Du er måske også interesseret i

5 Comments

  1. Uhh…det lakker mod enden. Det gør det jo også for vi læsere . Det har virkelig været en stor oplevelse at følge dig. Vil du mon skrive indlæg, når du er kommet hjem? Skrive lidt om, hvordan overgangen til livet i civilisationen er. Post trail blues?
    Apropos skrive…så har jeg tænkt helt vildt meget på, hvor meget tid, du bruger på at skrive de daglige indlæg? Personligt ville det tage mig laaang tid at skrive noget som helst på et lille tastatur på mobilen, og det gad jeg nok ikke, når jeg først havde slået lejr . Men som journalist vrider du formentlig ord af dig, som skidt fra en spædekalv . Har du noget større at skrive på? Hvor meget elektronisk gear har du med dig?

    1. Hej Rose, post Trail blues er helt sikkert et issue, som jeg havde tænkt at skrive lidt om, når jeg kommer hjem.
      På computeren, for ja, det tager LANG tid at skrive alt på telefonen, som er det, jeg har gjort for ikke at bære på tastatur, iPad eller noget tredje. En time-ish hver aften. #dedikation

  2. Ja tak til Roses forslag om “Post trail blues”.
    Jeg sidder og spekulerer over, hvor mærkeligt det er, at du har gået og gået og gået og gået – og sovet i det lille telt i 5 mdr.


    ..og ler lidt af, at jeg skal på en lille fjeldtur i næste uge, og er så nervøs for om benene holder, og om sindet gider rygsæk-kiloene og teltet. Jeg gider godt at vandre. Fra B&B til B&B. Med nescafe, småkager og benene i vindueskarmen. Men gider jeg, eller kan min 55 årige krop klarer en længere tur med vægt på ryggen? Forstår du, jeg vil gå gennem hele Skotland næste år. Og nogen steder er det ikke B&B. :). Så din tekst i dag om forventninger var velgørende og motiverende at læse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.