Dag 62 – happy Fourth

Gået i dag – 30 km

Når man er i skov eller på bjerg og udenfor telefonsignalets rækkevidde, glemmer man – jeg i hvert fald – lidt, hvilken dag og dato det egentlig er. Mandag, torsdag, søndag, Skt Hans, den første i måneden. Ligemeget.

Men lige i dag var det allerede fra morgenstunden umuligt at glemme, hvilken dag det var.

Happy Fourth!

Råbte, eller jublede, en vandrer, der kom imod mig på stien. Det var stadig så tidlig morgen, at jeg var i mit morgenoutfit – langærmet trøje og regnbukser over shortsene og en hue. Og jeg var stadig lidt søvnig og morgenstiv i lemmerne, sådan som jeg er den første times vandretid hver morgen.

Men det var den begejstrede patriot åbenbart ikke, altså søvnig, måske morgenstiv, i hvert fald var hans ansigt et kæmpe og et stort og meget begejstret og vågent smil, da han passerede mig og lykønskede med den tilsyneladende store dag. Og nå ja, så var han iført en Stars and Stripes vest.

I løbet af dagen, de godt og vel 12 timer, Bird og jeg vandrede op og ned, over (små – ingen våde fødder) bække, gennem smukke dale og ind imellem høje træer, mødte jeg adskillige andre, der var ude med den nationalistiske fane.

Happy Fourth of July. Happy Fourth. Have a nice Fourth. Og alle sammen dressed in et eller andet rødt, hvidt og blåt – eller alle tre dele.

Det er lidt skørt, men måske er jeg bare dansk og ikke helt vant til eller fan af al den fejring af nationaldage. Det var jo oprindeligt planen, at jeg skulle have set det i fuldt flor med Emily og hendes familie, men faktisk er jeg glad for at være i bjergene væk fra al for meget virak. Jeg kan mærke, at selv om det er interessant at observere den tilfredshed med deres land, bliver jeg også en lille smule irriteret over det. Helt ærligt, så amazing er USA på mange måder altså heller ikke.

Bortset fra naturen. Den er amazing. Blev Bird – som, of course, hun er som sagt til den hippiede side, er demokrat – og jeg enige om.

Og denne aften viste den sig igen fra den smukkeste side. Vi havde ikke lyst til at slå lejr på et af de etablerede campsites – fordi det ofte betyder at dele det med rigtig mange andre mennesker; især her i Yosemite National Park området, hvor der er masser af dagsvandrere (iført Stars and stripes) – så da vi kom forbi et fint lille sted med plads til to telte og en interimistisk bålplads, stoppede vi der.

Vi var i en kløft, så solen var kun en halv times tid fra at gå ned bag bjergvæggen, til gengæld var myggene forholdvis fraværende, så vi hev (endnu) en miniflaske vin frem og sad, helt afslappet uden at behøve at vifte hektisk og konstant med hænderne foran ansigtet, i de sidste solstråler og bællede den.

Bagefter slog vi telt op og lavede bål – en gentagelse af dagen før, men en gentagelse af de gode. Og helt uden forstyrrelser fra diverse Fjerde Juli fyrværkeri. Happy Fourth (!).

Ps. Jeg har ingen idé om, hvorfor jeg pludselig poster som “Janni” – min IT-hotline. Noget teknisk roderi med min app. Beklager :/

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Næste indlæg