En uge til Camino take-off
En flybillet, et pilgrimspas og thats about it. Aldrig har jeg forberedt mig så lidt på en vandretur som til den her Camino-vandring. Skal jeg bare tro på, at det hele nok løser sig?
Jeg ved ikke, om det er mig, der har mit hoved alle mulige andre steder end på min kommende Camino-vandring, eller om jeg bare faktisk helt urokkeligt tror på, at man ikke behøver kende alt i detaljer, for det hele skal nok løse sig.
Uanset – om mindre end en uge sidder jeg i et fly mod det sydlige Frankrig og starten på Caminoen. Og jeg har forberedt mig nærmest uhyggeligt lidt.
Som i mindre end jeg nogensinde før har forberedt nogen rejse. Selv en tur i sommerhus har jeg i mit pre-PCT-liv brugt flere tanker og energi på at gøre mig klar til end på denne næsten 800 kilometer lange vandring.
Årsagen til, at det forholder sig anderledes her, er formentlig en blanding af de to.
Den sidste måned or so har mit liv gået rigtig meget op i især foredrag og forberedelse af de to bøger, der ligger som nye opgaver for mig, når jeg er tilbage fra min vandring til Santiago – og ja, så har jeg, som man jo gør, når man møder en ny stor kærlighed, brugt RIGTIG meget tid på at ligge og kigge ind i øjnene på ham ;-).
Og samtidig er min indstilling helt bundærligt faktisk også, at hey, det går jo nok.
Jeg har en flybillet, en seng den første nat i St. Jean Pied de Port, hvorfra vandringen starter, og mit pilgrimspas. Og så har jeg, grejnørd, som jeg jo er, en forholdsvis gennemarbejdet pakkeliste, som gør, at jeg forhåbentlig kun slæber lige præcis det med, som jeg har brug for.
Og behøver man mere? Egentlig?
Havde nogen spurgt mig om det før Pacific Crest Trail, ville mit svar have været en lang og panisk svada om alle de ukendte faktorer, og en tilsvarende liste over, hvad jeg skulle researche på for at gøre det ukendte i hvert fald i teorien kendt. (fratrukket det med pilgrimspasset, som der ikke var så meget af i den amerikanske vildmark.)
Det her er på mange måder noget andet.
Jeg skal ikke gå i en ørken og være ved at smelte af varme og tørst, jeg skal ikke sove i telt steder, hvor der lever bjørne eller klapperslanger eller raser skovbrande ikke langt væk, jeg skal ikke krydse over floder, jeg er dødhamrende bange eller gå op og ned ad stejle stenede stier med op til 15 kilo på ryggen og leve væk fra civilisationen i mange dage ad gangen. Og en hel masse andet, som er noget andet.
Men det er stadig en lang vandring. Det er stadig mange dage og mange daglige kilometer. Det er stadig en tur, som fysisk og mentalt kræver noget. Det er stadig en rejse, hvor jeg ikke ved, hvad dagene bringer.
Men selv om følelsen af ikke være i panik og ikke lidt nervøst tælle ned, hvor mange dage endnu jeg skal sove i min egen seng, er meget anderledes, er den også ret fantastisk. Jeg oplever lige nu en nærmest berusende følelse af frihed ved IKKE at have forberedt mig halvt ihjel på hvad som helst, der måske potentielt muligvis vil hænde. Og især ved ikke at have forhåndsbekymret mig tilsvarende. Og oplever så også, at min omgangskreds heller ikke har det – hvor jeg sidste år brugte utrolig meget tid på farvelseancer med alle mulige og modtog bunker af halvbekymrede henvendelser fra familie og venner og kolleger, er der denne gang folk, der knapt aner, at jeg tager afsted. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg skal være fornærmet over det – altså helt ærligt, ved I ikke engang, hvad jeg skal? – eller om jeg skal tage det som et tegn på, at de (også) tænker, at det går jo nok.
Uanset – lige nu glæder jeg mig bare helt vildt til at stige ud af det fly i Biarritz (som er der, jeg flyver til), hoppe på den fællestaxi, som jeg har booket en plads i til Saint Jean Pied de Port (ja, så tjekket er jeg faktisk også), sove en nat på “mit” hostel, og så – tirsdag morgen 21. maj – at lokalisere den første af de gule muslingeskaller, som helt konkret skal være min ledetråd de næste knapt 800 kilometer over Pyrenæerne og vestpå gennem Spanien mod Santiago.
Og det burde ikke være så svært – tilsyneladende starter ruten cirka 20 skridt fra det hostel, hvor jeg skal bo.
Yeah.
Det er godt at høre Gitte 🙂 Glæder mig til at følge din tur. Husk at nyde hvert sekund 😉
Skal jeg nok – vi ved jo, hvor vigtigt DET er! 🙂
Du har forberedt dig godt. Første overnatning er den vigtigste. De andre giver sig selv. Jeg kan anbefale Michelins guide nr. 160, “Camino de Santiago” fylder ingenting og meget brugbar. Også “Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela” af Henrik Tarp er god at have med, ja så behøver du kun din personlige udrustning, her er du jo erfaren. MEN der kan blive meget varmt, selv i Nordspanien, men det kender du jo også til. God tur, gik den selv i 2011.
Tak for råd, Jens. Jeg har været gennem et par bøger, men kaster lige et blik på dem, du nævner her også, hvis jeg når det.
Ha’ en fantastisk tur Gitte. Jeg hepper herhjemme fra :o)
Rigtig god tur Gitte.
Jeg kender jo kun den sidste del af turen. Glæder mig til at følge med på din tur.
Følg de gule pile – de er der altid!!
Tak, Judith – og ja, tænkte faktisk på dig, da jeg skrev det med de gule pile 🙂
Tak for råd, Jens. Jeg har været gennem et par bøger, men kaster lige et blik på dem, du nævner her også, hvis jeg når det.
Tak, Havana. Er glad for (igen) at have din hepning med hjemmefra 🙂
Det er da så rigelig forberedelse du har gjort – resten går af dig selv og det bliver garanteret en helt fantastisk oplevelse
Håber du skriver undervejs
Buen Camino
Tak, Aase. Og ja, jeg skriver undervejs 🙂
Ha’ en fantastisk tur, håber du vil nyde det, selv uden bjørne og slanger.
Ser frem til nogle spændende beskrivelser undervejs.
Go tur 🙂
Tak. Og jeg er sikker på, jeg vil nyde det – også uden bjørne og slanger 😉
Hej Gitte
Jeg startede turen fra St. Jean den 26. april og er lige nu i Terradillos de los Templarios. Det er fjerde gang jeg går på Caminoen, og denne gang er anderledes, fordi der tilsyneladende er usædvanligt mange pilgrimme på ruten lige nu. Af samme grund har jeg oplevet, at flere af Albergue’erne har meldt alt udsolgt – en enkelt gang flere dage i forvejen (i Zubiri var alle senge i byen optaget, og mange kørte med taxi videre til Pamplona). Så måske skulle du overveje, om det kunne være en idé løbende at booke dine overnatninger 1-2 dage i forvejen? På grund af de mange udsolgte herberger, er der mange, som vælger den løsning. Og det gør det ikke just lettere for dem, som ikke booker.
Buen Camino
Tak for fiffet, Niels Christian. Booking på forhånd dræber jo lidt af spontaniteten, men hvis det er nødvendigt, må man jo gøre det. Og nu ved jeg i hvert fald, at det muligvis kan blive aktuelt.
Buon Camino til dig også.
Uhh…jeg kan næsten mærke forventningen i maven! I min sidste Caminofamilie (for sådan én laver man sig, er min erfaring ;)) var der Richard, som var en skøn 20 årig yndling fra England. Han var egentlig bare rejst til Pamplona for at rejse i fodsporene på sin ynglingsforfatter Ernest Hemmingway. Han undrede sig over de gule pile i byen og de mange mennesker med rygsæk, der fulgte dem. For sjov besluttede han at gå lidt med – og lige pludselig var han på vej Han havde det mest håbløse udstyr . Jeg mødte ham og resten af den lille gruppe et par uger før SdC: To yngre britiske kvinder, en hollandsk mand (i totalt checket top-til-tå Fjällräven) og vores unge poet med totalt smadrede fødder i sine dårlige sko – og vi havde det så sjovt! Jeg elsker Caminoen på den måde ❤️. Rigtig god tur!
Ih, sikke en fin historie – er vild med den. Alt fra hollænder klædt ud i Fjällräven til poet i dårlige sko 🙂 Fantastisk.
Hej Gitte
Endnu engang skøn læsning – jeg glæder mig så meget til at følge dig på Caminoen. Efter din vandring på PCT bliver denne vandring pice of cake for dig, måske lige på nær overnatningerne som Niels skriver, men selv dette vil løse sig.
Jeg har selv vandret fra Leon to gange, i 2011 og 2016 – elsker Camino livet ❤️
Jeg kan evt anbefale at bo hos søde hos Maria.
Pension Hedrass. Fuente de San Antonio 25 2 Santiago de Compostela Tlf 646 428 815 http://Www.Hedrass.com
Jeg kan anbefale dette link til ruterne
http://Www.Gronze.Com
Samt bogen af Henrik Tarp som Jens anbefaler
Ønsker dig Buen Camino
Tak for fif til overnatning – det vil jeg bestemt checke ud. Og ja, mon ikke overnatningerne løser sig på en eller anden måde? The Camino provides 🙂
Buen camino! Glæder mig til at følge dig. Som du ved, løser alt sig helt af sig selv. <3
Det gør det nemlig ❤️