ud i. Jeg glæder mig til at lære at klare mig selv derude i naturen og overcome, som det hedder på nudansk, alt det, jeg kommer ud for, både det fysiske og det mentale. (herunder at tackle det på en ikke “Gitte 4 år der er sur over det regner og jeg savner min sofa”-måde. Bliver nok en lidt stejl lærings- og overcome kurve). Til – forhåbentlig – at møde nogle fantastiske mennesker i samme vildmarksbåd som mig, og til en fem måneders simple life-tilværelse væk fra skærm, hverdagsandedamsfnidder og roden rundt i ting, jeg helt sikkert vil synes er utrolig ligegyldigt, når jeg står derude og det eneste, jeg skal, er at gå.

Jeg vil så meget, som jeg orker, opdatere om hele herligheden her på bloggen. Følg med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.