Dag 85 – Halleluja for post
Gået i dag – 43 km
Et mirakel indtraf i dag. Jeg modtog en pakke. Sendt fra Danmark, ankommet til USA, og var ikke sendt retur.
Dens modtageradresse hed Drakesbad Guest Ranch, som ligger cirka 7 km inde i Lassen Volcanic National Park.
Den park får så mange bjørnebesøg, at man kun må slå lejr i den, hvis man har en Bear canister. Og da jeg (og formentlig 99 procent af alle PCT-vandrere) sendte den ting hjem efter the Sierras, var den eneste mulighed at gå gennem hele Lassen Volcanic National Park på en dag, så en overnatning ikke er nødvendig.
Det vil sige cirka 32 km – plus de 11, vi ikke havde ben til i går, frem til grænsen til parken.
Så det blev ikke verdens længste stop på Drakesbad, men det var heller ikke et stoppested, der sådan rigtigt indbød til det. Eller. Det ville det garanteret have været, hvis jeg havde været i normalt tøj og nyvasket, for det var et superfint og hyggeligt sted – hyggelig lidt alpestil restaurant og små borde på en udendørs terrasse, farverige parasoller og ditto blomsterbede, en stor pool, hængekøjer og hængesofaer.
Eneste issue: Stedet er målrettet familier, par og pensionister på en weekend get-away i naturen – ikke beskidte PCT-vandrere. Hvilket blandt andet kommer til udtryk i ordningen omkring måltiderne. Først spiser gæsterne – så spiser personalet og vandrere (som dog får måltidet til reduceret pris) eventuelle rester. Udenfor måltidstidspunkter er der lukket i restauranten.
Vi ankom kort efter morgenmaden var stillet væk, men Scoop fik charmet den unge mandlige tjener til et par kopper kaffer, mens jeg ivrigt åbnede min pakke.
Som var fra min mor, men med et for mig – bortset fra en sending af de før omtalte vigtige piller – ukendt indhold. Som viste sig at være et fantastisk indhold: lakridser i massevis, en pose krudtugler – som er min yndlingsbiografslik og som jeg spiste hele posen af med det samme – kaffe (og mælk) i rejsestørrelse, en pose frysetørret bøf stroganoff, Alt for Damerne, OG et par underbukser. Kæmpehurra til det hele.
Efter at have mast det hele ned i min rygsæk, gik vi videre. Også i dag var himlen sløret af røg. Ikke så man kunne lugte det, eller se ild og røgfaner, sådan som det var tilfældet med skovbranden nede omkring Mammoth Lakes, mere som en dis, der lå over landskabet som en tung tåge.
Vi gik gennem det først i skov, så i et stykke skov, hvor en brand tidligere har hærget. Det sidste var både sørgeligt og uhyggeligt. Alle de høje træer, der engang stod ranke og levende, men som nu bare var sortsvedne stammer, mange af dem væltede. Der var intet grønt.
Og ingen skygge. Selv om solen var halvt skjult bag et slør af røg og derfor ikke brændende, var luften også i dag fugtig som i en regnskov. Sveden løb ned fra mit hår, ned over mit ansigt, ja, selv ud af armene på mig piblede sveden på en måde, den ellers kun gør, når jeg er til spinning og ikke kan pjække fra det hårde, fordi man skal stå op, og det er ret tydeligt, hvis man som den eneste bliver siddende og kører på frihjul.
Midt på eftermiddagen nåede vi Twins Lake, som er en sø i Lassen Park – og som er grunden til, at man ikke må slå lejr uden en bjørnetønde. Eller rettere – den bjørn, der har en forkærlighed for at opsøge menneskemad her, er. En note sømmet fast til en træstamme forkyndte det oven i købet: “Active Bear here.”
Well, vi tog chancen og overnattede ikke, men hoppede i søen for at køle af. Uden at få bjørnebesøg imens, til gengæld var et nysgerrigt rådyr på spadseretur med sit kid i buskene omkring os.
Desværre på så snedig vis, at alle mine billeder af dem blev til billeder af buske med måske, hvis man anstrenger sig meget for at få øje på det, et glimt af noget lysebrunt bag noget grønt.
Vi slog lejr lige udenfor nationalparkens udgang. Som i lige udenfor. Scoops telt stod bogstaveligt talt en halv meter fra skiltet, der fortalte, at her gik grænsen til nationalparken.
Jeg har været i Lassen Volcanic National Park før. På et roadtrip i en autocamper, hvorfor vi sjovt nok ikke kom ind via denne smalle skovsti. Men det er tankevækkende, hvor meget hurlumhej og betaling og bomme, der går ned og parkering i bestemte båse og besøg i visitor center og you name it, der var involveret i det besøg – og nu vadede jeg bare ind, og 32 km senere ud igen uden at nogen som helst tjekkede noget som helst. Ingen rangere, ingen noget.
Da jeg havde slået telt op og spist bøf stroganoff fra min mor, lagde jeg mig til rette i mit telthjem og læste mig til, hvordan verden ser ud fra et Alt for Damerne perspektiv pt (eller per slut-juni, som bladet var fra.).
Og brugte lidt tid på at grine af artiklen om glamping. Altså camping på luksusmåden. Hvor en kvinde fortalte om at lægge glampinglejren ned strømwise, fordi hun satte sin føntørrer i stikket – det pandehår skal jo være glat, også ude i naturen – og om hvor forfærdeligt hun syntes, det var at skulle tisse bag en busk den dag, hun var på en udflugt af en art.
Jeg forsager ikke, som i overhovedet, træk-og-slip og køleskabe og bløde madrasser, men jeg har vænnet mig så meget til ikke at have den slags tilgængeligt out here, at jeg nærmest ikke længere tænker over, og i hvert fald ikke på en måde, hvor det gør mig noget som helst, at jeg sidder på jorden, hver gang jeg sidder (medmindre der er en træstamme i nærheden), at jeg spiser spaghetti bolognese direkte ud af en pose og spegepølse direkte fra min lommekniv, at jeg har ikke har haft make-up på i snart tre måneder, at jeg tørrer mig med en bandana, når jeg har tisset bag en busk, og at jeg har det samme tøj på hver evig eneste dag.
Det er meget langt fra glamping, og jeg elsker det. Disse bjerge, disse skove, denne natur, som man skal længere ud, end glamping tillader, for at opleve, er mit hjem nu. Jeg er tryg og jeg er glad og jeg er komfortabel og jeg føler – lige nu i hvert fald, spørg mig igen, når det regner – at jeg kunne bo og leve på den her måde altid.
Og hvad skal man egentlig også med mascara?
Hi Gitte. There’s a big and terrible fire in Redding. It is not far to the west of Lassen, so that is where the smoke you are smelling is from. Several fatalities and over 500 houses burned.
Yosemite Valley is closed due to a large fire nearby.
Also a big fire in Idyllwild , San Jacinto Mountains, where you passed through on the PCT.
We are getting smoke here in Tehachapi from that fire.
Stay safe.
Hi Alice, thank you but I am very well aware of the fire in Redding. And also the ones in Yosemite and Idyllwild – I dont follow the news but I would be a poor backcountry-hiker if I didnt stay updated on fires 🙂